Stationssygeplejerske, Kulusuk, Grønland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Grønland

Har du lyst til at opleve Kulusuk i Østgrønland til efteråret eller til vinter?

Spændende og udfordrende job som stationssygeplejerske i Kulusuk er ledigt snarest muligt, vikariat på 3 til 6 måneder kan komme på tale.
Det vil være en fordel, at du er kendt i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.

Arbejdet på sygeplejestationen er alsidigt og udfordrende, da vi yder service til alle aldersgrupper inden for akut, opfølgende og forebyggende sygepleje.

Akutte og opfølgende opgaver er f.eks. vurdering og igangsætning af behandling, som foregår i samarbejde med lægerne ved sundhedscenteret i Tasiilaq, som der er et godt og tæt samarbejde med.

Vi søger en sygeplejerske med bred klinisk erfaring og en solid faglig forankring.

Du får selvfølgelig støtte og vejledning fra sundhedscenteret i Tasiilaq, men jobbet fordrer en høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse.

Du samarbejder med en dygtig og erfaren sundhedsassistent, som er lokal forankret i bygden.

Sygeplejestationen er ny og veludstyret, ligesom sygeplejeboligen er nyrenoveret med alle faciliteter.

I din fritid har du mulighed for at vandre, sejle på fangst eller fiskeri, stå på ski og køre hundeslæde.

Eller du kan blot sidde i din stue og læse en god bog, mens du nyder udsigten udover fjorden og fjeldene.

Hvis du gør en indsats, vil du hurtigt blive en del af det lille samfund.

Kulusuk

Bygden er en del af det oprindelige Ammassalik Sundhedsdistrikt. Sundhedscenteret er beliggende i Tasiilaq.

Området er nu en del af Sundhedsregion Sermersooq.

Kulusuk har ca. 250 indbyggere, hvoraf der er en stor del børn og unge. Bygden ernærer sig hovedsagelig gennem fangst og fiskeri, men har også en stor tilknytning til lufthavnen, hvor flere af bygdens beboere arbejder.

Kulusuk ligger smukt med udsigt over dybblå fjorde med drivende isfjelde og majestætiske alpine fjelde i baggrunden.

Bygden er præget af den oprindelige østgrønlandske fangstkultur, så du vil opleve en virkelighed, der er meget anderledes end den danske.

Folk lever i nuet, i nærhed, i kærlighed, og selvom man lever i små kår, er der plads til smil og glæde.

Livet er også hårdt og præget af fattigdom og i nogen grad af sociale problemer.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl:

https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=21-321

Startdato: snarest muligt

Ansøgningsfrist: 21 september 2021

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske John Christensen på tlf. (+299) 598160 eller på e-mail: [email protected]

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Veterinær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Grønland

Jobbet er oprettet på vores service den 1.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Veterinær
  • Grønland
  • Tirsdag den 21. september 2021

Statistik over udbudte jobs som veterinærer i Grønland

Herunder ser du udviklingen i udbudte veterinær i Grønland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal veterinærer i Grønland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte veterinærer i Grønland over tid

Dato Alle jobs som veterinærer
12. december 2024 1
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1