Uafhængig klageinstans søger sagsbehandlere til afgørelser på ejendomsvurderingsområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Har du lyst til at arbejde med skatte- og forvaltningsretten, og har du eventuel erfaring med ejendomsvurdering eller subjektiv skattepligt? Motiveres du af at arbejde i et stærkt fagligt miljø med selvstændigt ansvar, fokus på resultater og godt kollegaskab? Så er du måske én af vores nye kollegaer.

Omsæt skatteretten til praksis
I Skatteankestyrelsen i København behandler vi blandt andet sager inden for skat, moms, afgifter og vurdering af fast ejendom.

Du kan være med til at løfte denne opgave, da vi nu søger nye kolleger til 2. og 10. kontor på vores lokation på Strandboulevarden. Kontorerne er vurderingskontorer, som behandler klager over skatteforvaltningens afgørelser på ejendomsvurderingsområdet. I en periode frem mod at vi får flere klager ind med baggrund i det nye ejendomsvurderingssystem, behandler kontorerne desuden klager vedrørende subjektiv skattepligt samt visse selskabsbeskatningssager.

Kontorerne har siden 2015 med stor succes arbejdet tæt sammen. Det betyder, at de to kontorers medarbejdere er fordelt på faglige teams på tværs af kontorerne, hvor de to kontorchefer udøver fælles daglig driftsledelse.

Vi leder efter dig, der kan lide at få ansvaret for at sikre et smidigt og effektivt sagsforløb i god dialog med klageren og dennes repræsentant,” siger kontorchef Jacob Vee Tornbjerg, ”for vi tilbyder et selvstændigt arbejde, hvor du får ansvar for din egen sagsportefølje. Det selvstændige arbejde gør også, at vi har fokus på sparring og samarbejde, så alle føler sig trygge i opgaveløsningen – vi er hjælpende og inkluderende og interesseret i dig både som kollega og som menneske. Dette både internt i kontoret, men også på tværs.”

Du får mulighed for at fordybe dig i sagsbehandlingen.

En typisk sag vil bestå i, at du sikrer oplysning af sagen, udarbejder udkast til afgørelse, og at du holder møde med klageren og rådgiveren på vegne af Skatteankestyrelsen. Hos os får du en unik mulighed for at arbejde med skatte- og forvaltningsretten, og samtidig vil du kunne udvikle dine kompetencer inden for den juridiske metode, forvaltningsret og skatteproces.

Vores sager indeholder ofte komplicerede, juridiske vurderinger. Hvis dette motiverer dig, så står vi til gengæld klar med engagerede kolleger, der deler ud af deres viden og giver dig den sparring og oplæring.

Vi tilbyder

  • faglige udfordringer og et godt kollegaskab
  • høj faglighed og løbende samarbejde med forskellige fagkontorer og myndigheder
  • stort ansvar for egne sager, indtil der træffes afgørelse ved fx Landsskatteretten
  • mulighed for faglig udvikling inden for andre klagesagsområder i Skatteankestyrelsen.

Som sagsbehandler i Skatteankestyrelsen kommer du til at arbejde med komplicerede regelsæt og omfattende praksis, som skal anvendes i konkrete sager for borgere eller virksomheder. Det er derfor vigtigt, at du er både grundig og nysgerrig,” fortæller din nye kollega, specialkonsulent Rikke Lunøe, og fortsætter, ”omdrejningspunktet for vores arbejde er retssikkerhed, så borgerne og virksomhederne oplever, at de får en fair behandling i klagesystemet og i sidste ende en korrekt afgørelse.”

Engageret og driftorienteret sagsbehandler
Du kan være uddannet cand.jur., cand.merc.jur., eller også har du en diplom- eller masteruddannelse inden for skatte- eller momsretten. Du er gerne erfaren men kan også godt være nyuddannet eller på vej mod din afsluttende eksamen. Det vil være en fordel, hvis du også har interesse for forvaltningsretten og tidligere har arbejdet med sagsbehandling.

Personligt er du struktureret, engageret, og du kan arbejde selvstændigt med dine sager.

Det er desuden en fordel, at du:

  • kan omsætte din juridiske faglighed til praksis
  • arbejder målstyret og driftsorienteret
  • sikrer den rette kvalitet til rette tid
  • deltager aktivt i faglig sparring og i teamsamarbejdet
  • kan kommunikere klart både i skrift og tale.

Vi er en arbejdsplads, som tager godt imod nye medarbejdere, og vi lægger vægt på god onboarding, oplæring og sparring fra første dag.

Om Skatteankestyrelsen
Vi er en uafhængig klagemyndighed, hvor vi behandler klager over skatteforvaltningens afgørelser på skatte- og vurderingsområdet. Vi vægter en effektiv og ensartet klagebehandling af høj kvalitet, hvor faglighed, ansvarlighed, samarbejde og udsyn er nøgleord for vores opgaveløsning. Vi er godt 500 ansatte i styrelsen, og sammen sikrer vi retssikkerhed via en kompetent og uafhængig behandling af klager.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og evt. relevante referencer via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 23. januar 2022 kl. 12.00. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jacob Vee Tornbjerg på tlf. 3376 0741.

I forbindelse med ansættelsessamtalerne vil der blive anvendt test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Strandboulevarden 89, 2100 København Ø.

Læs mere om ansættelse i styrelsen på www.skatteankestyrelsen.dk/job-og-karriere/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København V
  • Søndag den 23. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1