Leder af Sekretariatet for Finansiel Stabilitet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Jobbet
Som leder af Sekretariatet for Finansiel Stabilitet får du en nøglerolle i Nationalbankens arbejde med finansiel stabilitet. Dine ansvarsområder favner bredt og har et overordnet fokus på den eksterne formidling og det interne og eksterne samarbejde.

Du kommer til at varetage rollen som sekretariatsleder og står for sekretariatsbetjeningen af Det Systemiske Risikoråd. Det Systemiske Risikoråd er et rådgivende organ med deltagelse af Nationalbanken, Finanstilsynet, de økonomiske ministerier og uafhængige eksperter. Rådet har til formål at forebygge og reducere systemiske risici i den finansielle sektor, der kan sætte den økonomiske udvikling under pres.

Du bliver endvidere ansvarlig for Nationalbankens halvårlige publikation Finansiel Stabilitet. Nationalbanken overvåger og vurderer den finansielle stabilitet i Danmark med analyser af den finansielle sektor og systemiske risici. Formålet med analyserne er at vurdere, om det finansielle system som helhed er robust, og om systemiske risici er under opbygning.  

I tillæg hertil koordinerer Sekretariatet for Finansiel Stabilitet direktionens taler og præsentationer om finansiel stabilitet og er en central aktør i prioriteringen af centrale dagsordener og analyser i forhold til finansiel stabilitet.

Du bliver leder for et team på 8 medarbejdere, som alle besidder et stort engagement og høj faglighed. Teamet har en bred berøringsflade internt på tværs af afdelinger og med direktionen, og eksternt med tæt dialog med bl.a. ministerier og Finanstilsynet og via deltagelse i internationale arbejdsgrupper.  

Vi tilbyder
Som leder af Sekretariatet for Finansiel Stabilitet får du et fagligt spændende job af høj samfundsmæssig relevans med en bred spilleplade og stor indflydelse. Du vil sammen med højtkvalificerede medarbejdere arbejde i krydsfeltet mellem faglighed, policy og formidling inden for fagområdet finansiel stabilitet, som er en af Nationalbankens kerneopgaver.

Din profil
Du har erfaring inden for finansiel stabilitet fra fx den finansielle sektor, relevante myndigheder eller lignende samt en solid faglig baggrund og solide ledelseskompetencer. Du formår at kombinere din faglige baggrund med gode kommunikative evner, hvor du kommer klart igennem med dine budskaber.

Du har fokus på at fremme en sikker og professionel forretning, samtidig med at du har blik for udvikling og fornyelse. Du har også fokus på samarbejde og videndeling og formår at være reaktionsstærk i en travl hverdag med løbende deadlines. Som leder har du øje for faglig og personlig udvikling af dine medarbejdere, og du evner at uddelegere og lytte og give plads til initiativer og idéer. Du skaber resultater og ved, at teamet lykkes bedst, når der er et godt arbejdsmiljø med sammenhold, entusiasme og engagement.

Banken som arbejdsplads
Arbejdstiden deler vi mellem et åbent kontorlandskab på Langelinie Allé med udsigt til vandet og mulighed for op til 2 ugentlige distance-arbejdsdage. Vi ønsker at understøtte en arbejdskultur, der skaber de bedste rammer for en effektiv opgaveløsning, samtidig med at der sikres fleksibilitet og balance mellem privat- og arbejdsliv.

Det er vigtigt for os, at vi har en arbejdsplads, hvor medarbejdertrivslen er høj. Der er et solidt fagligt miljø og imødekommende kolleger, der giver sig tid til at dele deres viden. Vi lægger stor vægt på læring og løbende udvikling af vores færdigheder.

Vi tilbyder gode vilkår med sundheds- og tandforsikring, indretning af hjemmearbejdspladsen, gratis parkering og en god kantineordning.

Det sociale liv i banken vægtes højt. Du kan fx blive en del af vores foreningsliv, hvor du bl.a. kan løbe, dyrke yoga eller dele din interesse for kunst med kolleger.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mette Kanstrup Petry, chef for Innovation og Sekretariat, på tlf. 2160 8450 eller [email protected]. Oplysninger om ansættelsesforhold kan fås hos HR-partner Dorte Kvisgaard på tlf. 3363 6511 eller [email protected].

Ansøgning
Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal blot uploade dit CV eller din LinkedIn-profil. Derudover har du mulighed for at skrive en kort motivation i et tekstfelt, når du ansøger. Ansøgningsfristen er onsdag den 4. januar 2023. Vi forventer at afholde to samtalerunder. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres en personlighedstest.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København K

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
4. oktober 2024 0
3. oktober 2024 0
2. oktober 2024 0
1. oktober 2024 0
30. september 2024 0
29. september 2024 0
28. september 2024 0
27. september 2024 0
26. september 2024 0
25. september 2024 0
24. september 2024 0
23. september 2024 0
22. september 2024 0
21. september 2024 0
20. september 2024 0
19. september 2024 0
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0