Ambitiøse administrationselever

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - København S

Ambitiøse administrationselever


Ambitiøse administrationselever søges til elevpladser i HK eller HK’s a-kasse

Leder du efter en elevplads, hvor du selv kan være med til at præge din uddannelse og udvikle dig selv fagligt og socialt, inden du skal ud på arbejdsmarkedet og stå på egne ben? Søger du en elevplads med mange forskelligartede administrative opgaver? Og ønsker du at være en del af et større elevnetværk, så du ikke er alene? Hvis ’ja’, så skal du endelig læse videre.

Som elev i HK og HK’s a-kasse (HKA) får du nemlig en uddannelse, hvor du er i centrum, og hvor vi sammen planlægger et individuelt forløb dig. Du bliver samtidig en del af en stor organisation med mange forskelligartede jobtyper, og hvor vi har flere elever, som du kommer til at netværke med. Gennem de to år du er hos os, vil du gennemgå en personlig og faglig udvikling, der gør dig klar til at indtage arbejdsmarkedet.

HK er Danmarks næststørste fagforening og har igennem mere end 120 år været med til at forbedre og sikre ordnede løn- og arbejdsforhold gennem aftaler og overenskomster for medlemmerne. Langt de fleste danske arbejdspladser har HK-medlemmer ansat inden for ét eller flere af HK’s mange fagområder, fx administrative medarbejdere, lægesekretærer, butiksansatte, laboranter, grafikere, datamatikere, studerende og mange flere.

HKA er HK’s a-kasse, som arbejder for - udover at sikre vores medlemmer dagpenge til tiden - at få flest mulige af vores medlemmer i arbejde.

Opgaverne er mange og læringen er stor

Vi søger administrationselever i både HK og HKA, og da der er forskel på vores opgaver, kan du her læse lidt mere om forskellene, så du bedre kan vurdere, hvilket elevjob du vil søge.

Når du er elev i HK, kommer du til at lære:

  • At planlægge konferencer og kurser for vores medlemmer – nogle gange er du også med på selve konferencen
  • At have kontakt med kolleger, samarbejdspartnere og medlemmer på telefon, chat og mail
  • At koordinere og booke møder via kalender i Outlook for ledere og kolleger samt kort oplæring i husets reception
  • At udføre lettere administrativ sagsbehandling herunder sikre at data er korrekte samt foretage søgning i vores medlemssystem
  • Forskellige økonomiopgaver – bl.a. betaling af fakturaer. Du får også indsigt i lønkontorets arbejde.

Når du er elev i HKA, kommer du til at lære:

  • At sagsbehandle i forhold til forsikringer og medlemskab, herunder dagpenge og feriedagpenge
  • At have kontakt med medlemmer på telefon, chat og mail
  • Bredt kendskab til a-kasse-lovgivning
  • Kort oplæring i husets reception
  • Forskellige økonomiopgaver – bl.a. betaling af fakturaer. Du får også indsigt i lønkontorets arbejde.

Uanset hvor du bliver elev, garanterer vi, at du får en grundig oplæring, samt at du hurtigt får et helt nyt ordforråd og overblik over de opgaver, vi har.

Få succes i jobbet

For at få succes i jobbet som elev skal du være struktureret og omhyggelig, og det er en stor fordel for dig, hvis du også er udadvendt og netværksskabende.

Du er god til at se muligheder, tage initiativ og være nyskabende, og du er frisk på at lære en del it-systemer at kende, da vi har mange. Da hverdagen i vores organisation ofte ændrer sig, er det vigtigt, at du også er fleksibel.

Sidst men ikke mindst er du ansvarsbevidst og ambitiøs både i relation til dig selv men også i forhold til at være en god kollega og gøre en god indsats for alle HK’s medlemmer.

Du skal have gennemført én af nedenstående grunduddannelser for at kunne starte i et uddannelsesforløb som administrationselev:

  • EUX
  • EUS kontor (5 ugers forløb for elever med STX, HTX eller HF)
  • HHX
  • HG med adgang til kontoruddannelsen med specialet administration.

Hvis du er over 25 år, skal du indhente en opdateret realkompetencevurdering hos studievejlederen på en handelsskole. Realkompetencevurderingen skal du vedlægge din ansøgning, når du søger stillingen.

Uddannelsen

Uddannelsen varer 2 år og er delt op i en praktisk del og en teoretisk del.

Den praktiske del foregår i vores forbundshus på Amager. Den teoretiske del består af undervisning på en handelsskole. Derudover kommer du til at deltage i HK’s interne medarbejderuddannelse.

Uddannelsesstart er 1. september 2023.

En super og sund arbejdsplads

Hos os får du gode løn- og ansættelsesforhold efter gældende intern overenskomst, som bl.a. indeholder pensionsordning, en gruppelivs- og heltidsulykkesforsikring, 5 ekstra feriefridage ud over ferielovens 5 ferieuger. Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt inkl. frokost. Du har flekstid, hvilket betyder, at du efter aftale med din elevansvarlige selv kan vælge din mødetid, inden for de rammer overenskomsten har.

Vi har massageordning, fitnessrum og aktivitetshal, hvor der både kan løftes vægte og trænes på maskiner, spilles badminton og hockey mv.

Vi har en kantine, der serverer lækker sund og økologisk mad, og så kan du også være med i én eller flere af vores sociale klubber: Sportsklub, ølklub, sangkor, vinklub, havfiskeklub, strikkeklub, kunstforening eller deltage i vores brætspilseftermiddage.

Ansættelsessted: HK, Weidekampsgade 8, 2300 København S.

Er du klar til at gribe chancen?

Hvis du vil vide mere, inden du søger, så ring til:

  • Administrationselev i HK’s fagforening Nuka Rudkjøbing på tlf. 3330 4404
  • Administrationselev i HK’s a-kasse Julia Fabianski på tlf. 3364 3969
  • HR-konsulent Hanne Anthony på tlf. 3330 4143

kan du ’møde’ vores tidligere elever og kan du læse om at være elev i HK.

Vedhæft din ansøgning, hvor du bl.a. fortæller os, hvorfor du gerne vil være elev hos netop os, dit CV, eksamensbeviser og evt. realkompetencevurdering.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 26. januar 2023 kl. 10.00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 2., 6. og 10. februar 2023.

HK opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, seksuel orientering eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

HK Forbundet
Med 215.000 medlemmer er HK landets næststørste fagforbund. Vi arbejder blandt andet for gode overenskomster og sunde, sikre arbejdsforhold og hjælper vores medlemmer med job og karriere. Alt sammen for at give vores medlemmer et godt fodfæste på arbejdsmarkedet både i dag og i morgen

HK Forbundet er en attraktiv arbejdsplads med et kollegafællesskab, hvor vi rækker ud og hjælper hinanden på tværs af teams og afdelinger. Vi arbejder hver dag for at indfri medlemmernes forventninger

om god og nærværende service. Det sætter skub i en lang række initiativer og projekter, der er med til at skabe muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dig såvel fagligt som personligt. Målet er, HK skal levere services af en sådan kvalitet, at HK fortsat er det oplagte valg for nuværende og nye medlemmer.

Læs mere om HK:

HKA er i gang med en spændende strategiproces, som vil sætte retningen for A-kassens arbejde fremadrettet. Missionen er, at ”HKA er din faglige forsikring, der hjælper dig med at opnå relevant beskæftigelse gennem hele dit arbejdsliv”. De strategiske sigtelinjer er:

1. Vi skal hjælpe vores medlemmer med at flytte sig på arbejdsmarkedet, før de bliver ledige

2. Vi skal udvikle tilbud, der kan hjælpe vores ledige medlemmer til at opnå og fastholde beskæftigelse

3. Vi skal levere en værdifuld og sammenhængende service til alle vores medlemmer med fokus på ”hjælp til selvhjælp”

4. Vi skal frigøre ressourcer fra godkendelses- og udbetalingsopgaven med henblik på at styrke den direkte medlemsvendte service.

Læs mere om HK’s A-kasse på


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København S
  • Torsdag den 26. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København S over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 2
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 4
24. november 2024 4