Uddannelsesvejleder til Ungeenheden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Dygtig og engageret uddannelsesvejleder til Ungeindsatsen i Gladsaxe Kommune.

Gladsaxe Ungeenhed søger en ny kollega, der ligesom os brænder for at arbejde med unge. Du bliver, sammen med resten af vejlederteamet, blandt andet ansvarlig for opgaven med vejledning af unge mellem 15-29 år, som endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

Opgaven med uddannelsesvejledning er forankret i Ungeenheden, der som et mål i den Kommunale Unge Indsats skal sikre at unge tilbydes én samlet og helhedsorienteret plan. Faglighederne og indsatserne favner derfor bredt og indeholder i dag blandt andet sagsbehandlere, ungerådgivere, uddannelsesvejledere, virksomhedskonsulenter, psykologisk ungerådgivning, fritidsjobindsats, ungehus og meget mere.
Konkret bliver du en del af uddannelsesvejledningen i Ungeenheden. Uddannelsesvejledningen består af ni uddannelsesvejledere, som udover den almindelige uddannelsesvejledning også har ansvar for vejledning på specialområdet.

Vejledning med ambitioner


Vi ønsker at de unge træffer et uddannelsesvalg på et kvalificeret og oplyst grundlag. Det gør vi gennem høj vejledningsfaglighed, personlige samtaler og respektfulde relationer. Vi skaber mulighed for refleksion hos de unge, og vi ruster dem til at navigere og træffe valg om uddannelsesveje og job.

Dine opgaver


Som ungevejleder skal du vejlede de unge over 15 år, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse. Du skal kunne benytte flere metoder i vejledningen for at møde den enkelte unges vejledningsbehov.

Din hverdag vil bestå af


  • samtaler med unge, som selv opsøger Ungeenheden for at få vejledning om deres uddannelsesmuligheder
  • opsøgende vejledning af unge mellem 15-29 år, som enten ikke er i gang med uddannelse eller ikke er i beskæftigelse, med tilbud om vejledning
  • samarbejde med rådgivere i Ungeenheden omkring uddannelse til de unge
  • målgruppevurdering af unge til FGU og opfølgning på igangværende uddannelsesforløb samt overgange til efterfølgende uddannelser
  • etablering af praktikker for unge, som ikke er brancheafklaret
  • udarbejdelse af uddannelsesplaner sammen med de unge samt opfølgning på disse.


Som vejleder vil du indgå i rollen som kontaktperson for en eller flere unge, som måtte have behov for én indgang eller støttende samtaler.

Vi forventer, at du


  • har erfaring med arbejdet med individuel vejledning af 15-29-årige, og at du brænder for arbejdet med ungeområdet og arbejder ud fra et positivt ressourcesyn
  • har erfaring med, og mod på, samarbejdet med forskellige faggrupper samt uddannelsesvejlederne i skoleafdelingen
  • har en grundig viden om uddannelsessystemet og vægter og ser vigtigheden af samarbejdet med FGU og de øvrige uddannelsesinstitutioner for at sikre bedst mulige uddannelsesforløb for de unge
  • ser muligheder frem for begrænsninger og har en vedholdende nysgerrighed på den unge
  • motiveres af at hjælpe den unge med de udfordringer og den kompleksitet, som den unge kan stå i, med fokus på at give den unge et godt liv gennem uddannelse og beskæftigelse
  • bidrager til, og engagerer dig i, arbejdet på tværs af forskellige lovgivninger på børne- og ungeområdet og kan indgå konstruktivt som en del af en helhedsorienteret indsats.

Vi tilbyder


Som uddannelsesvejleder i Ungeenheden vil du møde en høj faglighed på tværs af de øvrige teams. Hos os arbejder vi selvstændigt og i samarbejde med unge og deres forældre, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Vi arbejder i et vejledningsfelt præget af forandringer, hvor vi har mulighed for at påvirke dagsordenen og afsøge nye muligheder inden for vejledning og i synergi med FGU og øvrige uddannelsesinstitutioner. Hos os har vi stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af vores arbejdsopgaver.
Vi er meget glade for vores arbejdsplads, passer godt på hinanden, og mange har været ansat i adskillige år.

Om ansættelsesforholdet


Stillingen er fast, og du vil blive ansat på 37 timer med start efter aftale, gerne hurtigst muligt.

Du bliver en del af Ungeenheden der er en del af det samlede Beskæftigelses- og Socialafdeling i Gladsaxe. Arbejdspladsen er kendetegnet ved gode kollegaer, der arbejder tæt sammen for at sikre den bedste hjælp og indsats til de unge. Desuden er vi gode til at have det hyggeligt sammen, og vi har en let og uformel omgangstone med plads til en masse humor og skæve indfald.

Løn- og ansættelsesforhold


Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger


Hvis du vil høre mere om stillingen og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte teamleder Søren Kronholm på telefon 40 45 12 74.

Du kan med fordel tage en snak med Søren forud for at du sender din ansøgning, hvis du har brug for at få et bredere kendskab til stillingen og dens indhold.

Ansøgningsfrist


15. marts, men ansøgningsfristen har ingen slutdato - vi afholder samtaler løbende, indtil vi har fundet vores nye kollega.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Uddannelsesvejleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 15.12.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Uddannelsesvejleder
  • Storkøbenhavn
  • Mandag den 15. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som uddannelsesvejleder i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte uddannelsesvejleder i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal uddannelsesvejleder i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte uddannelsesvejleder i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som uddannelsesvejleder
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1
22. oktober 2024 2
21. oktober 2024 3
20. oktober 2024 3
19. oktober 2024 3
18. oktober 2024 4
17. oktober 2024 4
16. oktober 2024 4
15. oktober 2024 3
14. oktober 2024 3
13. oktober 2024 3
12. oktober 2024 3
11. oktober 2024 3
10. oktober 2024 3
9. oktober 2024 4
8. oktober 2024 4