Ansvarsbevidst og serviceminded portør søges til Thisted-matriklen, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Thisted

Vi mangler dig, der har lyst til at arbejde med portøropgaver på et hospital. Du bliver en uundværlig del af hverdagens logistik, hvor du gør en forskel for dine mange kolleger på hospitalet, ligesom du er med til sikre effektive og sammenhængende patientforløb.

Du har et stort servicegen, professionalisme er dit varemærke, og så er du en super god kollega, der tager ansvar for et godt og humørfyldt arbejdsmiljø. Til gengæld kan vi tilbyde dig et spændende job med mening, gode muligheder for udvikling, og en ledelse der er tæt på og lytter. Sidst, men ikke mindst, tilbyder vi et stort fællesskab på en stor arbejdsplads med mange fantastiske kolleger.

Når du starter hos os
Når du starter hos os, får du et grundigt opstartsforløb, hvor du bliver koblet sammen med en kollega, som kan introducere dig til både opgaverne og dine øvrige kolleger. I får et par følvagter sammen, hvor du får mulighed for at se flowet i hverdagen og kan spørge om stort og småt, så du får en god opstart i jobbet.

Er du ikke i forvejen uddannet portør, skal du som en del af din ansættelse efteruddannes ved Århus Social og Sundhedsskole.

Dine opgaver
Som portør bliver du en væsentlig brik for, at hospitalets hverdag kan fungere og har mange forskellige opgaver:
  • Patienttransport til og fra behandling mellem hospitalets forskellige afdelinger
  • Samarbejde med plejepersonale, når patienterne skal hjælpes og forflyttes i forbindelse med undersøgelser, badning eller toiletbesøg
  • Lejring af operationspatienter
  • Transport af gods herunder madvogne, affald, senge, blodprøver, og sterilvarer mm.

For alle opgaver gælder, at du kommer tæt på patienterne og deres pårørende, du arbejder tæt sammen med andre faggrupper, og det er vigtigt for os, at du møder dem alle med et smil, ordentlighed og professionalisme.

Om dig
  • Du er ansvarsbevidst, omhyggelig og serviceminded
  • Du har lyst til at arbejde i et travlt miljø, hvor du får lov at prøve kræfter med mange forskellige opgaver
  • Du har en fleksibel indstilling. Hospitalet er en arbejdsplads, hvor der hurtigt sker ændringer. Det betyder, at arbejdsdagen tit udfolder sig anderledes, end du havde tænkt, da du mødte ind.
  • Du er god til at samarbejde inden for og på tværs af faggrupper og bidrager til det gode humør
  • I dit arbejde kommer du helt tæt på patienter, pårørende og øvrigt personale. Det kræver en god portion situationsfornemmelse, stærke kommunikationsevner og at du kan håndtere at have et arbejde, hvor du er tæt på liv og død
  • Du kan anvende IT-systemer, og du skal tjekke din arbejdsmail minimum én gang om ugen vi anvender et digitalt opgavesystem på mobilen.
  • Du spotter af dig selv de steder, hvor vi kan blive endnu bedre – og siger det højt.
  • Du har en god fysik, da arbejdet består af fysisk hårde arbejdsopgaver
  • Du har kørekort til personbil
  • Du kan arbejde med skiftende mødetider året rundt


Vi tilbyder
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi sætter barren højt for portørfaget. Du gør en forskel hver eneste dag for både patienter og dine kolleger på hospitalet, og du er aldrig alene. Vi har et godt fællesskab med en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til alle. Du bliver en del af en afdeling, med engagerede, veluddannede kollegaer med mange års erfaring og hvor vi lytter til vores medarbejdere bl.a. ved tavlemøder, hvor alle kan byde ind. Du får en stor grad af selvstændighed i jobbet med mange forskellige opgaver og der er mulighed for mere ansvar og udvikling, hvis du har lyst og evner til det.

I Thisted har vi et tæt arbejdsfællesskab med vores service- og rengøringsfaglige kolleger. Vi samarbejder om bestemte fælles opgaver som eks. at køre med tomme senge, fylde linned på plads mm., men med respekt for, at vi hver især har fagspecifikke opgaver, som vi holder inden for hver vores faggruppe og med rette mand på opgaven.

Om os
Portørcentralen er en del af Service & Rengøring, som er en tværgående afdeling på Aalborg Universitetshospital. Vores kerneopgave er at levere diverse logistik-, service- og rengøringsopgaver til hospitalets øvrige faggrupper. Opgaverne udføres på alle tilhørende matrikler til Aalborg Universitetshospital i Thisted, Aalborg, Brønderslev, Farsø, og Hobro samt regionale institutioner, og senest er Psykiatriens Rengøringsafdeling, med matrikler i Brønderslev og Aalborg, kommet til. Vi er cirka 450 medarbejdere, bl.a. portører, linnedkonsulenter, logistikassistenter, rengøringsteknikere og serviceassistenter.

Vi arbejder ud fra Region Nordjyllands ITOP-værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme. Vores mål er at professionalisere logistik-, rengørings- og servicefagene samt ledelsen heraf, så vi fortsat kan være den bedste understøttende funktion for hospitalets øvrige faggrupper, udvide vores opgaveportefølje og sikre det bedst mulige forløb for patienterne.

Link til vision for serviceområdet samt afdelingens organisationsdiagram:

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jan Andersen tlf. 40296928.

Har du spørgsmål om, hvordan du ansøger, er du velkommen til at kontakte organisationskonsulent Emilie Engemann på telefon 21194484 eller e-mail .

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst ved FOA. Inden ansættelse vil der foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte uddannelse/kurser.

Stillingen er på 37 t/ugen og med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler uge 15. Ansøgninger modtages ikke på mail.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Teknisk sundhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Thisted.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Teknisk sundhedsmedarbejder
  • Thisted
  • Torsdag den 30. marts 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som teknisk sundhedsmedarbejdere i Thisted

Herunder ser du udviklingen i udbudte teknisk sundhedsmedarbejder i Thisted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal teknisk sundhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte teknisk sundhedsmedarbejdere i Thisted over tid

Dato Alle jobs som teknisk sundhedsmedarbejdere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0