Indkøber til Indkøbsafdelingen i Ballerup.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Arbejder du struktureret og kan du bevare overblikket i pressede situationer, så er du måske den nye indkøber som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup står og mangler.

Om os

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har, som styrelse i Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer.

Vi har ca. 2.000 medarbejdere, hvor omkring 1.500 er civile og 500 er militære. De ca. 900 medarbejdere er ansat i Supply Chain Division, hvor stillingen er organisatorisk placeret. Her er medarbejdere fordelt på ca. 45 adresser rundt i hele landet med hovedsæde i Ballerup, København.

Supply Chain Division varetager meget store dele af forsyningskæden i Forsvarsministeriets koncern, som dagligt forsyner de danske soldater med alt fra snørebånd til kampvogne. Opgaverne er mange og spænder blandt andet over lagerstyring, forsyningskapacitet og indkøb. Supply Chain Division har soldaten i centrum og forsyner soldaten.

I Indkøbsafdelingen lægger vi vægt på høj faglighed og initiativ. Arbejdet i afdelingen foregår i en uformel omgangstone, og med et arbejdsklima, der bærer præg af stor aktivitet. Vi prioriterer den daglige trivsel og dialog højt.

Om stillingen

Som indkøber vil du høre til i Supply Chain Division, Indkøbsafdeling og indgå i et professionelt team af erfarne materielplanlæggere og indkøbere af reservedele til Forsvarets Militære område. Du bliver ansat i sektionen for Maritim og IT. Den ledige stilling er i teamet for indkøb af Konsulentydelser og Software

Dine hovedopgaver er at
• Validere indkøbsrekvisitioner og være ansvarlig for, at indkøb foregår inden for tildelt budgetramme.
• Placere indkøbsordrer og sikre gennemførelse og opfølgning af bl.a. betalingsafvikling, varemodtagelse samt overholdelse af leveringstider.

Herudover forestår vi annoncering jævnfør Udbudsloven for indkøb op til tærskelværdien for EU-udbud.

Om dig

Du har en kontoruddannelse eller lignende og har erfaring med indkøb/logistik i SAP. Du har erfaring med indkøb og administration af disse. Derudover vil det være en fordel, hvis du har suppleret med en akademiuddannelse inden for logistik og indkøb, men det er ikke et krav. Kendskab og/eller erfaring med Udbudsloven er ligeledes en fordel.

Du bidrager til et godt samarbejde, og du kan formulere dig på skrift og i tale såvel på dansk som engelsk. Du er serviceminded og har flair for at håndtere mange forskelligartede opgaver, samt en god kollega man kan regne med.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT. Lønnen udgør 26.504,00 pr. måned. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, kan du kontakte indkøbssektionschef Maritim og IT Henrik Lyngsie på telefon 7281 4131.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-sagsbehandler Sheeba Krause på telefon 32665036

Ansøgningsfristen er den 19. januar 2022.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og ansættelsen er den 1. februar 2022 eller snarest herefter.

Du skal søge stillingen via link "Søg den ledige stilling". Du anmodes om at vedhæfte alle relevante dokumenter til ansøgningen. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og kampfly til støvler og lommeknive.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Ballerup
  • Onsdag den 19. januar 2022

Lignende jobs

  • Byggesagsbehandlere søges– er du klar til alsidige...

    Fri kontakt
    Dit job – alsidighed og faglig fordybelse. I Greve bliver du en del af et velfungerende byggesagsteam, der arbejder med en bred palet af opgaver. Du får mulighed for at arbejde med både større erhvervssager, landzone og mere klassiske byggesager som fx enfamiliehuse.
    • Administrativ medarbejder
    • Greve
    Få mere info
  • Er du vores nye administrative medarbejder og kan ...

    Fri kontakt
    Vi søger en medarbejder til diverse opgaver på kontoret indenfor elektronisk vagtplanlægning, kommunikation med kunder, samarbejdspartnere og øvrige medarbejdere samt mindre kontrol- og rengøringsopgaver ude hos vores kunder. Hos Hjalthor Danmark er vores kunder i fokus og vi arbejder 24-7 for at hjælpe dem.
    • Administrativ medarbejder
    • Ishøj
    Få mere info
  • Sagsbehandler med erfaring inden for inkasso

    Kan du holde overblik og arbejde selvstændigt med et højt kvalitetsniveau? Vil du være en vigtig del af holdet, som skaber værdi for vores klienter? Hvis du tidligere har behandlet inkassosager, så..
    • Administrativ medarbejder
    • Hellerup
    Få mere info
  • Leder til forskning og udvikling på Institut for F...

    Er du klar til at sikre, at vores forskning gør en reel forskel i praksis for vores studerende og for vores uddannelser? Vil du bidrage til fremtidens forskning ved Institut for Forvaltnings- og Ad..
    • Administrativ medarbejder
    • København N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. december 2024 22
25. december 2024 22
24. december 2024 22
23. december 2024 21
22. december 2024 20
21. december 2024 18
20. december 2024 16
19. december 2024 12
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 12
15. december 2024 13
14. december 2024 14
13. december 2024 11
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 10
7. december 2024 10
6. december 2024 12
5. december 2024 11
4. december 2024 11
3. december 2024 10
2. december 2024 10
1. december 2024 10
30. november 2024 9
29. november 2024 10
28. november 2024 10
27. november 2024 10
26. november 2024 11