Administrativ medarbejder til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Kan du holde tungen lige i munden, når forskellige administrative driftsopgaver skal håndteres og udvikles? Og vil du bidrage til en god patientbehandling på Danmarks største psykiatriske center? Så er det dig, vi søger.

Din rolle bliver at understøtte ledere og medarbejdere i at give patienterne den bedst mulige behandling. Dermed er du med til at løse en vigtig samfundsopgave. Og vi har brug for dig, som særligt har interesse i at håndtere henvendelser fra vores eksterne samarbejdspartnere.

Gode grunde til, at du skal søge denne stilling

  • Et alsidigt job med mange kontakt- og samarbejdsflader både i og uden for centeret.
  • Dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger.
  • God introduktion til stillingen og arbejdsopgaverne.
  • Et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og en god og imødekommende stemning.
  • En arbejdsplads med frihed under ansvar, mange udviklingstiltag og med fokus på at forbedre opgaveløsningen.


Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder

Din primære opgave er – sammen med centerledelsessekretæren - at visitere og besvare henvendelser til centerets fællespostkasse.

Du får et særligt ansvar for at håndtere henvendelser fra statslige myndigheder såsom Det Psykiatriske Patientklagenævn, Styrelsen for Patientklager og Retspsykiatrisk Klinik. En væsentlig opgave er at finde journalmateriale i Sundhedsplatformen til brug for behandling af klage- og erstatningssager. Du indgår i et tæt samarbejde med vores jurist og juridiske studentermedhjælper om disse opgaver.

Derudover vil der være opgaver som fx:

  • Mødebooking og varebestilling for centerledelsen
  • Koordinering af materiale til nyhedsbreve
  • Kursusadministration
  • Planlægning og gennemførsel af introduktionsarrangementer for nye medarbejdere.

Stillingen er dynamisk, og der kan løbende komme nye opgaver på dit bord. Nogle opgaver får du selvstændigt ansvaret for, andre løser du i samarbejde med dine kolleger.

Struktureret, serviceminded og fuld af gå-på-mod

Der er flere indgange til stillingen. Du kan fx være kontoruddannet, lægesekretær eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at du går til opgaverne med gå-på-mod og er god til at sætte dig ind i mange forskellige opgaver og arbejdsgange.

Det er desuden vigtigt, at du enten har erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen eller andre journalsystemer, eller at du har lyst til at sætte dig ind i Sundhedsplatformen. Vi sørger naturligvis for en god oplæring.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og selvstændigt og tager ejerskab for dine opgaver.
  • Er serviceorienteret og fleksibel i din tilgang til opgaver og kolleger.
  • Er god til at opbygge relationer og kan samarbejde med mange forskellige faggrupper.
  • Er velformuleret og kommunikerer tydeligt, både mundtlig og skriftligt.
  • Trives med at løse opgaver for ledere og medarbejdere fordelt på forskellige matrikler – og som du derfor ikke ser til daglig.
  • Forstår hvordan en politisk styret organisation fungerer.


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen og er til besættelse snarest muligt.

Løn i henhold til overenskomst.

Stillingen er placeret i Sekretariatet i Administrationen. Sekretariatet består af syv medarbejdere og en teamleder og har til opgave at understøtte centerledelse, døgnafsnit og ambulatorier med en række administrative opgaver inden for jura, kommunikation og generel ledelsesbetjening.

Er du interesseret?

Vil du høre mere om stillingen, eller har du spørgsmål, kan du kontakte teamleder for Sekretariatet Kristina Arnov Nielsen på tlf. 51 15 09 78 eller på e-mail [email protected]

Søg stillingen ved at uploade motiveret ansøgning, CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter via linket her på siden. Ansøgningsfristen er mandag den 12. september 2022.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag d. 15. og torsdag d. 22. september 2022.

Vil du vide mere om din arbejdsplads?

Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske afdeling med et optageområde på ca. 430.000 borgere fra Københavnerområderne Nordvest, Nørrebro, Østerbro, Indre By, Frederiksberg og Vanløse.

Vi har ca. 1300 medarbejdere, og vi har årligt ca. 5500 indlæggelser og 190.000 ambulante kontakter.

Geografisk er centret fordelt på 11 matrikler, og vores døgnafsnit ligger på hhv. Gentofte Hospital, Frederiksberg Hospital, Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. Vi har Danmarks største psykiatriske forskningsenhed med mere end 100 forskere.

Fra efteråret 2022 og i de kommende år samler vi centeret fysisk i et funktionelt, lyst og imødekommende byggeri på Bispebjerg. For nuværende har Administrationen – herunder Sekretariatet – fast arbejdsplads på Gentofte Hospital, men vi forventer, at du er indstillet på at møde op på de øvrige matrikler, hvis der er behov for det.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København Ø
  • Mandag den 12. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 4
10. december 2024 6
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 8
4. december 2024 8
3. december 2024 8
2. december 2024 7
1. december 2024 7
30. november 2024 7
29. november 2024 8
28. november 2024 8
27. november 2024 8
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 6