Lagermedarbejder / Portør

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Vil du være med til at levere medicin til hospitalerne i Region Hovedstaden?

Vi søger en ny kollega i en fast stilling fra d. 1. marts 2024 eller tidligere til pakning af medicin og håndtering af returvarer i vores Transport og Væskelager Team på Marielundvej i Herlev.

Region Hovedstadens Apotek indkøber og leverer medicin til hospitaler og psykiatrien i Region Hovedstaden. Transport og Væskelageret er en del af Apotekets Logistikafdeling. Vores primære arbejdsområder er at modtage og pakke væsker, pakke væskevogne og modtage returmedicin, samt returemballage. Arbejdet er fysisk krævende, idet vi plukker medicin fra et traditionelt reollager. Vi har desuden ansvaret for Apotekets transportopgaver, herunder også kørsel med Apotekets akutvogn. Derudover er det vores opgave at afløse i Logistik-afdelingen på Rigshospitalet, hvor vi også pakker væskevogne.

Portørgruppen udgør et team med 16 ansatte.

Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat senest pr. 1. marts 2024.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Modtage og sætte varer på plads.
  • Fremtage og pakke væsker og andre varer ved hjælp af plukkevogn, der er påmonteret bærbar PC og stregkodescanner.
  • Modtage og sortere returmedicin.
  • Pakke væskevogne samt deltage i afdelingens øvrige opgaver.
  • Chauffør på afdelingens Akutbil.

Vi har fokus på kvalitet og patientsikkerhed. Vi skal levere den rigtige medicin til den rigtige afdeling, til aftalte tidspunkt uden fejl. Det vil være en fordel, at du har lagererfaring, og vi lægger vægt på, at du er omhyggelig, ansvarsbevidst og har sans for orden. Da en del af arbejdet består i pluk af varer ved hjælp af PC og stregkodescanner, er det vigtigt, at du har erfaring med brug af PC’er.

Kørekort kategori B og/eller gaffeltruck-/gaffelstablercertifikat vil være en fordel, men ikke et krav.

Arbejdet er selvstændigt, men du skal være god til at samarbejde, så vi i fællesskab når at få pakket medicin til de aftalte tidspunkter for levering.

Vi lægger desuden vægt på, at du er initiativrig, opsøgende og hver dag ønsker at bidrage til løsning af afdelingens mange opgaver

På Apoteket arbejder vi målrettet med eget ansvar. Dette betyder, at både medarbejdere og ledere har ansvar for, at hver dag bliver en god dag.

Vi tilbyder:

  • En grundig oplæring i et professionelt miljø.
  • Søde og hjælpsomme kolleger.
  • En glad og munter omgangstone med respekt for både individ og fællesskab.
  • 37 timers arbejdsuge med begrænset flextidsordning (Normal arbejdstid i tidsrummet kl. 07.00 - 16.00) og weekend fri.
  • En beliggenhed tæt på offentlig transport og gratis parkering, samt fri adgang til et veludstyret motionsrum

Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker som portørefter gældende overenskomst med FOA. Løn ca. 24.700 kr. Du skal være indstillet på at skulle gennemgå portøruddannelsen, som en del af ansættelsen.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Niels Kjems Petersen på tlf. 44 57 77 48 eller Afdelingsleder Henrik Hjort på tlf. 44 57 78 47.

Ansøgningsprocedure

Søg stillingen elektronisk via linket her på siden. Vi skal have din ansøgning senest d. 15. januar 2024

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 3 og 4.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Teknisk sundhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Teknisk sundhedsmedarbejder
  • Herlev
  • Mandag den 15. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som teknisk sundhedsmedarbejdere i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte teknisk sundhedsmedarbejder i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal teknisk sundhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte teknisk sundhedsmedarbejdere i Herlev over tid

Dato Alle jobs som teknisk sundhedsmedarbejdere
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4