Kontorfunktionær

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du kontoruddannet, har god erfaring med løsning af administrative opgaver og trives du med faglige udfordringer? Så er du måske vores nye medarbejder ved Forsvarsministeriets Auditørkorps, Generalauditoriatet

Om os

Forsvarsministeriets Auditørkorps er en uafhængig efterforsknings- og anklagemyndighed under Forsvarsministeriet, der primært efterforsker og behandler militære straffesager i ind- og udland.

Forsvarsministeriets Auditørkorps beskæftiger i alt ca. 25 medarbejdere (jurister, efterforskere og administrativt personale) fordelt mellem Generalauditoriatet i København og Auditørkontoret i Viborg samt et mindre afdelingskontor i Gentofte.

Stillingen som kontorfunktionær er placeret i sekretariatet i Generalauditoriatet, der ligger i naturskønne omgivelser på Kastellet i København.

Generalauditøren fungerer dels som øverste påtalemyndighed i militære straffesager, herunder som klage- og tilsynsmyndighed, dels som øverste administrative organ i Forsvarsministeriets Auditørkorps. Derudover varetager Generalauditoriatet en række andre opgaver, herunder bistand til hjemmeværnsmyndighederne i personvurderingssager.

Vi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kollegaer i et miljø med en uformel omgangstone, hvor der er god balance mellem arbejde og fritid.

Om stillingen

Du vil blive en del af et selvstændigt team, hvor du vil få stort ansvar, fleksibilitet samt indflydelse på dine arbejdsopgaver og på hverdagen i det hele taget.

Dine arbejdsopgaver vil navnlig omfatte:

• Administrativ sagsbehandling, herunder blandt andet selvstændig sagsbehandling vedrørende diverse HR- og personalerelaterede opgaver samt selvstændige støtteopgaver til Generalauditoriatets juridiske sagsbehandling.
• Udarbejdelse af statistikker og ledelsesinformation
• Sekretæropgaver for ledelsen og bistand i forbindelse med tilrettelæggelse af mødevirksomhed og tjenesterejser.
• Webansvar for udvikling, systematisering og løbende opdatering af Forsvarsministeriets Auditørkorps hjemmeside og medarbejderportal.

Som ansat i Forsvarsministeriets Auditørkorps får du endvidere gode muligheder for at videreuddanne dig.

Om dig

Du har en kontoruddannelse, gerne med speciale i offentlig administration eller lignende. Du har relevant erfaring med løsning af forskelligartede administrative kontoropgaver, herunder erfaring med elektronisk sagsbehandling og journalisering, gerne Captia/WorkZone/ESDH, samt Excel. Du har stærke it-kundskaber og har let ved at sætte dig ind i nye systemer.

Det vil være en fordel – men ikke et krav – hvis du har kendskab til strafferet og erfaring med løsning af administrative støtteopgaver, der knytter sig til straffesagsbehandling.

Vi lægger vægt på, at du som person er meget omhyggelig, serviceminded og udviklingsorienteret. Du er i stand til at arbejde selvstændigt med planlægning og styring af dine opgaver.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er 26.425,36 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen ønskes besat med tiltrædelse 1. august 2021 eller efter nærmere aftale.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Helle Bak på tlf. 7281 1040.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Anette Sveidahl på telefon 7281 9125.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 31. maj 2021. Vi afholder ansættelsessamtaler i løbet af juni måned.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS AUDITØRKORPS
Den militære anklagemyndighed er i hovedsagen opbygget på tilsvarende måde som den civile anklagemyndighed. Påtale i militære straffesager tilkommer Generalauditøren og Auditøren, der i forhold til retsplejelovens regler træder i stedet for de civile offentlige anklagere, rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektørerne. Grundlaget for den militære anklagemyndigheds virke findes i den militære straffe- og retsplejeordning.
Forsvarsministeriets Auditørkorps varetager også en række andre opgaver, herunder behandling af tjenestemandssager og sager om strafferetlige vurderinger af ansøgere til og medlemmer af hjemmeværnet. Forsvarsministeriets Auditørkorps er desuden forsvarets øverste faglige myndighed inden for krigens folkeret og rådgiver Forsvarsministeriet om generelle og konkrete problemstillinger og varetager desuden uddannelsen af de militære juridiske rådgivere (MJUR).
Du kan finde flere oplysninger om Forsvarsministeriets Auditørkorps på vores hjemmeside: www.fauk.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.5.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København Ø
  • Mandag den 31. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. december 2024 3
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 4
10. december 2024 6
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 8
4. december 2024 8
3. december 2024 8
2. december 2024 7
1. december 2024 7
30. november 2024 7
29. november 2024 8
28. november 2024 8
27. november 2024 8
26. november 2024 5