Kan du sætte retningen for PPR og Uddannelsesvejledningen i [xxxxx]?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Vi søger en leder med ansvar for rådgivning og vejledning, der har visioner for børne- og ungeområdet og som med fokus på faglighed, kvalitet og samarbejde kan stå for ledelsen af PPR og Uddannelsesvejledningen i Lejre Kommune.

PPR og Uddannelsesvejledningen spiller en afgørende rolle i vores ambition om at lykkes med at skabe deltagelsesmuligheder, trivsel, læring og udvikling for alle børn og unge i Lejre Kommune. Som ny leder skal du kunne omsætte et ressourceorienteret børnesyn til praksis i alle aspekter af ledelsesopgaven. Du skal have visionerne til at sætte retning for vores rådgivning og vejledning. Og du skal have handlekraft til at kunne omsætte visionerne til praksis i et tæt samarbejde med dine medarbejdere og med kommunens daginstitutioner, folkeskoler, specialtilbud, børne- og ungerådgivning og forvaltning.

Vi har brug for en leder, der trives med ledelsesopgaven i en politisk styret organisation, hvor der er stor opmærksomhed på løsning af opgaverne i både PPR og Uddannelsesvejledningen. Vi forventer, at du kan have overblik over både de faglige og de lovgivningsmæssige aspekter af de områder, du har ansvaret for, så du kan lede tæt på medarbejderne og understøtte deres arbejde med at finde de bedste løsninger for vores børn og unge.

Du vil skulle gå forrest i arbejdet med:


  • At lede de dygtige medarbejdere i PPR og Uddannelsesvejledningen, så de har de bedste forudsætninger for at gøre en forskel for kommunens børn og unge i de forskellige indsatser og sammenhænge, som de indgår i.
  • At bidrage fagligt, strategisk og samarbejdsorienteret ind i nytænkning af Lejre Kommunes dagtilbuds- og skolevæsen og vores samarbejde om børne- og ungeområdet på tværs af kommunen.
  • At sikre fastholdelse og rekruttering af dygtige medarbejdere til PPR og Uddannelsesvejledningen.

PPR og Uddannelsesvejledningen i Lejre Kommune


PPR i Lejre Kommune samarbejder tæt med familier, dagtilbud, skoler og børne- og ungerådgivningen med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder, trivsel og læring for alle kommunens børn og unge. PPRs rådgivning står stærkt på et fundament bestående af et ressourceorienteret børnesyn og en udvidet opmærksomhed på fællesskabets betydning for den enkeltes trivsel og udvikling. PPR indgår i et nært samarbejde med psykiatrien og styrker i disse år sit arbejde med lettere behandling, blandt andet som en del af projektet STIME. Det tværfaglige team i PPR består pt. af cirka 17 medarbejdere, herunder psykologer, ergoterapeuter, talehørepædagoger, pædagogiske konsulenter samt en koordinator og en souschef.

Uddannelsesvejledningen i Lejre Kommune er organiseret som langsgående vejledning, hvor uddannelsesvejlederen er tilknyttet den unge fra grundskole til gennemført ungdomsuddannelse. Vejlederne tilbyder individuelle samtaler med alle elever i grundskolen og følger de unge i overgangen til uddannelse og beskæftigelse. Uddannelsesvejledningen er en del af den sammenhængende kommunale ungeindsats i Lejre Kommune (KUI). Uddannelsesvejledningen består af fem medarbejdere, hvoraf én medarbejder har en koordinerende funktion.

PPR og Uddannelsesvejledningen er begge forankret i Center for Børn og Læring. Medarbejdergruppen en blanding af nyligt uddannede og erfarne specialister inden for hver deres fagområde. De er vant til en stor grad af selvstændighed og fleksibilitet og på tværs af begge områder bruger medarbejderne størstedelen af arbejdstiden tæt på børn, unge og fagpersoner i dagtilbud, skoler og hos vores øvrige samarbejspartnere. Som leder forventes det, at du er en samlende figur, der har blik for medarbejdernes trivsel og kan favne og prioritere begge områder, både i den strategiske, den faglige og den personalemæssige ledelse.

Hvad kan du forvente?


Lejre Kommune er i gang med at skabe en større transformation på børne- og ungeområdet, hvor den politiske målsætning er, at flere børn skal opleve at være en del af de almene folkeskoler og færre børn skal visisteres til specialtilbud. Vi kalder det ”stærke fællesskaber”. Vi ved, at målsætningen kræver fokus på forebyggelse og tidlig indsats, på ny viden og kulturforandringer, på velfungerende og samarbejdende støttesystemer omkring dagtilbud og skoler samt på høj kvalitet i kommunens specialiserede undervisnings- og behandlingsindsatser.

Vi arbejder målrettet på at lykkes med denne bevægelse ved at styrke vores systematik, kvalitet og faglighed i alle indsatser fra dagtilbud til skole og til overgangen til ungdomsuddannelse eller job. Som leder af rådgivning og vejledning vil du spille en vigtig rolle på både det strategiske plan og og i det daglige, hvor du skal understøtte forandringerne igennem det arbejde, der udføres i PPR og Uddannelsesvejledningen.

Som leder i Lejre Kommune vil du indtræde i en organisation, der er bevidst om, at løsninger og forandringer skabes i fællesskab og gennem tætte relationer og samarbejde på tværs af områder. Du vil indgå i et ledelsesteam med ambitioner og en uformel omgangstone, der i fællesskab har ansvar for centerets samlede ressourcer og kompetencer. Du vil møde åbenhed, interesse, opbakning og godt kollegaskab i lederkredsen og i administrationen for Center for Børn og Læring.

Kunne det være dig, vi søger?


Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om jobbet og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til dette. Alle henvendelser behandles fortroligt. Kontakt centerchef Morten Mygind Jensen, Lejre Kommune, tlf. 2967 0639, mail: [email protected].

Lederen af PPR og Uddannelsesvejledningen refererer til centerchefen. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Der afholdes samtaler den 4. april 2024 kl. 8.00-12.00 og den 12. april 2024 kl. 12.00-16.00. Forventet tiltrædelse er den 1. juni 2024.

Læs mere om Lejre Kommune, om vores PPR og Uddannelsesvejledning på www.lejre.dk.



Yderligere oplysninger


Der er ansøgningsfrist for stillingen den 1. april 2024 kl. 08:00.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Uddannelsesvejleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 11.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Uddannelsesvejleder
  • Midt-og Vestsjælland

Lignende jobs

  • [xxxxx] Slagelse søger to uddannelsespsykologer

    [xxxxx] søger to psykologer, der vil og kan yde en særlig indsats for vores elever.På [xxxxx] arbejder vi med en variation af psykologiske problemstillinger i tæt samarbejde med vejledere, lærere o..
    • Uddannelsesvejleder
    • Slagelse
    Få mere info
  • Uddannelsesvejleder

    Vil du være med til at gøre en forskel for de unge i [xxxxx]? Så skal du vide, at uddannelsesvejledningen i [xxxxx] søger en uddannelsesvejleder pr. 15. januar 2025 eller snar..
    • Uddannelsesvejleder
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Leder af Uddannelsesvejledningen i UngeGuiden

    Vil du være en del af en kommunal ungeindsats, hvor vi sammen sætter fokus på at vejlede, guide og afklare de unge videre mod uddannelse og erhverv? Og hvor vi har respekt for hinandens faglighed o..
    • Uddannelsesvejleder
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som uddannelsesvejleder på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte uddannelsesvejleder i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal uddannelsesvejleder i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte uddannelsesvejleder i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som uddannelsesvejleder
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 2
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1