Rusmiddelbehandlere til Behandlingscenter Frederikshavn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordjylland

Vil du være med til at levere professionel rusmiddelbehandling til borgerne og bidrage til, at Behandlingscenter Frederikshavn er en attraktiv samarbejdspartner? Har du erfaring med kognitiv behandling, er du omstillingsparat og omhyggelig med dokumentation? Vi leder efter dig, der altid ser muligheder for borgerne og i de forskellige samarbejdsrelationer, du har.

Behandlingscenter Frederikshavn (BCF) søger et antal nye kollegaer til ansættelse som behandlere i den kommunale rusmiddelbehandling. Det er fuldtidsstillinger, og arbejdstiden er på hverdage og vil formentlig være placeret i tidsrummet mellem kl. 8 - 18. Der er tale om både faste stillinger og et vikariat.

Stillingerne er ledige til besættelse pr. 1. januar 2021 eller efter nærmere aftale.

BCF tilbyder ambulant rusmiddelbehandling. Fra sommeren 2020 er gruppebehandling en ny indsats, som allerede har sat markant præg på centret. Individuelle samtaler pr. fremmøde og online tilbydes også. Der er iværksat særlige initiativer for unge i alderen 15-25 år. For samtlige indsatser i BCF gælder, at vi fortløbende udvikler med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Denne fleksibilitet gælder også i forhold til åbningstiden.

Som ny behandler skal du fortrinsvist arbejde med voksne over 25 år i forskellige gruppebehandlingsindsatser. Du spiller også en væsentlig rolle i den fortsatte udvikling.

Du vil indgå i en gruppe af behandlere, der kan arbejde med forskellige målgrupper, men som har de samme opgaver i forhold til borgerne:

Primære arbejdsopgaver:
  • Samtalebaseret rusmiddelbehandling via kognitiv adfærdsterapi fortrinsvis i grupper
  • Behandlingsunderstøttende aktiviteter, fx motion og ture ud af huset
  • Opfølgning på behandlingsforløb
  • Pårørendesamtaler
  • Administrative opgaver, bl.a. journalskrivning
  • Samarbejde med sagsbehandlerne i myndighedsafdelingen, borgernes egen læge og andre relevante fagpersoner
  • Faglig sparring i teamet

Vi ønsker, at du:
  • Er skarp i borgerkontakten og evner at indgå i et ligeværdigt samarbejde med borgerne. Du deler vores værdier og menneskesyn, og du har respekt for alle borgere og ser dem som aktive, handlekraftige og selvstændige mennesker.

  • Har særlig interesse for og gerne erfaring med rusmiddelbehandling. Erfaring med gruppebehandling vil være et stort plus.
  • Er fagligt klædt på til behandlerrollen og har erfaring med kognitiv behandling og den motiverende samtale, evt. med en uddannelse som rusmiddelbehandler eller terapeut
  • Har pædagogiske og kreative tilgange i borgersamarbejdet
  • Er empatisk og undersøgende, men du skal også kunne fremstå kontant i dit arbejde med borgerne
  • Kan stå selv men også kan indgå positivt i samarbejde om stort og småt
  • Er mødestabil, da kontinuitet har stor betydning for både borgere og kollegaer
  • Har lyst og evne til at arbejde i et tværfagligt miljø og medvirke til fælles faglig udvikling
  • Generelt er fleksibel og omstillingsparat i forhold til opgaveløsningen, samarbejdsrelationer og arbejdstider


Hvis du også bidrager med smil og humor og vægter et godt arbejdsmiljø, så passer du sammen med os.

Vi kan tilbyde:
  • En arbejdsplads med høj professionalisme og stort fagligt engagement, gode kolleger, høj trivsel og godt teamsamarbejde - præget af hjælpsomhed, gå-på-mod og højt humør
  • Et hus med motiverede borgere, der dagligt inspirerer og bidrager til den gode stemning
  • Et spændende, alsidigt og udviklende job, hvor dagene aldrig er ens
  • Indbydende lokaler, hvor vi bor sammen med misbrugsudredningsmedarbejdere fra Socialenheden
  • Supervision med ekstern supervisor

Hvis du ønsker flere oplysninger om jobbet, er du meget velkommen til at ringe til leder Sanne Søndergaard på telefon 9845-7996.

Hvis du kun er interesseret i en af de faste stillinger, må du meget gerne skrive det i ansøgningen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Der bliver indhentet straffeattest og referencer før ansættelse.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. november.

Yderligere oplysninger om Behandlingscenter Frederikshavn
Behandlingscenter Frederikshavn og Substitutionsbehandlingen er Rusmiddelcentrets to enheder, der begge er placeret centralt i Frederikshavn.


Rusmiddelcentret er organisatorisk placeret i Center for Handicap og Psykiatri og under ledelsen i Socialpsykiatri og Rusmiddelbehandling.

Rusmiddelcentrets kerneopgave tager sit afsæt i, at vi bidrager med støtte til borgernes ønskede forandring i forhold til rusmiddelmisbrug.

I Center for Handicap og Psykiatri arbejder vi ud fra fire værdier: indsats med effekt, ligeværd, synergiskabelse og ordentlighed. Læs mere i vores arbejdsgrundlag: Arbejdsgrundlag for Socialpsykiatri og Misbrugsbehandling


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Teknisk sundhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 30.10.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Teknisk sundhedsmedarbejder
  • Nordjylland
  • Onsdag den 18. november 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som teknisk sundhedsmedarbejdere i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte teknisk sundhedsmedarbejder i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal teknisk sundhedsmedarbejdere i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte teknisk sundhedsmedarbejdere i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som teknisk sundhedsmedarbejdere
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 5
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 5
25. november 2024 4