Teknisk sagsbehandler til markedsovervågning med interesse for audit

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg

Vil du være med til at videreudvikle Sikkerhedsstyrelsens markedsovervågningsmetoder og har du lyst til at sikre danske forbrugere mod farlige produkter og installationer? Så er du muligvis vores nye kollega.

Når danske forbrugere handler i forretninger eller køber serviceydelser, skal de mødes af en høj standard af produktsikkerhed. Den sikrer Sikkerhedsstyrelsen gennem markedsovervågning og tilsyn på det danske marked. Vi er en serviceorienteret og digital myndighed, som arbejder målrettet på hele tiden at udvikle vores metoder og værktøjer, bl.a. gennem digitalisering af vores processer, til gavn for danske forbrugere og virksomheder.

Sikkerhedsstyrelsen har ansvaret for teknisk sikkerhed i Danmark. Det gælder lige fra legetøj til elektriske anlæg. Vi søger nu en kollega, som kan være med til at udføre auditbaseret markedsovervågning, dvs. en udadvendt funktion i forhold til virksomheder og samarbejdspartnere samtidig med at du varetager en vigtig myndighedsrolle. Du vil blive ansat i vores Center for Markedsovervågning, hvor du vil komme til at arbejde på tværs af vores mange fagområder. Fokus i dine opgaver bliver, at du gennem dialog og tilsyn/audit, skal hjælpe virksomheder til at forstå og efterleve deres forpligtelser i forhold til produktsikkerhed, teknologier og processer.

Sikkerhedsstyrelsen er ansvarlig myndighed inden for akkreditering og har tilsynsforpligtelsen i samarbejde med DANAK. Det samt nye områder som cybersikkerhed og kunstig intelligens er også områder, som du vil komme til at beskæftige dig med.

Center for markedsovervågning har forskellige teams fordelt på 4 afdelinger. Vores uddannelsesmæssige baggrunde er af teknisk, administrativ og juridisk karakter. Du vil blive tilknyttet det team, der passer bedst til dine kompetencer og ønsker til jobbet.

Hvad forventer vi af dig?

Med dig tæller Center for markedsovervågning ca. 110 dedikerede medarbejdere. Vi bidrager alle med gejst, godt kollegaskab og solid faglig viden. Vi er gode til at samarbejde på tværs af fagligheder og finder hurtigt nye agile løsninger. Den tilgang forventer vi også du har, når du som en del af et tværfagligt team er med til at drive, digitalisere og udvikle opgaveløsningen i Center for markedsovervågning.

Hvis følgende lyder som en rammende karakteristik af dig, bliver vi begejstrede for at modtage din ansøgning.

  • Du skaber god dialog og går vores kunder i møde. Du er god til alle typer af mennesker og kan tage snakken på telefon, dialogen på skrift og særligt i mødet med virksomhederne. Du brænder for at bidrage til at gøre sikkerhed ukompliceret og skabe gode forhold for både virksomheder og forbrugere.
  • Du er holdspiller. Du formår at bidrage til et godt samarbejde om de daglige opgaver, som du løser sammen med resten af dit team og på tværs af vores forskellige fagligheder og opgaver. Sammen med dit team er du god til at sætte mål og sammen levere resultater.
  • Du går til nye og gamle opgaver med ildhu og overblik. Du er i stand til at løfte mange typer af opgaver og er hurtig til at sætte dig ind i nyt stof. Udsigten til nye opgaver og områder er en præmis i jobbet, som du værdsætter. Du kan lide at have mange forskellige opgaver og forstår at planlægge dit arbejde, så overblikket ikke skrider. Du er omstillingsparat og forstår, at det sommetider er nødvendigt at slippe alt til fordel for fx for faglige input til en pressesag eller til Ministerbetjening.
  • Du ser IT som en naturlig del af værktøjskassen. Du er vant til at arbejde med IT, bl.a. i form af Office-pakken og har let ved at anvende nye programmer og systemer. Du er er motiveret for at arbejde med udvikling af digitale løsninger og bidrage til nytænkning inden for det digitale område, da vi hele tiden søger muligheder for at udvikle og inddrage digitale løsninger i driften.

Vi forestiller os, at du fx er uddannet ingeniør, maskinmester eller lignende, men har du anden erfaring fra en offentlig myndighed, eller med audit af virksomheder er det også en mulighed. Din formelle baggrund er ikke det afgørende, så hvis du har erfaring med audit eller tilsyn af virksomheder og har lysten til at møde virksomhederne så kunne dette være noget for dig. Hvis du er nyuddannet hører vi også gerne fra dig.

Hvad kommer du til at lave?

Din primære opgave vil være at foretage audit af virksomheder og lave sagsbehandling på et eller flere tekniske områder. Derudover kommer du til at bidrage til styrelsens fortsatte udvikling af forretningen og digitalisering på området.

  • Du skal være med til at opbygge et team, hvis primære opgave er at have fokus på virksomhedernes regelefterlevelse især gennem audit og tilsyn. Teamets øvrige opgaver er bl.a. opgaver inden for akkreditering, udpegning af bemyndigede organer, konfliktmineraler, ædelmetaller, cybersikkerhed og AI forordningen.
  • Du skal gennemføre sagsbehandling fra start til slut. Det betyder, at du skal kunne vurdere produkters tekniske sikkerhed og være i stand til på en let og overskuelig måde at beskrive behov for tests og fortolke testresultater.
  • Du har interesse og flair for både det tekniske og juridiske, og forståelse for de spilleregler der gælder i en offentlig myndighed. Du skal være indstillet på at arbejde med flere forskellige faglige områder og løbende sætte dig ind i nyt stof.
  • Du leverer brugerorienteret vejledning. Du tager udgangspunkt i gældende lovgivning og regler, når du tager hånd om de henvendelser, vi får fra vores kunder om konkrete sager. Du kommer til at trække på din viden og på din evne til at føre dialog med forskellige typer af kunder.
  • Er du rutineret i projektarbejde eller har erfaring fra metoder som SCRUM er det en fordel men ikke et krav.
  • Du har en tilgang hvor du arbejder for at opnå det optimale data- og analysegrundlag til en velfungerende og konsekvent markedsovervågning til fordel for virksomheder og forbrugere.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og dit CV via link på senest den 3. april 2022. Du må meget gerne angive, hvilket teknisk område du er mest interesseret i at arbejde med. Vi forventer at afholde samtaler i uge 14 og 17.

Du vil blive ansat på en gældende overenskomst alt efter, hvilken baggrund du kommer med. Din titel vil blive teknisk sagsbehandler og arbejdet er som udgangspunkt i Esbjerg.

Har du spørgsmål til selve stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder Lene Svensson på tlf. 25 43 16 11.

Vi vil gerne have dig som ny kollega hurtigst muligt og senest den 1. juni 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Esbjerg
  • Søndag den 17. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Esbjerg

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Esbjerg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Esbjerg over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
22. december 2024 1
21. december 2024 1
14. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 4
4. december 2024 4
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 4
24. november 2024 5
23. november 2024 7
22. november 2024 5