Leder af personelforvaltningselementet i S1 ved Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Har du lyst til at arbejde med kompetenceudvikling og karriereplanlægning for dine kollegaer, og har du den nødvendige erfaring til at kunne rådgive både dem og deres chefer?

Om os

S1 – i daglig tale Personelsektionen – er en del af regimentsstaben ved Jydske Dragonregiment og har ansvaret for en lang række opgaver inden for personelforvaltning og –administration.

Opgaverne omfatter blandt andet udarbejdelse og vedligeholdelse af tjenesteplaner for yngste konstabel til og med kaptajnsniveauet, personeladministrativstøtte til samtlige enheder på kasernen, lønsumsstyring samt – ikke mindst – rådgivning af chefer og medarbejdere af alle grader. Alt sammen til støtte for de enheder, der er hjemmehørende på Dragonkasernen.

S1 består af en chef, et forvaltningselement (som du bliver daglig leder af) og et personeladministrations-element. Sidst men ikke mindst, er regimentets feltpræst også en del af sektionen.

Fuldt bemandet er S1 på 21 medarbejdere og som sådan den største sektion i staben.

Udover ovennævnte er yderligere to af fire lokale HR-partnere fra FPS tilknyttet sektionen til støtte for udvikling og drift af tjenesteplaner og tjenesteplanlægning ligesom sektionen har et tæt og velfungerende samarbejde med de øvrige to HR-partnere.

S1 primære opgave er, som tidligere nævnt, at yde støtte til enhederne på Dragonkasernen. Vores fælles fokus er i den forbindelse, at støtten skal være rettidig for at skabe værdi og samtidigt af en kvalitet, der understøtter formålet. Grundighed, forudseenhed, fleksibilitet og rettidighed er derfor alle nøgleord, som beskriver de krav og forventninger vi stiller til os selv og hinanden i dagligdagen.

Trivsel på arbejdspladsen er ikke kun vigtigt, men også et fælles ansvar, hvilket vi alle er os bevidste om. Vi har derfor en god omgangstone og et godt socialt miljø, hvor vi hjælper hinanden når behovet er der og muligheden er til stede og i øvrigt behandler hinanden med respekt. Vi lægger vægt på åbenhed, positive interne relationer, godt humør og høj kvalitet i opgaveløsningen.

Om stillingen

Som leder af forvaltningselementet bliver du ansvarlig for den daglige drift og opgaveprioritering i elementet samtidigt med, at du er regimentets hovedsagsbehandler på forvaltning og udvikling af stampersonel (M200 og M100).

Ud over dig selv består elementet af en korporal der tager sig af forvaltning og tjenesteplaner for M100, ligesom den del af opgaven, der omfatter tjeneste- og karriereplanlægning for alt stampersonel, støttes af de to førnævnte HR-partnere dedikeret til denne opgave.

Opgaverne omfatter blandt andet:
• Udarbejdelse og vedligeholdelse af tjenesteplaner for stampersonel.
• Behandling af ansøgninger vedrørende udnævnelse til højere grad.
• Sagsbehandling i forhold til enkeltmandsudsendelser af befalingsmænd, korporaler og konstabler samt afgivelse af befalingsmænd til rotationsstillinger ved Hærens Sergentskole.
• Fastholdelse og rekruttering.
• Rådgivning af chefer og medarbejdere i relation til befalingsmandsgraden.
• Deltagelse i rådgivningsteam omkring Talent Management ved JDR.
• Udarbejdelse og vedligeholdelse af personelprognoser på stampersonelområdet.

Din andel af sektionens øvrige opgaver, vil blive fastlagt under mulig hensyntagen til dine kompetencer og interesser samt opgavernes nuværende forankring.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse og er god til at rådgive og vejlede omkring tjeneste og uddannelsesforløb. Har du erfaring med ledelse vil det være en fordel.
Som person er du imødekommende, energisk og har masser af gåpåmod. Du er holdspiller men formår samtidigt at arbejde selvstændigt med pålagte opgaver.
Du er analytisk stærk, er velformuleret i skrift og tale, og sætter en ære i en positiv dialog. Du har et udpræget helhedssyn og har blik for såvel regimentets som den enkelte befalingsmands og korporals/konstabels rolle i Hæren.
Du kan arbejde med programmer fra Office pakken, SAP og besidder generelt gode IT-færdigheder.
Din kontaktflade vil være stor, og det er vigtigt at du kan samarbejde på tværs af organisationen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er både slået op militært og civilt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S fællesoverenskomsten). Basislønnen udgør pr. måned 26.946,50 kr. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for S1, major Mogens Krukow Thomsen, på telefon 41 32 03 77 eller mail [email protected]. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 22. februar 2022 og ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2022.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.

Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.

Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen er også tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.

Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.

Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.

Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.

Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Holstebro
  • Tirsdag den 22. februar 2022

Lignende jobs

  • Vagtplanlægger til Plejeboligerne Parkvænget

    Trives du med ansvar og en omskiftelig hverdag og kan du se dig selv i en koordinerende rolle, hvor du skal jonglere med arbejdstidsplaner og vikarforbrug?Så er det måske dig, vi står og mangler.Vi..
    • Administrativ medarbejder
    • Vestjylland
    Få mere info
  • Sagsbehandler til Team Grunddata

    Arbejder du systematisk og brænder du for at yde borgere og virksomheder en god service i tæt samarbejde med dine kollegaer, så er det dig vi mangler i Team Grunddata.Vi har brug for at supplere vo..
    • Administrativ medarbejder
    • Vestjylland
    Få mere info
  • Kontor- og Salgsassistent Søges

    Er du organiseret, serviceminded og klar på at tage ansvar i en alsidig rolle? Vi søger en engageret kontorassistent, som kan hjælpe med både administrative opgaver og lettere salg. Om jobbet: .
    • Administrativ medarbejder
    • Brande
    Få mere info
  • Administrative medarbejdere søges til [xxxxx] i Fr...

    Brænder du for at være en del af et samarbejdende og anerkendende administrativt team i en dynamisk hverdag fuld af god kollegaskab og sætter du en lid i at løfte en samfundsmæssig vigtig opgave me..
    • Administrativ medarbejder
    • Holstebro
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
28. december 2024 5
27. december 2024 5
26. december 2024 5
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 4
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 2
28. november 2024 2