Administrativ stærk kollega med fokus på tildeling af brugerrettigheder søges til Statens Administration

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Er du struktureret og vant til at jonglere rundt i mange systemer samtidig med, at du har fokus på kundeservice? Så er du måske vores nye kollega.

Statens Administration er et shared servicecenter og har som hovedopgave at levere løn- og regnskabsydelser til vores 160 statslige og selvejende institutioner. I vores tværgående kontor, Kunder og Kvalitet, står Servicedesk for 1. level supporten samt opgaver omkring brugernes rettigheder på mange af de fællesstatslige og interne systemer.

Hvem er vi? Servicedesk og support lyder måske ret teknisk, men vi varetager ikke hands on IT-opgaver. Vi søger derimod en administrativt orienteret kollega, som ønsker at blive en del af et team på 20 medarbejdere samt indgå i et kompetence- og opgavefællesskab med tre kollegaer omkring håndteringen af rettigheder.

En af dine kommende kollegaer, Heidi, fortæller:

”Jeg har nu arbejdet med brugeradministration i Servicedesk i et års tid og oplever dagligt, at mine kompetencer bringes i spil, når nye spændende opgaver skal løses. Her er plads til at lære nyt, til udvikling og til selv at bidrage med idéer til forandring og forbedring. I en varieret hverdag sætter jeg især pris på den gode sparring med dygtige kolleger. Det er forudsætningen for kvalitet og for, at vi kan yde en god service sammen. Servicedesk er et virkelig dejligt team med plads til alle, højt humør, og hvor det sociale fællesskab er både prioriteret og værdsat”.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Du kan lide at have kundekontakt og mange snitflader Vores kundeportefølje er meget alsidig lige fra alle de statslige og selvejende institutioner til hele løn- og regnskabsdriften i Statens Administration. Vi arbejder tæt sammen med systemudviklingen i Økonomistyrelsen, som er 2. level support på mange af systemområderne. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv indgå i et samarbejde på tværs, og at du sætter pris på dagligt at have en stor kontaktflade.

Dine opgaver vil f.eks. være:

  • Løsning af supporthenvendelser vedr. administration af brugere
  • Tildeling af brugerrettigheder på fællesstatslige samt interne systemer
  • Vejledning af kunder både skriftligt og pr. telefon
  • Opfølgning på nyansatte, fratrådte og rokerede medarbejdere
  • Opfølgning vedr. kontrol af brugernes rettigheder
  • Deltagelse i mindre driftsprojekter samt implementering af ny funktionalitet

Vi forventer, at du er en aktiv medspiller, og at du i dagligdagen bidrager til, at vi løbende sammen udfordrer og videreudvikler vores opgaver.

Du er struktureret og har erfaring med at arbejde i mange systemer Vi forestiller os, at du har en struktureret tilgang, et godt overblik og arbejder procesorienteret. Måske har du også erfaring med at arbejde i et Service management system, men det er ikke et krav. Stillingen i Servicedesk medfører en høj grad af interaktion med kunder, leverandører og kollegaer. Du skal kunne formulere dig skriftligt men samtidig have gå på mod til at gribe telefonen eller dele skærm med en kunde eller kollega via Skype.

Du har erfaring med at arbejde i mange systemer, du kan fordybe dig i system- eller forretningsmæssige spørgsmål, og så har du en god IT-forståelse. Du har en administrativ baggrund, evt. erfaring som superbruger, og måske kendskab til de fællesstatslige løn- og/eller regnskabssystemer. Det er vigtigt, at du har et godt humør og har lyst til at bidrage til den gode stemning. Vi arbejder teamorienteret, og det er derfor vigtigt, at du i din dagligdag har lyst til og fokus på samarbejde, vidensdeling og fælles mål sammen med 18 kollegaer.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Karina Frederiksen på tlf. 2169 6481.

Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Tjenestestedet er Arsenalvej 33 i Hjørring.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 31. oktober 2022. Forventet tiltrædelse snarest muligt. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Hjørring
  • Mandag den 31. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3
21. november 2024 3
20. november 2024 2
19. november 2024 3
18. november 2024 4
17. november 2024 4
16. november 2024 4
15. november 2024 4
14. november 2024 3
13. november 2024 3
12. november 2024 4
11. november 2024 4
10. november 2024 4
9. november 2024 4
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 2
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1