CAD-specialist til drift, support og udvikling af Vejdirektoratets Bentley-miljø

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skanderborg

Brænder du for at arbejde med support, vedligehold og udvikling indenfor Bentleys produkter? Ønsker du en alsidig stilling med motiverede kolleger og samarbejdspartnere? Så er denne stilling måske noget for dig.I Vejdirektoratet søger vi en ny medarbejder til vores team, der arbejder med Bentleys produkter, OpenRoads, ProjectWise, MicroStation mm.

Dine opgaver:

Du bliver en del af et udviklingsorienteret team på 7-8 kolleger, der driver, tilpasser og supporterer Bentleys værktøjer. Det primære fokus vil for dit vedkommende blive OpenRoads og ProjectWise.

Du bliver bindeled mellem brugere og udviklere, men du vil også få mulighed for selv at lave mindre tilrettelser, hvis du har lyst og evner til det. I samarbejde med vores udviklere, vil du være med til at omdanne brugernes ønsker og idéer til konkrete løsninger.

Vi har i dag omkring 30 brugere af OpenRoads og derudover et større antal brugere af MicroStation og ProjectWise. Udover OpenRoads, ProjectWise og MicroStation vil dit team have det tekniske ansvar for en lang række andre mindre systemer, som du også med tiden vil blive involveret i at vedligeholde og videreudvikle.

Derudover arbejder Vejdirektoratet målrettet med øget anvendelse af Bygnings Informations Modellering (BIM), og lige i øjeblikket undersøger vi muligheden for at drage fordel af Bentleys iTwin løsninger. Et spændende arbejde, som du også vil blive inddraget i.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som landinspektør eller ingeniør, eller at du på anden vis har tilegnet dig tilsvarende kvalifikationer. Du er udviklingsorienteret og har erfaring med anvendelse og konfiguration af Bentleys værktøjer.

I Vejdirektoratet arbejder vi desuden med en tilhørende database, som danner grundlag for flere forskellige applikationer, der kører i OpenRoads, MicroStation og i ProjectWise. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med databasearbejde på superbruger-niveau.

Du er serviceminded og god til at kommunikere både med brugerne af Bentleys værktøjer, men også som en del af teamet. Du trives i et miljø, hvor hverdagen indimellem er uforudsigelig. Du er selvstændig og initiativrig, men er samtidig også god til at indgå i forskellige samarbejdsprojekter.

På sigt vil du skulle foretage undervisning af såvel interne som eksterne brugere samtidig med at du deltager i den løbende support. Erfaring med support og undervisning vil derfor være en fordel.

Om os

Du bliver ansat i afdelingen Geodata, som sørger for at fremskaffe og vedligeholde geodata. Afdelingen bidrager desuden på tværs i Vejdirektoratet med kortlægning, landmåling, ejendomsdata, arealerhvervelsesmateriale samt geografiske informationssystemer (GIS). Derudover etablerer og udbreder afdelingen datastandarder og systemer til opbevaring, behandling og distribution af kort og geodata.

Afdelingen består af omkring 40 medarbejdere, og vi lægger vægt på, at du som medarbejder får mulighed for at udvikle dig – både gennem opgaveløsningen og via kompetenceudvikling. Du vil også få mulighed for at tilegne dig viden gennem deltagelse i faglige interessegrupper, konferencer, mm.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vi har flekstid, stor selvstændighed i opgaveløsningen, samt et godt arbejdsklima med gode kollegaer.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet

Skanderborg, Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Læs mere:

Du kan læse mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os på www.vejdirektoratet.dk. Her kan du også få et alsidigt indblik i, hvordan andre medarbejdere synes, det er at arbejde hos os.

Få mere at vide hos afdelingsleder Torben Korgaard Hansen, på tlf. 7244 2211 eller teamets fagkoordinator, Kåre Friis-Christensen på tlf. 7244 2300.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest d. 1. oktober 2021. Vi forventer at afholde samtaler i uge 41.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Teknisk designer", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Skanderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Teknisk designer
  • Skanderborg
  • Fredag den 01. oktober 2021

Lignende jobs

  • Mechanical Design Engineer, Lystrup

    [xxxxx] is facing an exciting future with considerable growth and demanding changes, as we deliver advanced technologies and mission critical solutions for the defense and aerospace industry. Our s..
    • Teknisk designer
    • Lystrup
    Få mere info
  • Teknisk tegner/konstruktør til BOXIT Container

    Til nyoprettet stilling søger vi en detaljeorienteret teknisk tegner/konstruktør til vores containerafdeling Hos BOXIT Container er vi et team bestående af dedikerede medarbejdere, der sammen løfte..
    • Teknisk designer
    • Hasselager
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som teknisk designere i Skanderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte teknisk designer i Skanderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal teknisk designere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte teknisk designere i Skanderborg over tid

Dato Alle jobs som teknisk designere
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1