SEKRETÆR FOR MINISTEREN I BY-, LAND- OG KIRKEMINISTERIET

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Kan du bevare overblikket over en bred vifte af opgaver og samtidig have fokus på detaljen? Trives du med at arbejde i højt tempo helt tæt på de politiske beslutninger? Så er du måske den nye sekretær for ministeren for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

Om minister- og ledelsessekretariatet
Minister- og ledelsessekretariatet varetager den daglige sekretariatsbetjening af ministeren samt af ministeriets øverste ledelse. Det omfatter bl.a. forberedelse af ministerens møder, kalenderstyring, håndtering af mødemateriale, kontakt til Folketinget og interessenter.

Som sekretær i ministerens forkontor vil du blive en central kollega i en enhed, der arbejder tæt på det politiske maskinrum. Vi arbejder selvstændigt, men med fokus på de fælles resultater. Vi gør os umage med at være gode kolleger ­- også når tempoet er højt. Vi er pt. 12 kollegaer i sekretariatet med forskellige profiler og kompetencer, og vi håber, at du har lyst til at være med på holdet.

Dine arbejdsopgaver
Du vil i tæt samarbejde med din nærmeste sekretærkollega og ministersekretærerne få ansvar for opgaver, der sikrer smidig og rettidig sekretariatsbetjening af ministeren og departementschefen. Opgaverne som sekretær vil bl.a. indbefatte:

  • Koordinering og styring af ministerens og departementschefens kalender.
  • Håndtering af indkomne invitationer og henvendelser.
  • Håndtering af mødemateriale.
  • Kontakt til Folketinget vedrørende ministerens deltagelse i bl.a. samråd, behandlinger af lovforslag, besvarelse af § 20-spørgsmål mv.
  • Forberedelse af ministerens deltagelse i Statsråd.
  • Bistand til sagsgange til/fra ministeren og departementschefen.
  • Håndtering af fakturaer samt rejsebestilling og -afregning.

Om dig
Vi forventer, at du er kontoruddannet. Vi lægger vægt på, at du har relevant erfaring fra en lignende stilling i centraladministrationen, eller fra en stilling som chef- /direktionssekretær. Du vil få en bred kontaktflade til hele departementet og til en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere. Gode kommunikations- og samarbejdsevner vil derfor være en forudsætning.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Er detaljeorienteret og omhyggelig i opgaveløsningen.
  • Er god til at planlægge og holde styr på frister.
  • Kan bevare overblikket og godt humør, også når tempoet er højt.
  • Tager ejerskab over dine opgaver og løber dem helt i mål.

Om os
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med højt til loftet. I stillingen vil du være placeret helt tæt på de politiske beslutninger og sammen med dygtige og ambitiøse kolleger, vil du kunne spille en vigtig rolle i at sikre hurtig og smidig sekretariatsbetjening af ministeren og ministeriets øverste ledelseslag.

Som ansat i By-, Land- og Kirkeministeriet bliver du del af en organisation med ca. 280 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø. Vi har til huse i hjertet af København.

Du kan læse mere om By-, Land- og Kirkeministeriet og vores organisation på www.km.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-s-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt. Du skal forvente, at der kan forekomme rådighed og arbejde uden for normal arbejdstid. Du kommer til at referere til kontorchefen for minister- og ledelsessekretariatet. Ansættelsesområdet er By-, Land- og Kirkeministeriet.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef for minister- og ledelsessekretariatet Anders Vestergaard Kaldan på tlf. 21734625 eller e-mail [email protected].

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansøgningsfristen er den 20. februar 2024.

Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse (eksamenspapirer) samt eventuelle referencer.

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København K
  • Tirsdag den 20. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
23. januar 2025 0
22. januar 2025 0
21. januar 2025 0
20. januar 2025 0
19. januar 2025 0
18. januar 2025 0
17. januar 2025 0
16. januar 2025 0
15. januar 2025 0
14. januar 2025 0
13. januar 2025 0
12. januar 2025 0
11. januar 2025 0
10. januar 2025 0
9. januar 2025 0
8. januar 2025 0
7. januar 2025 0
6. januar 2025 0
5. januar 2025 0
4. januar 2025 0
3. januar 2025 0
2. januar 2025 0
1. januar 2025 0
31. december 2024 0
30. december 2024 0
29. december 2024 0
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0