Styrings- og koordineringsgeneralister til PMO-team i udviklingsafdeling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København S

Er du stærk til koordination og styring? Navigerer du sikkert i komplekse organisationer - og kan du skabe overblik og fremdrift, hvor udvikling, faglighed og processer mødes? Så har du nu muligheden for at blive en del af et PMO-team, der betjener store it-projekter, der moderniserer en række af vores it-systemer til personbeskatning.

Koordinering i komplekse strukturer med stor samfundsmæssig betydning
Udviklingskontoret Modernisering og Projekter spiller en central rolle på tværs af fagområdet Person i forhold til at drive moderniseringen af de gamle it-systemer, der udgør fundamentet under personbeskatningen. Dertil understøtter kontoret afdelingens store it-projekter både i kraft af understøttende projektledelse, porteføljemanagement og tværgående styring.

Du bliver en del af et PMO-team, som sammen understøtter ledelsesarbejdet og sammenhængskraften i afdelingen og fagområdet. Dine opgaver vil eksempelvis være:

  • Understøtte governance-processer for afdelingens projekter og prioriteringer
  • Have tværgående dialog med centrale styringskontorer samt relevante styrelser
  • Ad hoc opgavehåndtering under porteføljemanagement samt ledelsesbetjening
  • Bistå opdatering af porteføljeoverblik og understøtte ledelsens ressourceprioritering
  • Bistå gevinstrealisering i projekterne i afdelingen
  • Besvare og koordinere bestillinger på tværs af ledelseslag, it-projekter og afdelingens fem kontorer
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg, notater m.m.

Frem for alt kræver disse opgaver et vågent blik for tværgående sammenhænge og en god forståelse for den politiske virkelighed, der danner rammen om Skattestyrelsens formål og virke.

Vores forventninger til dig
Som vores nye kollega skal du være indstillet på at to dage sjældent er ens, og derfor er fleksibilitet og overblik en forudsætning i en hverdag med mange opgaver og korte deadlines. Vi forestiller os, at du har en proaktiv, analytisk og nysgerrig tilgang til dine opgaver og omverden. Du er drivende i din opgaveløsning og byder aktivt ind med din viden og erfaring.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.jur. eller tilsvarende.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du kan rumme mange kontaktflader på tværs af [xxxxx], herunder sikre den gode dialog og en åben tilgang til opgaver og kollegaer.

Vi tilbyder
Du vil blive en del af en stor arbejdsplads med mange engagerede kollegaer omkring dig. Organisatorisk bliver du placeret i kontoret Modernisering og Projekter, som er et ud af fem kontorer i udviklingsafdelingen for personbeskatning. Kontoret har bl.a. ansvaret for projektledelsen af mange af de store udviklingsprojekter på området.

I kontoret får du 16 engagerede kolleger og et stærkt fællesskab. Vi interesserer os for hinanden og for vores sammenhold, og så har vi en uformel omgangstone.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse i form af eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest onsdag 5. juni 2024.

Spørgsmål til stillingen besvares gerne af fuldmægtig Emma Petrine Søgaard Jensen på telefon[xxxxx]eller souschef Frederik Magnus Dahl Pedersen på telefon[xxxxx].

Vi afholder første samtalerunde i uge 24. For ansøgere, som går videre til anden samtalerunde, vil der indgå personanalyse og logikanalyse i processen.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.

Forventet tiltrædelse vil være 1. august eller efter aftale

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København S.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København S
  • Onsdag den 05. juni 2024

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder i København

    Fri kontakt
    Elskede du at arbejde i Excel i gymnasiet? Drømmer du om at kickstarte en karriere inden for mediebranchen? Er du god til at tænke fremad og hele tiden være et skridt foran? Så er det måske lige dig, vi søger!
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i København

    Fri kontakt
    Motiveres du af at være den, der følger op, altid er et skridt foran og som skaber struktur og fremdrift? Har du erfaring med processtyring og ledelsessupport – gerne fra en større international virksomhed? Er du en naturlig tovholder og kan fungere som kontorets koordinator?
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i København

    Stilling som faglig sekretær i Byggegruppen i 3F Bygge-, Jord - og Miljøarbejdernes Fagforening København Fagforeningen søger en alsidig og gerne rutineret faglig sekretær til ansættelse i vore..
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i København

    Brænder du for at sikre hotelbranchen de bedst mulige vilkår? Er du verdensmester i at skabe den gode samtale? Så har vi et job til dig i 3F København, som vi er sikre på, at du kan levere på. .
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København S

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København S over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København S over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
3. juli 2024 7
2. juli 2024 7
1. juli 2024 7
30. juni 2024 6
29. juni 2024 6
28. juni 2024 5
27. juni 2024 5
26. juni 2024 5
25. juni 2024 5
24. juni 2024 4
23. juni 2024 4
22. juni 2024 4
21. juni 2024 4
20. juni 2024 5
19. juni 2024 5
18. juni 2024 5
17. juni 2024 5
16. juni 2024 6
15. juni 2024 6
14. juni 2024 5
13. juni 2024 5
12. juni 2024 7
11. juni 2024 8
10. juni 2024 8
9. juni 2024 8
8. juni 2024 8
7. juni 2024 8
6. juni 2024 6
5. juni 2024 8
4. juni 2024 9
3. juni 2024 8