Fængselslærere til Nørre Snede og Møgelkær Fængsel, Institution Nørre Snede

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørre Snede

Til undervisning på Nørre Snede Fængsel og Møgelkær Fængsel søges pr. 1. april 2025 to fængselslærere med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Dine ansvarsområder

Som fængselslærer vil du komme til at indgå i et team af 6 fængselslærere, 2 faglærere, 3 vejledere og 1 erhvervsuddannelseskoordinator, der i fællesskab løfter de forskellige opgaver forbundet med undervisning af indsatte. Du vil derfor komme til at deltage i alle aspekter af undervisningsopgaven. Du vil være med til at motivere og fastholde de indsatte, og du vil komme til at tilrettelægge og gennemføre egen undervisning i gennemsnitligt 21 lektioner pr. uge og føre de indsatte op til prøver.

Om dig
Vi forventer at du er seminarieuddannet lærer og kan undervise i dansk, engelsk eller matematik – gerne på FVU niveau. Har du ikke FVU-uddannelsen er du villig til at påbegynde denne. Har du andre linjefag inden for AVU fagrækken, kan disse også indgå i fagfordelingen for næste skoleår.

Desuden forventer vi, at du:

  • selvstændigt kan tilrettelægge og varetage undervisningsopgaven, og står solidt i din faglighed.
  • har lyst til at undervise indsatte, der ofte har mistet troen på egen kunnen på det boglige område.
  • kan udvise rummelighed – både fagligt og menneskeligt og har et positivt menneskesyn, respekt for det enkelte menneske og interesse for det kriminalitetsforebyggende arbejde.
  • kan respektere et fast struktureret fængselsmiljø, hvor orden og sikkerhed er nøgleordene, og hvor jobbet kræver forskellige sikkerheds- og risikovurderinger i løbet af din arbejdsdag.
  • kan bevare overblikket og er ansvarsbevidst, ligesom du er i stand til at udvise beslutsomhed.
  • er god til at kommunikere med både indsatte og kollegaer fra forskellige faggrupper.

Du skal have lyst til at arbejde med undervisning i en hverdag præget af forandringer og udfordringer, og med kursister der adskiller sig væsentligt fra mange andre kursistgrupper, men som også giver rigtig mange positive oplevelser.

Vi lægger vægt på, at der tages udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske, og at der arbejdes helheds- og løsningsorienteret i forhold til de udfordringer, der opstår og de opgaver, der skal løses.

Om jobbet
Kerneopgaven vil være undervisning af de indsatte på AVU og FVU niveau samt udvikling af et fagligt læringsmiljø, der bygger på en høj grad af differentieret tilgang til de indsatte. Som underviser står du for testning, indplacering på rette niveau, undervisning på små hold, ajourføring af handleplaner og du vil have administrative opgaver i forbindelse med undervisning.

Du vil indgå i en tværfaglig sagsbehandling med lærerkolleger, skolesekretær, vejledere, socialrådgivere, fængselsbetjente, værkmestre, behandlere m.v.

Vi tilbyder

  • en grundig introduktion til arbejdet og arbejdspladsen
  • at blive en del af en arbejdsplads, der løfter i flok, og hvis mål er at gøre en forskel for de indsatte
  • en hverdag præget af forandringer og udfordringer, men også en hjertelig og humoristisk tilgang til hinanden
  • tværfagligt samarbejde
  • faglig sparring på tværs af [xxxxx]

Løn- og ansættelsesforhold
Din ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation CO10 samt organisationsaftale for fængselslærere m.fl.

Aflønning sker efter principperne i Ny løn.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er [xxxxx]. Arbejdsstedet er indtil videre beliggende henholdsvis Vejlevej 45, 8766 Nørre Snede og Møgelkærvej 15, 7130 Juelsminde. Der må påregnes undervisning på begge matrikler.

Du vil referere til enhedschefen.

Om Institution Nørre Snede
Institution Nørre Snede består af fængslerne i Nørre Snede og Møgelkær.

Nørre Snede Fængsel består af et åbent afsnit med 85 pladser og et lukket afsnit med 95 pladser. Derudover er der en særlig afdeling med 15 straf- og isolationspladser.

Møgelkær Fængsel består af et åbent afsnit med 130 pladser og et halvåbent afsnit med 15 pladser.

Du indgår i et samarbejde med fængslets øvrige personale på en arbejdsplads præget af et godt arbejdsmiljø.

Din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest den 6. februar 2025.

Vi forventer at afholde samtaler primo uge 8.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at [xxxxx] må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte enhedsleder Heike Møller: [xxxxx]efter den 22. januar) eller lærer/tillidsrepræsentant Torben Thomsen: [xxxxx].

Du kan læse mere om [xxxxx] på www.[xxxxx].dk.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Voksenunderviser", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørre Snede.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.1.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Voksenunderviser
  • Nørre Snede
  • Torsdag den 06. februar 2025

Lignende jobs

  • Privatundervisere, mentorer og lærere søges

    [xxxxx] leder efter motiverede og passionerede undervisere til at slutte sig til vores hurtigt voksende fællesskab af private undervisere. Vi rekrutterer på tværs af hele Danmark og inden for e..
    • Voksenunderviser
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som voksenundervisere i Nørre Snede

Herunder ser du udviklingen i udbudte voksenunderviser i Nørre Snede over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal voksenundervisere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte voksenundervisere i Nørre Snede over tid

Dato Alle jobs som voksenundervisere
7. februar 2025 1
6. februar 2025 1
5. februar 2025 1
4. februar 2025 1
3. februar 2025 1
2. februar 2025 1
1. februar 2025 1
31. januar 2025 1
30. januar 2025 1
29. januar 2025 1
28. januar 2025 1
27. januar 2025 1
26. januar 2025 1
25. januar 2025 1
24. januar 2025 1
23. januar 2025 1
22. januar 2025 1