Veterinærsygeplejeske søges til Grønlands Hovedstad

Donnas Dyreklinik, Nuuk (Godthåb)

Få yderligere info om stillingen
Donnas Dyreklinik søger en veterinærsygeplejeske til det storslåede Grønland

Vi søger en VSP til Donnas Dyreklinik med start august 2025,
Stillingen kan være deltids men gerne en fuldtidsstilling.

Hos Donnas Dyreklinik er vi normeret til at have 2 dyrlæger, 1 VSP, samt klinikchefen som også assisterer som klinikassistent. Vi tager primært imod selskabsdyr såsom hunde og katte, kaniner, små gnavere og fugle. Klinikken råder bl.a. over udstyr til digital røntgen, ultralyd, Idexx blodprøvelaboratiorium, mikroskopi og inhalationsanæstesi.

Klinikken har 4 ugentlige åbningsdage og en vagtordning udenfor normal arbejdstid.
Donnas Dyreklinik er en selvejende institution, som har tilknyttet en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse.

Om stillingen
Du vil sammen med klinikchefen og klinikkens dyrlæger stå for den daglige drift af klinikken. Arbejdsopgaverne består af alle almindelige veterinærsygeplejerskeopgaver.
Klinikkens arbejdsopgaver består af, men er ikke begrænset til; vaccinationer, udredning og behandling af medicinske patienter, elektive og et mindre antal akutte operationer, anæstesiovervågning samt bestilling af medicin. Klinikken samarbejder med flere danske dyreklinikker, for at sikre sig faglig sparring hvis det bliver nødvendigt.

Vi tilbyder
• Et job med spændende og varierende arbejdsopgaver.
• En unik mulighed for at kombinere klinikarbejde med administrativt arbejde.
• Et årligt kursus med betalt flyrejse (til og fra Danmark).
• Dækning af bohaveflytning .
• Mødet med en masse dyreejere, der er dybt taknemmelige for, at du har valgt at arbejde i Nuuk.
• Gode kolleger, der vil tage godt imod dig.
• Muligheden for at opleve den fantastiske grønlandske kultur og natur.

Vi forventer, at du

• Er uddannet VSP med dansk autorisation.
• Har erfaring med klinisk arbejde med smådyr.
• Har gode samarbejdsevner.
• Kan arbejde selvstændigt.
• Taler og skriver dansk, svensk eller norsk. Det er ikke nødvendigt, at du kan tale grønlandsk.

Om Nuuk
Nuuk er Grønlands hovedstad og største by med næsten 18.000 indbyggere. Byen har et rigt kultur- og byliv og tilbyder fritidsaktiviteter for både børn, unge og voksne. Naturskønne omgivelser med fjelde og fjorde er kun et stenkast fra byens centrum og giver gode muligheder for at dyrke friluftslivet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter kvalifikationer. Arbejdstiden kan være fuldtid, hvilket i Grønland er 40 timer ugentligt.

Bolig
Vi vil være behjælpelige med at finde en bolig såfremt du ikke i forvejen har en bolig i Nuuk.

Tiltrædelse
Stillingerne ønskes besat august 2025 eller efter aftale.

Ansøgning
Ansøgning og CV sendes til ledelse.donnasdyreklinik@gmail.com

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, enten fysisk i Nuuk eller via elektronisk medie.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Donnas Dyreklinik på telefon +299 38 13 13 eller +299 55 55 29 eller ved at skrive til ledelse.donnasdyreklinik@gmail.com.
Husk, at der er 3 timers tidsforskel mellem Vestgrønland og Danmark.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Veterinær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nuuk (Godthåb).

Jobbet er oprettet på vores service den 20.3.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • 20.03.2025
  • Veterinær
  • Nuuk (Godthåb)
  • Mandag den 01. september 2025

Lignende jobs

  • Dyrlæge søges til Grønlandshovedstad

    Fri kontakt
    Donnas Dyreklinik søger en dyrlæge til det storslåede Grønland. Vi søger en dyrlæge til Donnas Dyreklinik med start ca. 1. juli eller efter aftale., Stillingen kan være deltids men gerne en fuldtidsstilling.
    • Veterinær
    • Nuuk (Godthåb)
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som veterinærer i Nuuk (Godthåb)

Herunder ser du udviklingen i udbudte veterinær i Nuuk (Godthåb) over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal veterinærer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte veterinærer i Nuuk (Godthåb) over tid

Dato Alle jobs som veterinærer
20. marts 2025 2