Tandplejere til Center for Tandpleje i Odense Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense C

Center for Tandpleje varetager børne- og ungetandplejen for de ca. 38.000 børn og unge mellem 0 og 17 år i Odense Kommune. Børne- og ungetandplejen er fordelt på 8 klinikker, placeret på skoler i kommunen.

Vi søger tandplejere, der vil være med til at sikre en effektiv drift og et godt samarbejde med børn, unge og deres forældre.

Om jobbet
Dine opgaver som tandplejer i Center for Tandpleje omfatter selvstændige kliniske opgaver omkring undersøgelser, behandlingsplanlægning samt sundhedsfremmende og forebyggende tandpleje men kan også være delegerede opgaver. Som tandplejer i Center for Tandpleje bliver du desuden del af et stort internt netværk af fagligt erfarne og dygtige tandplejere.

Vi tilbyder
  • Højt fagligt niveau med fokus på læring og udvikling
  • Faglig sparring i et stort fagligt fællesskab
  • En professionel og kvalitetsbevidst arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø

Om dig
  • Du er uddannet tandplejer og har et fagligt opdateret fundament
  • Du har interesse for faglig og personlig udvikling
  • Du er anerkendende i din tilgang til patienter, pårørende og kollegaer
  • Du engagerer dig i de faglige løsninger og har blik for, hvordan I som hold løser opgaverne bedst muligt
  • Du trives i en til tider travl og omskiftelig hverdag og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. oktober 2021 eller efter nærmere aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte tandplejer Alice Kristensen på 21 18 83 71 eller på [email protected] i perioden fra d. 9- 19 august 2021.

Læs mere om Center for Tandpleje på Center for Tandplejes hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er 19. august 2021. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35.

Vedlæg venligst relevante uddannelsesbeviser til din ansøgning.

Center for Tandpleje består af Børne- og Ungetandplejen, Tandreguleringscenter Fyn, Voksentandplejen og den centrale administration. De tandfaglige områder er bemandet af dygtige og engagerede teams af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter og tandteknikere, og sammen med den centrale administration er vi i alt 170 medarbejdere, som samarbejder og udvikler os med hinanden for at sikre den bedste service for borgerne.

Børne- og Ungetandplejen foregår på 8 lokalklinikker beliggende på skoler i Odense Kommune. Tandreguleringscenter Fyn varetager alle ortodontiske behandlinger til børn og unge fra fem fynske kommuner. Voksentandplejen behandler omsorgspatienter fra Odense Kommune og specialtandplejepatienter henvist fra det meste af Fyn. Disse specialer er samlet på Grønløkkevej i Odense. Center for Tandpleje råder desuden over eget dentallaboratorium og egen røntgenafdeling og har en kirurgisk afdeling tilknyttet et fast narkoseteam. Center for Tandpleje i Odense byder ind på de nationale dagsordner og har høje ambitioner for at være med til at løse fremtidens udfordringer på det kommunale tandplejeområde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Tandplejer og klinikassistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Tandplejer og klinikassistent
  • Odense C
  • Torsdag den 19. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som tandplejere og klinikassistenter i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte tandplejer og klinikassistent i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal tandplejere og klinikassistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte tandplejere og klinikassistenter i Odense C over tid

Dato Alle jobs som tandplejere og klinikassistenter
27. august 2024 1
26. august 2024 1
25. august 2024 1
24. august 2024 1
23. august 2024 1
22. august 2024 1
21. august 2024 1
20. august 2024 1
19. august 2024 1
18. august 2024 1
17. august 2024 1
16. august 2024 1