Elevstillinger

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Har du handlekraft og humør? Trives du med ansvar og ”action”? Er du venlig og vedholdende? Så er det dig vi mangler i Administration og Udvikling.

Administration og Udvikling er en af otte afdelinger i Teknik og Miljø i Herning Kommune. Afdelingen fungerer som bindeleddet mellem forvaltningens øvrige afdelinger og er dermed det administrative koordinerende led i Teknik og Miljø.

Her mangler vi en rutineret og ambitiøs administrativ medarbejder som vores nye kollega.

Om stillingen


Du bliver en del af det velfungerende administrationsteam, hvor dine arbejdsområder er fokuseret omkring to hovedopgaver:
  • Sekretær for Herning Kommunes Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalg
  • Web- og intra-administrator i Teknik og Miljø


Som sekretær for Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget er du ansvarlig for klargøring af dagsordner til de politiske udvalgsmøder. Du samler trådene, lige fra udsendelse af det første udkast til en dagsorden, til deltagelse på udvalgsmødet og afslutningsvis offentliggørelse af beslutningsreferatet på kommunens hjemmeside. Desuden planlægger og koordinerer du udvalgets arrangementer og aktiviteter udenfor huset. Alt sammen i tæt samarbejde med forvaltningens direktør og chefer. Du vil komme til at indgå i en ERFA-gruppe sammen med andre dagsordenssekretærer på tværs af kommunen.

Som web-koordinator skal du blandt andet hjælpe med nyt indhold, vedligehold og webtilgængelighed på Teknik og Miljøs sider på www.herning.dk. Du kommer til at indgå som forvaltningens repræsentant i kommunens tværgående web-gruppe. Du vil også skulle varetage funktionen som intra-administrator med ansvar for at vedligeholde Teknik og Miljøs intraside samt deltagelse i en tværgående intra-gruppe.

Du vil blive ”makker” på flere andre opgaver, da vi altid prioriterer at flere medarbejdere kan løse de samme opgaver. Det hele sker selvfølgelig i tæt samarbejde med dine øvrige kolleger i afdelingen.

Dine faglige kvalifikationer


  • Du er uddannet indenfor kontor, måske suppleret med efter- eller videregående uddannelse, f.eks. kommunom eller diplom
  • Du har gennem erfaring tilegnet dig solide administrative kompetencer
  • Du er god til mundtlig og skriftlig kommunikation og har en skarp ”rød pen”
  • Du er en erfaren IT-bruger med flair for at arbejde i forskellige systemer (f.eks. Umbraco og IntraNote) og ESDH (vi bruger SBSYS)

Dine personlige egenskaber


  • Du vil have en fordel, hvis du bidrager aktivt til at skabe gode relationer
  • Du skal kunne trives med, at nogle dage byder på hektisk aktivitet, særligt omkring færdiggørelse af dagsorden til udvalgsmøder
  • Du skal besidde en vis portion tålmodighed og være vedholdende i dit fokus på at nå i mål med opgaverne
  • Du er serviceorienteret og sætter både opgaven og det positive samarbejde i centrum
  • Du er nysgerrig og har lyst og evner til at kaste dig ud i forskelligartede opgaver

Lidt om Administration og Udvikling


Administration og Udvikling er en afdeling med bred tværfaglig spændvidde. Den overordnede økonomistyring er forankret her, ligesom administrationsteamet står for servicering af MED-udvalg, personaleadministration, hjemmeside, betjening af Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget samt chefgruppen. Det er også her den overordnede koordinering af IT-anvendelse og digitalisering, samt indskanning af byggesager til ESDH og Byggesagsarkiv er forankret.

Tilsammen er vi en blandet medarbejdergruppe, som har et godt tværfagligt samarbejde, hvor tonen er uformel og humoristisk. Vi står på tærsklen til en fremtidig organisering i to teams, et administrativt team og et udviklingsteam. Du skal være indstillet på at bidrage positivt til udviklingen af dit eget team, såvel som til et stærkt samarbejde på tværs af de to teams. Og du skal have lyst til at udvikle dig i takt med den naturlige udvikling, der i de kommende år vil ske med afdelingens opgaver.

Endelig skal du vide, at Teknik og Miljø har en grøn APV og bliver betragtet som en virkelig god arbejdsplads, hvor der også er et godt samarbejde mellem administration og politikere. Se mere om Teknik og Miljø på tm.herning.dk

Vi ser frem til at høre fra dig, og hvordan du med dine erfaringer og kompetencer kan bidrage til at løse de opgaver, som stillingen omfatter.

Praktiske oplysninger


Stillingen er på 37 timer om ugen og arbejdstiden følger Rådhusets åbningstider. Vi har flextid og mulighed for hjemmearbejde.

Forventet tiltrædelse senest 1. august 2022.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist


Tirsdag 17. maj 2022.

Vi forventer at holde samtaler mandag 23. maj.

Hvis du vil vide mere


Er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Lorentsen på telefon 21 34 55 10 eller mail [email protected]

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Herning

Lignende jobs

  • Mødebooker og blæksprutte - Ikast

    Vil du være med til at sikre at alle de dygtige energikonsulenter i firmaet får den perfekte mødeplan og samtidig arbejde med andre opgaver? For vores kunde Klimadan søger vi en medarbejder som..
    • Administrativ medarbejder
    • Ikast
    Få mere info
  • Klinikkoordinator søges til vores klinikker i Nord...

    Kan du bevare overblikket i en travl hverdag og skabe resultater kombineret med et godt arbejdsmiljø? Sætter du en ære i høj patienttilfredshed? Så er jobbet som Area Manager til vores klinikker i .
    • Administrativ medarbejder
    • Silkeborg
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Herning

    I Sundhed og Ældre står vi om få år overfor en demografiudfordring, som gør, at vi skal løse velfærdsopgaven på markant andre måder. Vi er en helt ny administrativ afdeling i Staben i Sundhed og Æl..
    • Administrativ medarbejder
    • Herning
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Herning

    Brænder du for at være en del af kommunens mange projekter, og kan du få enderne til at nå sammen, når der skal findes en løsning? Så er det måske dig, vi søger?Vi leder efter to nye kolleger t..
    • Administrativ medarbejder
    • Herning
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Herning over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
27. november 2024 7
26. november 2024 6
25. november 2024 4
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1