Barselsvikar - administrativ medarbejder til hegnsyn og intern support på det tekniske område

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Greve

Da vores hegnsynssekretær er i lykkelige omstændigheder søger vi en barselsvikar, med masser af godt humør og et veludviklet service-gen.

Vi søger en administrativ medarbejder, der kan være sekretær for kommunens hegnsyn og samtidig indgå i Teknik og Miljø’s interne support enhed.

Som sekretær for hegnsynet vil du understøtte de tre personer i hegnsynet, der afgør hegnsynets sager. I hegnsynet afgør de tvister imellem naboer, hvor der er uenighed om hvordan hegnet imellem deres grunde skal se ud. Der vil være telefontid 5 timer om ugen, hvor borgere kan ringe ind med spørgsmål til hegnsynets proces.

Det er derfor vigtigt, at du forstår at operere i et miljø, hvor der kan være borgere som er frustrerede over uenigheder med naboen omkring højden på hækken, eller at naboen ikke vil være med til at opsætte hegn i skel. Det er ikke nødvendigt at du kender det tekniske område på forhånd. Det skal vi nok hjælpe dig med.

Derudover bliver du en del af vores interne support i Teknik og Miljø, hvor vi hjælper kolleger med en bred vifte af udfordringer og opgaver.

Hvad bliver din rolle?

Du kommer til at indgå i staben for Center for Teknik og Miljø, der understøtter centrets ca. 120 medarbejdere. I staben er der 8 ansatte. Udover opgaverne med hegnsynet, vil du indgå i et tæt samarbejde med især 1 anden administrative medarbejder samt en elev om at hjælpe centrets medarbejdere med IT-understøttelse og implementering af nye IT-systemer, hjemmeside opdatering, opkrævninger, indkøb, fordeling af post og øvrige administrative opgaver.

Hvad er forventningerne?

Vi forventer, at du har en administrativ uddannelse, gerne med erfaring fra kundeservice i det private eller borgerkontakt i det offentlige. Derudover vil det være en fordel hvis du tidligere har siddet med sekretær opgaver, dvs. at du kan formulere dig kort og præcist, når der skal skrives referater, svar udkast på e-mails og fremsendes indkaldelser og afgørelser, samt kan forstå det offentliges økonomisystemer og journaliseringssystemer. Vi skal selvfølgelig nok oplære dig i lige præcis de systemer vi bruger i Greve Kommune, men det vil være et plus hvis du er god til at sætte dig ind i IT-systemer og interesserer dig for den digitale udvikling og for at vejlede kollegerne i IT-spørgsmål.

Generelt vægter vi højt, at du går til opgaver og samarbejde med godt humør og en åben, positiv indstilling, samt at du kan løse opgaver selvstændigt, og er god til at følge dine opgaver til dørs indenfor tidsfristen og de procedurer der er fastlagt.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos os vil du komme til at indgå i et godt kollegialt fællesskab med høje krav til samarbejde på tværs af organisationen, og til at yde en god service.

Du skal derfor have lyst til at arbejde med mange forskellige opgaver i løbet af ugen og veksle mellem at have bred kontakt internt i centeret og stor berøring eksternt. Dine afvekslende opgaver vil give dig et godt indblik i alle opgaver på det tekniske område i kommunen.

Du skal også have lyst til at blive en del af et team. Hos os får du samtidig et selvstændigt ansvar for dine opgaver, og skal være indstillet på løbende at lære nyt og indgå i nye opgaver, hvor der er behov for det.

Center for Teknik & Miljø

Vi er et stort center på ca. 120 medarbejdere med kontakt til alle dele af kommunen. Vi varetager opgaver, der sikrer de fysiske rammer for borgernes, erhvervslivets, naturens og miljøets liv, vilkår og udviklingsmuligheder. Vi varetager desuden alle opgaver omkring de kommunale ejendomme, så borgere, brugere og medarbejdere har gode rammer at udfolde sig i. Du kan læse mere om Greve Kommune og Center for Teknik & Miljø på www.greve.dk.

Lønnen fastsættes efter forhandling med din faglige organisation i henhold til overenskomst. Stillingen er på 37 t/u, med flekstid.

Interesseret?

Så søg på linket inden d. 29. september klokken 12.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte enten enhedschef Katrine Madsen på tlf. 23 60 95 53 eller mail [email protected] eller hegnsynssekretær Natasja Veggerby på tlf. 29 26 80 82 eller [email protected].

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 9. oktober med mulig 2. samtale d. 12. oktober.

Ansættelse start forventes at være d. 1. december 2023 og med et års varighed, med mulighed for forlængelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Greve.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Greve
  • Fredag den 29. september 2023

Lignende jobs

  • Chefsekretær med fokus på kalenderstyring og koord...

    Fri kontakt
    Er du en organisatorisk mester, der trives med at få komplekse kalendere til at gå op og sikrer, at alt kører glat? Så er du måske vores nye chefsekretær i DI’s Branche- & Foreningssupport team! Branche- & Foreningssupport i DI søger en ny kollega, som er skarp på kalenderstyring og struktur- og koordineringsopgaver.
    • Administrativ medarbejder
    • København V
    Få mere info
  • Skolesekretær til Strandskolen i Karlslunde

    Fri kontakt
    Du er klar på en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver lige fra administrative opgaver til at sætte plaster på et sår og hjælpe både elever, forældre og kollegaer. Og trives du med en hverdag, hvor to dage sjældent er ens, så er det måske dig vi søger.
    • Administrativ medarbejder
    • Greve
    Få mere info
  • Er du vores nye administrative medarbejder og kan ...

    Fri kontakt
    Vi søger en medarbejder til diverse opgaver på kontoret indenfor elektronisk vagtplanlægning, kommunikation med kunder, samarbejdspartnere og øvrige medarbejdere samt mindre kontrol- og rengøringsopgaver ude hos vores kunder. Hos Hjalthor Danmark er vores kunder i fokus og vi arbejder 24-7 for at hjælpe dem.
    • Administrativ medarbejder
    • Ishøj
    Få mere info
  • Executive Assistant

    Opportunity About Us: Maersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Through innovation and transformation, we are redefining the bounda..
    • Administrativ medarbejder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Greve

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Greve over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Greve over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 3
20. november 2024 3
19. november 2024 3
18. november 2024 4
17. november 2024 5
16. november 2024 5
15. november 2024 5
14. november 2024 4
13. november 2024 4
12. november 2024 4
11. november 2024 4
10. november 2024 4
9. november 2024 4
8. november 2024 4
7. november 2024 5
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 6
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 6
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 6