Blankethaj til vigtig indkøbsfunktion i Rigspolitiet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Blankethaj til vigtig indkøbsfunktion i Rigspolitiet

Er du en haj ud i håndtering af blanketter og lettere sagsbehandling? Har du styr på processerne og tager du naturligt ansvar for at tingene bliver gjort? Og er du servicemindet og imødekommende? Så er det dig, vi søger.

Om sektionen

It spiller i dag en helt central rolle i politiets arbejde. Det gælder, når vi møder borgerne via digitale løsninger på nettet eller på gaden, når vi efterforsker, sagsbehandler og gør sager klar til behandling i retten og når vi skal udveksle informationer med andre myndigheder.

En af vores dygtige kolleger i It Sourcing har fået nyt job, og vi søger derfor en ny medarbejder, der har lyst til at have en nøglerolle i at understøtte it-organisationens indkøb af it-konsulenter og at sørge for, at der er styr på kontrakterne med eksterne leverandører.

Dine arbejdsopgaver

Dine primære arbejdsopgaver vil være håndtering og kvalitetssikring af blanketter, lettere sagsbehandling og håndtering af sektionens fællespostkasse. Rådgivning og vejledning af kolleger fra alle dele af organisationen om indkøb ud fra politiets interne retningslinjer er også en væsentlig opgave, og her er det vigtigt, at dine kommunikative evner er i top, og at du kan forklare komplicerede processer, så det bliver simpelt og let at forstå for alle.

Herudover kommer du til fra tid til anden at deltage i løsningen af It Sourcings øvrige opgaver såsom at bidrage til besvarelse af aktindsigter, understøttelse af udbudsprojektlederne og sektionslederen i deres arbejde, forberede mødemateriale og andre ad hoc opgaver.

Om dig

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund med erfaring fra en lignende stilling eller relevant praktikforløb i en større offentlig organisation. Det er en fordel, hvis du har erfaring med indkøb på SKI-aftaler eller andre rammeaftaler og kendskab til eller interesse for kontrakthåndtering og udbud.

Som person er du struktureret og detaljeorienteret, og du evner at drive opgaver fremad og få folk til at levere. Du har en serviceminded og udadvendt natur, og du er et kendt ansigt på gangene på din nuværende arbejdsplads, fordi du trives godt med at opsøge folk på deres pladser, så I kan snakke sammen ansigt til ansigt frem for at have lange mailkorrespondancer.

En ambitiøs og social arbejdsplads

Du bliver en del af en sektion med i alt 13 medarbejdere, hvor dagligdagen er præget af faglig sparring og fælles læring. Vi prioriteret det gode samarbejde og arbejdsglæde, for vi tror på, at glade og engagerede medarbejdere giver den bedste opgaveløsning.

Du får gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet til at tilrettelægge din hverdag og din arbejdstid.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling, og dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT, Landlystvej 34, 2650 Hvidovre.

Hvis du er kontoruddannet bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Hvis du har en akademisk uddannelse, bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for IT Sourcing, Mette Due Steffensen, tlf. 5089 7257. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil.  Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde samtaler d. 22. april 2022

Ansøgningsfrist: 19. april 2022.

Om Rigspolitiet

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse og politiet i Grønland og på Færøerne. Vi udvikler strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, indkøb af politiets udstyr og køretøjer, personale og uddannelse, internationalt samarbejde, kriminalteknik og efterforskningsopgaver.

Sikkerhedsbevidstheden i politiet er høj og ansvaret for politiets informationssikkerhed påhviler alle ansatte i politiet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Hvidovre
  • Tirsdag den 19. april 2022

Lignende jobs

  • Byggesagsbehandlere søges– er du klar til alsidige...

    Fri kontakt
    Dit job – alsidighed og faglig fordybelse. I Greve bliver du en del af et velfungerende byggesagsteam, der arbejder med en bred palet af opgaver. Du får mulighed for at arbejde med både større erhvervssager, landzone og mere klassiske byggesager som fx enfamiliehuse.
    • Administrativ medarbejder
    • Greve
    Få mere info
  • Er du vores nye administrative medarbejder og kan ...

    Fri kontakt
    Vi søger en medarbejder til diverse opgaver på kontoret indenfor elektronisk vagtplanlægning, kommunikation med kunder, samarbejdspartnere og øvrige medarbejdere samt mindre kontrol- og rengøringsopgaver ude hos vores kunder. Hos Hjalthor Danmark er vores kunder i fokus og vi arbejder 24-7 for at hjælpe dem.
    • Administrativ medarbejder
    • Ishøj
    Få mere info
  • Sagsbehandler med erfaring inden for inkasso

    Kan du holde overblik og arbejde selvstændigt med et højt kvalitetsniveau? Vil du være en vigtig del af holdet, som skaber værdi for vores klienter? Hvis du tidligere har behandlet inkassosager, så..
    • Administrativ medarbejder
    • Hellerup
    Få mere info
  • Sekretariatsleder til [xxxxx] Strategi og Brugere

    Som sekretariatsleder får du en helt central rolle i at understøtte direktørområdet ”Strategi og Brugere”, der har ansvaret for at sikre den løbende strategiske udvikling og implementering af [xxxxx]’.
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Hvidovre over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 6
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 7
4. december 2024 9
3. december 2024 9
2. december 2024 7
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 6
27. november 2024 4
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 4