Hospitalsfysiker til Stråleterapien i Næstved, Sjællands Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Hospitalsfysiker til Stråleterapien i Næstved, Sjællands Universitetshospital

Stråleterapien i Næstved søger en hospitalsfysiker til en fast stilling på 37 timer om ugen og med opstart 1. februar 2023 eller efter aftale. Vi går en spændende fremtid i møde med en rivende teknologisk udvikling og i 2025 flytter stråleterapien til helt nye bygninger i forbindelse med samling af regionens kræftbehandling på Sjællands Universitetshospital i Køge. Vi søger en hospitalsfysiker, der kan bidrage til at potentialet imødekommes.

Opgaver
Som hospitalsfysiker vil du møde patienter med kræft og du vil arbejde med kliniske opgaver inden for strålebehandling og dosisplanlægning i tæt samarbejde med afdelingens læger, stråleterapeuter, radiografer, acceleratorteknikere og øvrige medarbejdere. Vi arbejder også med implementering af udstyr og nye teknologier, udvikling af nye metoder til strålebehandling, dosimetri og kvalitetssikring samt undervisning og forskning. Vores mål er, at vi til stadighed kan tilbyde nye og bedre behandlinger til vores knap 2000 patienter årligt.

Om afdelingen
Du bliver en del af en gruppe på 10 hospitalsfysikere, 1 cheffysiker, 2 deltidsdosisplanlæggere, 4 acceleratorteknikere og 1 IT administrator, der alle arbejder i et tværfagligt miljø med afdelingens øvrige ca. 35 sundhedsfaglige medarbejdere. Afdelingen råder over 5 Varian acceleratorer og vi er i gang med at udskifte de to ældste til en ny og spændende teknologi. Alle acceleratorer er udstyret med overfladeskanningsteknologi. Udover CT, arbejder vi med MR og PET-CT når vi laver dosisplaner. Til håndtering af de mange 3D-, 4D-billedinformationer og dosisberegninger anvender vi Aria, Eclipse og snart Ethos fra Varian. Stråleterapien i Næstved behandler patienter med kræft i hoved og hals, bryst, lunge, prostata, endetarm samt palliative indikationer og patienter med hæmatologiske kræftsygdomme. Vi er en integreret del af Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder, Sjællands Universitetshospital (SUH). Stråleterapien har egen afsnitsledelse, som ud over cheffysikeren består af ledende overlæge og oversygeplejerske. Afsnitsledelsen refererer til afdelingsledelsen for Klinisk Onkologisk Afdeling.

Din baggrund
Du skal være færdiguddannet hospitalsfysiker eller alternativt færdiguddannet fysiker eller civilingeniør med relevante kompetencer til at påbegynde uddannelsen som hospitalsfysiker (se www.dsmf.org). Erfaring er en fordel. Derudover:

  • Du er ansvarsfuld og er klar til prioritere patienten og det kliniske arbejde højest
  • Du er ambitiøs, resultatorienteret og kvalitetsbevidst
  • Du har flair og interesse for at tilegne dig ny viden samt omsætte den til praksis
  • Du skal kunne håndtere at have mange bolde i luften samtidig uden at miste sans for detaljen
  • Du skal trives med opgaver hvor du har kontakt med syge mennesker

Vi tilbyder
En rummelig arbejdsplads og

  • Et indholdsrigt job som har stor betydning for både den enkelte patient, men også for den fortsatte udvikling af kræftbehandling
  • Gode arbejdsforhold og store muligheder for faglig og personlig udvikling
  • At du kan være med til at præge etableringen af en helt ny stråleterapiafdeling
  • Spændende fremtidsmuligheder
  • Gode fysiske rammer

Det formelle
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger regionernes lønnings- og takstnævns overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. Afdelingen udfører behandlinger hverdage kl. 8-16 (kl. 20 i udskiftningsperioden), men det kan variere og derudover vil der være kvalitetssikrings-, implementerings- og udviklingsopgaver, som først kan løses efter normal arbejdstid.

Kontakt
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Cheffysiker: Eva Samsøe
Tlf.: 21 67 04 01
E-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist: d. 20. december 2022 kl. 24.00

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 2 2023

Opstart: 1. februar 2023 eller efter aftale
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer via linket.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Teknisk sundhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Teknisk sundhedsmedarbejder
  • Næstved
  • Tirsdag den 20. december 2022

Lignende jobs

  • Teknisk sundhedsmedarbejder i Næstved

    Optiker der brænder for at gøre en synlig forskel Vi er på udkig efter en ny kollega, der brænder for det samme som os: At gøre en synlig forskel og ta’ synet alvorligt. For det er det, vi gør..
    • Teknisk sundhedsmedarbejder
    • Næstved
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som teknisk sundhedsmedarbejdere i Næstved

Herunder ser du udviklingen i udbudte teknisk sundhedsmedarbejder i Næstved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal teknisk sundhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte teknisk sundhedsmedarbejdere i Næstved over tid

Dato Alle jobs som teknisk sundhedsmedarbejdere
2. juli 2024 2
1. juli 2024 2
30. juni 2024 2
29. juni 2024 2
28. juni 2024 2
27. juni 2024 1
26. juni 2024 1
25. juni 2024 1
24. juni 2024 1
23. juni 2024 1
22. juni 2024 1
21. juni 2024 1
20. juni 2024 1
19. juni 2024 1
18. juni 2024 1