Fasanvejens Dyreklinik søger veterinærsygeplejerske

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Engageret veterinærsygeplejerske med særlig interesse
for anæstesi og mulighed for ledelsesansvar søges til
større klinik i Valby
Drømmer du om at arbejde et sted med høj faglighed, indflydelse og gode kollegaer? Så er denne
mulighed måske noget for dig!

Om os:
Fasanvejens Dyreklinik er placeret i Valby og består af et dedikeret team på: 8 dyrlæger, 4
veterinærsygeplejersker hvor du bliver den femte, 2 (snart 4) elever, 1 klinikassistent/værtinde og 6
dyrlægestuderende. Vi har en uformel og positiv stemning, og en stærk holdånd. Vores mål er at skabe
en tryg og positiv oplevelse for både medarbejdere, patienter og klienter. Dette opnår vi gennem høj
faglighed, grundig kommunikation, vidensdeling, sparring, omsorg og venlighed. Vi bestræber os på at
være på forkant med de nyeste behandlingsmetoder og diagnostiske værktøjer, og sætter en ære i at
levere højeste kvalitet i alle aspekter af vores arbejde.
Trivsel er vigtig for os, og det afspejles blandt andet i fælles frokostordning med lukkede telefoner,
ekstra betalte pauser som vi kalder ”pusterum” til gåtur i løbet af dagen, sundhedsforsikring og tidlig
lukning af klinikken fredag så man kan gå på weekend. Vi holder derudover nogle forrygende
sommerfester og julefrokoster og der er desuden flere andre uformelle arrangementer i
personalegruppen i løbet af året.

Hvem søger vi?
Vi søger en erfaren veterinærsygeplejerske, der:

• Har en særlig interesse inden for anæstesi og kan arbejde selvstændigt indenfor dette felt,
da det vil være en væsentlig arbejdsopgave.
• Brænder for arbejdet i klinisk smådyrspraksis, god kommunikation og godt samarbejde
med kollegaer.
• Er fleksibel og har flair for et job med skiftende arbejdsopgaver.
• Har et højt fagligt niveau og trives med kontinuerlig sparring og vidensdeling.
• Kan bevare en positiv indstilling i en hverdag, der til tider kan være travl.
• Værdsætter godt kammeratskab, humor og en stærk fællesskabsfølelse.
• Trives i et dynamisk miljø med konstant udvikling.

Der er mulighed for ledelsesansvar for den rette kandidat. Derudover vil stillingen indeholde meget få
administrative opgaver samt tid ved telefon/reception, da vi har særligt personale ansat til dette.
Stillingen er en 37 timers fastansættelse uden vagtarbejde. Tiltrædelse 01/01/2025, men vi venter
gerne på den rigtige.

Send din ansøgning og CV til att: Laura Jarløv. Samtaler afholdes
løbende, så tøv endelig ikke med at skrive til os. Ved uddybende spørgsmål eller lyst til en uformel
rundvisning, kontakt Laura Jarløv på telefon[xxxxx].

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Veterinær", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Veterinær
  • Valby

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som veterinærer i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte veterinær i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal veterinærer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte veterinærer i Valby over tid

Dato Alle jobs som veterinærer
9. januar 2025 1
8. januar 2025 1
7. januar 2025 1
6. januar 2025 1
5. januar 2025 1
4. januar 2025 1
3. januar 2025 1
2. januar 2025 1
1. januar 2025 1
31. december 2024 1
30. december 2024 1
29. december 2024 1
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1