Senior byggesagsbehandler søges til
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Brøndby
Senior byggesagsbehandler søges til Brøndby Kommune
Vil du være med til at styre realiseringen af ét af Vestegnens største byudviklingsprojekter?
Vi søger en senior byggesagsbehandler med omfattende erfaring med større byggesager til Brøndby Kommune
Har du omfattende erfaring med byggesagsbehandling, og vil du gerne prøve kræfter med at styre realiseringen af ét af Vestegnens største byudviklingsprojekter? Så vil vi gerne høre fra dig!
Brøndby Kommune får ca. 500 nye borgere årligt, og det vil stige markant i de kommende år, når vi skaber plads til nye borgere og virksomheder. Ikke mindst som følge af at letbanen i 2025 kommer til Brøndby Kommune. Det betyder, at der er fuld fart på både plan- og byggeområdet i kommunen, særligt i byudviklingsområdet Kirkebjerg, hvor der forventes bygget 2500 etageboliger og rækkehuse over de kommende år. Læs mere om Kirkebjerg her: Kirkebjerg (brondby.dk)
Udover Kirkebjerg er der en række store kommunale byggerier på tegnebrættet de næste år, og en god udvikling i Ragnesminde Erhvervsområde, som er et af regionens største tilbageværende erhvervsområder for bl.a. produktions- og logistikviksomheder. På den længere bane kan du også blive en del af realiseringen af Fremtidens Brøndby Strand, som er det næste store byudviklingsprojekt, som kommunen har på tegnebrættet. Læs mere om Fremtidens Brøndby Strand her: Fremtidens Brøndby Strand (brondby.dk)
Vi søger derfor en senior byggesagsbehandler med omfattende erfaring indenfor byggesagområdet, særligt etagebyggeri og i byudviklingsområder men også erhvervssager. I denne stilling vil du få mulighed for at indgå i samarbejdet med og i myndighedsrollen over for de større udviklere om realiseringen af kommunalbestyrelsens visioner for Kirkebjerg, sammen med andre erfarne kolleger. Udover selve byggesagsbehandlingen vil din rolle også være at sikre den samlede koordinering med plan-, miljø- og vejområdet for udviklingen af Kirkebjerg-området, da en tværfaglig indsats er af afgørende betydning for at skabe en god bydel.
Med andre ord kan vi tilbyde spændende opgaver, så langt øjet rækker. Og ikke mindst en mulighed for at blive en del af et team af gode kolleger, der både har fokus på løbende faglig sparring og arbejdsglæde i hverdagen.
Bred kontaktflade og gode udviklingsmuligheder
Byggesagsteamet er en del af Planafdelingen i Teknik- og Miljøforvaltningen og består af seks medarbejdere. Vores opgaver spænder fra byggesagsbehandling af simpelt byggeri, herunder småbygninger, om- og tilbygninger, enfamiliehuse, nedrivnings- og lovliggørelsessager til større erhvervssager og etagebyggeri. Herudover varetager vi også forhåndsdialoger og personlig betjening af borgere/ansøgere, sagsfremstilling til politiske udvalg, teknisk høring og administration af lokalplaner og servitutter, diverse tilsyn og indeklimasager m.v.
Planafdelingen, består af 17 engagerede medarbejdere og en afdelingsleder. Vi er en blanding af arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører. Ud over byggesagsbehandling arbejder vi med en bred vifte af spændende opgaver inden for byplanlægning, VVM, kollektiv trafik, veje og grønne områder. Vi er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen, som også rummer Miljø, Kommunale Ejendomme, TMF Sekretariatet samt vores Materielgård.
Du vil få en bred samarbejdsflade internt i huset og eksternt, hvor du vil skulle arbejde sammen med fx rådgivere, projektudviklere og bygherrer.
Vi er nysgerrige og bakker hinanden op
Vi er et team under konstant udvikling, der hele tiden søger at blive bedre. Vi har en nysgerrig tilgang uden at være fejlsøgende, men med øje for at høste erfaring gennem praksis og læring. Vi bakker hinanden op og holder af at sparre og drøfte problemstillinger dagligt for at finde den bedste løsning for borgere og ansøgere.
Vi arbejder på tværs af teams, afdelinger og forvaltninger for at skabe bedre løsninger sammen med borgere, virksomheder og politikere. Vi har fokus på at være effektive i vores opgaveløsning og samtidig levere en høj kvalitet.
Vi tilbyder et spændende job med afvekslende opgaver - store som små - i et godt fagligt og socialt miljø, hvor trivsel, humor og tværfagligt samarbejde vægtes højt.
Du skal søge stillingen hvis du
- Er uddannet arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør, jurist eller lignende
- Har omfattende erfaring med byggesagsbehandling, herunder bygerier af større etageejendomme
- Kan lide at kommunikere og formulere dig klart og tydeligt - både på skrift og i tale
- Holder af at arbejde selvstændigt og teambaseret
- Er struktureret og god til at føre dine opgaver til dørs
- Evner at se helheder og finde løsninger
- Er god til at samarbejde med andre faggrupper
- Har humoristisk sans og gåpåmod
Vi kan tilbyde dig
- Et spændende og udfordrende job i en organisation med dygtige og engagerede medarbejdere
- Varierede arbejdsopgaver med mulighed for at udvikle dine kompetencer
- Du bliver en del af et dygtigt team med fokus på faglig sparring og et godt og stabilt arbejdsmiljø
- Du får ansvar for hele dit sagsflow, hvilket giver stor frihed under ansvar
- Vi har flextid og gode muligheder for hjemmearbejde, når arbejdet tillader det
- En arbejdsplads med fokus på sundhed – vi har frugtordning og gode muligheder for bevægelse
Det praktiske
Ansættelsesstedet er Brøndby Rådhus.
Du vil blive ansat som byggesagsbehandler med en evt. indplacering som specialkonsulent uden personaleansvar, alt afhængig af dit kompetenceniveau. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation og dine kompetencer.
Vi forventer at afholde samtaler den 8. juni, og vi ser gerne, at du kan starte hos os enten den 1. eller den 15. august 2022 afhængig af dine sommerferieplaner.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Planchef Nina Holst på tlf. 43 28 24 18 eller fagkoordinator Sofie Overgaard på tlf. 43 28 39 38.
Vil du være vores kollega?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning senest søndag den 5. juni 2022. vedhæft desuden CV og uddannelsesbevis med karakterer. Har du andre relevante dokumenter, er du også velkommen til at vedhæfte dem.
Du skal søge via linket til kommunens rekrutteringssystem her på siden.
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 35.500 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".
Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.
Jobbet er oprettet på vores service den 1.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Administrativ medarbejder
- Brøndby
- Søndag den 05. juni 2022
Lignende jobs
-
Byggesagsbehandlere søges– er du klar til alsidige...
Fri kontaktDit job – alsidighed og faglig fordybelse. I Greve bliver du en del af et velfungerende byggesagsteam, der arbejder med en bred palet af opgaver. Du får mulighed for at arbejde med både større erhvervssager, landzone og mere klassiske byggesager som fx enfamiliehuse.- Administrativ medarbejder
- Greve
-
Er du vores nye administrative medarbejder og kan ...
Fri kontaktVi søger en medarbejder til diverse opgaver på kontoret indenfor elektronisk vagtplanlægning, kommunikation med kunder, samarbejdspartnere og øvrige medarbejdere samt mindre kontrol- og rengøringsopgaver ude hos vores kunder. Hos Hjalthor Danmark er vores kunder i fokus og vi arbejder 24-7 for at hjælpe dem.- Administrativ medarbejder
- Ishøj
-
Sagsbehandler med erfaring inden for inkasso
Kan du holde overblik og arbejde selvstændigt med et højt kvalitetsniveau? Vil du være en vigtig del af holdet, som skaber værdi for vores klienter? Hvis du tidligere har behandlet inkassosager, så..- Administrativ medarbejder
- Hellerup
-
Leder til forskning og udvikling på Institut for F...
Er du klar til at sikre, at vores forskning gør en reel forskel i praksis for vores studerende og for vores uddannelser? Vil du bidrage til fremtidens forskning ved Institut for Forvaltnings- og Ad..- Administrativ medarbejder
- København N
Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Brøndby
Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Brøndby over tid
Dato | Alle jobs som administrative medarbejdere |
---|---|
24. december 2024 | 2 |
23. december 2024 | 2 |
22. december 2024 | 2 |
21. december 2024 | 2 |
20. december 2024 | 2 |
19. december 2024 | 2 |
18. december 2024 | 2 |
17. december 2024 | 2 |
16. december 2024 | 2 |
15. december 2024 | 2 |
14. december 2024 | 2 |
13. december 2024 | 2 |
12. december 2024 | 2 |
11. december 2024 | 1 |
10. december 2024 | 1 |
9. december 2024 | 1 |
8. december 2024 | 1 |
7. december 2024 | 1 |
6. december 2024 | 1 |
5. december 2024 | 1 |
4. december 2024 | 1 |
3. december 2024 | 2 |
2. december 2024 | 2 |
1. december 2024 | 3 |
30. november 2024 | 3 |
29. november 2024 | 3 |
28. november 2024 | 4 |
27. november 2024 | 4 |
26. november 2024 | 3 |
25. november 2024 | 3 |
24. november 2024 | 3 |