Er du mester i at administrere? Så har SCIENCE et job som kontorfunktionær til dig, der er så godt, at du ikke har ly...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg C

Kan du godt lide arbejde, der veksler imellem hovedbrud og rutine? Har du lyst til at arbejde i en administration, der er agil og i konstant udvikling? Og holder du af at være med til at tænke nyt og sikre driften, samtidig med at du understøtter et godt kollegaskab?

Så er du måske vores nye medarbejder i Studieadministrationen på Det Natur og Biovidenskabelige fakultet (SCIENCE) på Københavns Universitet. Vi søger en nysgerrig og serviceminded medarbejder til at indgå i vores kompetente team pr. 1. juli eller snarest derefter.

Vi arbejder med administration på en måde, hvor vi sikrer robusthed. Vi holder dagligt tavlemøder og fordeler vores ansvarsområder. Vi har stort fokus på at have makkerskaber på alle vores opgaver.

Vi søger en ny kollega, som har mod på at indgå i hele det studieadministrative område og som er nysgerrig på at arbejde i en fleksibel organisation, hvor robusthed i driften er en nøgleværdi.

Du vil blandt andet få kendskab til ph.d.-administration, opgaver relateret til indskrevne bachelor- og kandidatstuderende samt booking af lokaler og studieregler. Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt i understøttelsen af den daglige drift på det studieadministrative område, herunder:

  • Betjening af studerende i vores Studenterservice på telefon og mail
  • Sagsbehandling af phd forløb
  • Opgaver på indskrivningsområdet – for eksempel sagsbehandling af ansøgninger om orlov eller barsel, indskrivning af meritstuderende, tyvstart på kandidatuddannelser, specialiseringsskift mv.
  • Booking af lokaler til enten undervisning eller ad hoc arrangementer
  • Tjek af om de studerendes kursustilmeldinger stemmer overens med reglerne i studieordningerne
  • Samarbejde med vores institutter og kollegaer i andre sektioner
  • Uforudsete opgaver som kan kræve noget detektivarbejde for at løse

Vi har brug for en engageret medarbejder, som ikke lader sig vælte omkuld af travlhed eller udfordringer. Du skal være indstillet på mange forskelligartede arbejdsopgaver i stadig forandring, og være en del af et hold, hvor alle bidrager, er fleksible og motiverer hinanden.

Vi forventer

Det er essentielt, at du trives med store opgaver, at du har forståelse for, at sikker drift er et nøgleord. Det er vigtigt, at du kan se en spændende udfordring i løbende at varetage driftsopgaver og ikke er bange for at byde ind med udvikling på området.

Det er afgørende, at du er god til at planlægge og prioritere, at du formår at omstille dig og kan håndtere komplekse administrative opgaver.

Desuden lægger vi vægt på, at du

  • er uddannet administrationsbachelor, kontorfunktionær eller tilsvarende
  • er god til at kommunikere i både skrift og tale på dansk såvel som engelsk
  • er vant til at arbejde i forskellige IT-systemer og er velbevandret i Excel
  • er serviceminded og trives med direkte kontakt til studerende og kolleger
  • er systematisk og struktureret
  • hurtigt kan omstille dig fra én type opgave til en anden
  • er en medspiller og har en motiverende tilgang til opgaverne og organisationen.

Om os

SCIENCE Uddannelse har cirka 90 medarbejdere, der varetager den daglige drift og udvikling på uddannelses -og Ph.d.-området. Studieadministrationen varetager størstedelen af administrationen af de studerende gennem indskrivning, kursus- og eksamenstilmelding, registrering af eksaminer, og frem til det endelige bevis. Vi er 32 medarbejdere og en sektionsleder. Studieadministrationen er en af i alt 3 sektioner og et ledelsessekretariat, der tilsammen udgør SCIENCE Uddannelse.

Vi lægger vægt på at alle tager ansvar for at vores kompetencer er på højde med opgaverne. Vi opdaterer dagligt hinanden om status på vores arbejdsopgaver for at skabe robusthed om opgaverne. Vi arbejder bevidst med optimering af sagsgange. Vi lægger vægt på fællesskab, og at alle kolleger har et samlet ansvar for vores opgaveportefølje.

Vi tilbyder

Vi tilbyderet spændende, ansvarsfuldt og udfordrende job med engagerede og gode kolleger i et udviklingsorienteret og godt socialt miljø. Vi har en uhøjtidelig omgangstone på en fleksibel arbejdsplads.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker som kontorfunktionær i henhold til reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Cirkulære om organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer og vi har flekstid.

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende din ansøgning med bilag via Jobportalen senest den 29. april 2022. Tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 18, 19 og 20.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål

Teamleder Marie-Louise Holm, tlf.: 35 33 49 32

Sektionsleder Betina Kongsbak, tlf.: 35 32 42 76

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg C.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Frederiksberg C
  • Fredag den 29. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Frederiksberg C

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Frederiksberg C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Frederiksberg C over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0