Struktureret og selvstændig administrativ medarbejder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Er du skarp til administrative systemer, organiseret og god til at tage initiativ? Vi søger en administrativ medarbejder, som skal være med til at sørge for, at tingene kører som smurt i Nordsøfondens administration. Dagligdagen som administrativ medarbejder i Nordsøfonden Som vores nye administrative medarbejder vil du sidde i vores Administration & Finance team, hvor vi sammen understøtter Nordsøfondens forretning på en lang række områder. Her arbejder vi med økonomi, administration og kommunikation.

I alt er vi knap 20 ansatte med vidt forskellige opgaver og fagligheder. Alle udfylder vi en vigtig rolle i forhold til Nordsøfondens opgave med at sikre statens interesser i olie/gas- og CO2-lagringslicenser. Du vil sammen med vores anden administrative medarbejder være primus motor for det administrative arbejde, som indeholder følgende hovedopgaver:

  • Være administrator og superbruger på forskellige administrative systemer, fx vores systemer til tidsregistrering, journalisering, rekruttering, fakturering og rejseafregning
  • Foretage opfølgning og rapportering af tidsregistrering
  • Være kontaktperson til vores interne service
  • Bistå med mødebestillinger, opdækning og oprydning - og i øvrigt holde vores kontor pænt
  • Foretage indkøb til kontoret
  • Planlægge personalearrangementer
  • Udføre diverse sekretæropgaver, herunder personaleadministrative opgaver
  • Bistå med arkivering og journalisering
  • Bistå med rejse- og fakturaadministration

Om dig Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Du har en relevant, administrativ uddannelse eller erfaring fra lignende stilling
  • Det har gode ”superbruger”-kompetencer og lysten til at sætte dig ind i administrative systemer
  • Det vil være en fordel, hvis du har konkret kendskab til et eller flere af disse systemer: IndFak, RejsUd, mTime Systems, Public 360, Statens eRekruttering
  • Du har gode engelskkundskaber

Du vil passe godt ind i stillingen som administrativ medarbejder, hvis du som person:

  • Trives med at hjælpe andre og yde en god service
  • Har gode samarbejdsevner og et godt humør
  • Arbejder selvstændigt og er god til at tage initiativ
  • Har en systematisk og struktureret tilgang til arbejdet
  • Er god til at skabe overblik og er et udpræget ordensmenneske
  • Har en positiv tilgang til alle typer af opgaver
  • Sætter en ære i at ”holde hus”

Din kommende arbejdsplads Nordsøfonden er statens undergrundsselskab, og vores opgave er at skabe værdi ved at udnytte undergrundens potentiale bedst muligt til gavn for det danske samfund. Nordsøfonden varetager statens interesser, og rammerne for vores arbejde er politisk defineret. Vi er en del af løsningen - både når vi producerer olie og gas, og når vi bidrager til at nå klimamålsætningerne via CO2-lagring.

Med knap 20 medarbejdere er Nordsøfonden en lille arbejdsplads. Vi spænder bredt i faglighed, og vi gør en dyd ud af at dele vores viden med hinanden. Vores hverdag er præget af udfordrende og varierende opgaver og vi lægger vægt på effektivt samarbejde og projektorienteret opgaveløsning.

Nordsøfonden holder til i Sankt Kjelds Gård på Østerbro, tæt på Lyngbyvejen, metroen og S-tog. Her sidder vi på 5. sal i lyse og indbydende lokaler. Her er frugtordning og god kaffe. Vores kantine serverer varieret økologisk mad, som kan indtages på vores tagterrasse, hvor der også er mulighed for en walk-and talk, mens man nyder den flotte udsigt ud over byen. Vi deler en parkeringskælder med de andre lejere i huset.

Løn og ansættelsesforhold Stillingen er en 30 timers deltidsstilling. Du ansøger om jobbet via vores elektroniske ansøgningssystem. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal indtastes og indsendes senest den 19. juni 2024.

Nordsøfonden opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi tror, at en mangfoldig og rummelig arbejdsplads, hvor der er balance mellem arbejdsliv og familieliv styrker opgaveløsningen.

Vi forventer, at holde samtaler i uge 25 og 26.

Vi ønsker, at du tiltræder 12. august 2024. Lønnen forhandles lokalt, men du ansættes i henhold til relevant overenskomst i staten. Erhvervsministeriet varetager Nordsøfondens personaleadministration, og du vil derfor komme i berøring med KoncernHR i ansøgningsprocessen.

Yderligere oplysninger

Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte Chief Administrative Officer Marianna Djernæs Laursen på telefon 4129 8654.

Du kan læse mere om Nordsøfonden på www.nordsoefonden.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København Ø
  • Onsdag den 19. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 4
10. december 2024 6
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 8
4. december 2024 8
3. december 2024 8
2. december 2024 7
1. december 2024 7
30. november 2024 7
29. november 2024 8
28. november 2024 8
27. november 2024 8
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 6
23. november 2024 7