Uddannelsesvejleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Har du lyst og kompetencer til at vejlede børn, unge og voksne i forhold til valg af ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og erhverv? Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor du både skal arbejde selvstændig og i fællesskab med andre? Og er du udadvendt, tillidsskabende og god til at skabe relationer, så er du måske den nye uddannelsesvejleder, vi søger.

Vi søger en uddannelsesvejleder 37 timer ugentligt. Stillingen er et barselsvikariat med tilknyttede administrative opgaver og grundskolevejledning.

Kerneopgaverne i Herlev Kommune ungeenhed
I ungeenheden arbejder vi med unge mellem 15-29 år. Vi har forskellige opgaver, men arbejder alle ud fra et fælles mål om, at vores unge skal i uddannelse eller beskæftigelse. Du vil blive en del af et hus, hvor tværfaglighed er et nøgleord og som ud over uddannelsesvejledere består af sagsbehandlere, støttekontaktpersoner, mentorer og SSP medarbejdere. Din daglige arbejdsplads vil være på flere matrikler men med fast base i den kommunale ungeindsats Saxbo. Du vil få en makker, som også dækker henholdsvis grundskole og uddannelsesvejledningen.

Vi tilbyder
Et levende, mangfoldigt og fleksibelt arbejdsmiljø. Der vil være dage, hvor du er ude af huset for at vejlede elever på skoler og dage hvor vejledningen foregår i ungeenheden. Vi er i gang med en spændende proces, efter uddannelsesvejledningen er hjemtaget til den enkelte kommune. Sammen med den nye Forberedende grunduddannelse (FGU) skal ungeenheden løfte nye arbejdsopgaver, som du kan være med til at få indflydelse på.

Vi forventer du
  • Selvstændigt kan planlægge, koordinere og afvikle arbejdsopgaver
  • Er omstillingsparat og kan samarbejde med forskellige faggrupper og samarbejdspartnere
  • Er fortrolig med IT som arbejdsredskab og har gerne et kendskab til UV-vej
  • Du skal have et rummeligt menneskesyn og forståelse for marginaliserede unges livsvilkår
  • Er indstillet på transport/kørsel i forbindelse med vejledning på forskellige skoler


Overordnet omfatter vejledningsområdet blandt andet kollektiv vejledning, individuel vejledning, udarbejdelse af uddannelsesplaner, vurdering af uddannelsesparathed, målgruppevurderinger, information om og koordinering af introduktions-, praktik- og brobygningsforløb samt tilmeldinger til ungdoms­uddannelser, samarbejde med grundskoleområdet om orientering om uddannelse og job samt mentorfunktionen i overgangen til ungdomsuddannelse.

Vejledningen har fokus på unge og voksne, som skal vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, videregående uddannelse eller vælge et erhverv. Indsatsen vil foregå i tæt samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner, ungeenheden og erhvervsliv for at sikre den helhedsorienterede indsats.

Du vil bl.a. have følgende arbejdsopgaver
  • Kollektiv vejledning af alle elever fra 7.- 9. klasse på en grundskole
  • Individuel vejledning af unge, der vurderes ikke-parate til at starte på en ungdomsuddannelse
  • Koordinering af introkurser og brobygningsforløb
  • Udarbejde statistik og analyse på uddannelsesområdet
  • Administrator på fagsystemet UV-vej


Vi forestiller os, at du
Har en relevant uddannelse indenfor uddannelse og erhvervsvejledning eller tilsvarende. Vi ser gerne, at du har et godt kendskab til ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. Det vil være en fordel hvis du også har kendskab til de forskellige brancheområder, karrierevejledning og psykisk sårbare unge.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er den 20. november 2019 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 25. november 2019. Stillingen er ledig pr. 1. januar 2020. Barselsvikariatet er som udgangspunkt til og med august 2020.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte Uddannelsesvejler Rikke Munk Hansen på tlf.: 2183 9254 eller Teamleder Kim Christensen på tlf.: 4452 8623.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Uddannelsesvejleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Uddannelsesvejleder
  • Herlev
  • Onsdag den 20. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som uddannelsesvejleder i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte uddannelsesvejleder i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal uddannelsesvejleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte uddannelsesvejleder i Herlev over tid

Dato Alle jobs som uddannelsesvejleder
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1