Minksekretariatet skriver Danmarkshistorie lige nu – er du (nyuddannet eller erfaren) jurist, og har du lyst til at v...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V


Da millionvis af mink måtte aflives som følge af Covid-19, efterlod det landets minkerhverv og følgeerhvervsvirksomheder med store tab. Erstatningerne er nu ved at blive fastsat. Derfor søger vi nyuddannede og erfarne jurister, der kan bistå overerstatnings- og taksationskommissionerne med at behandle klager over 1. instansen erstatningsopgørelser. For at lykkes i Minksekretariatet har vi brug for dygtige medarbejdere.

Det er her, du kommer ind i billedet!

Brænder du for at levere god service og korrekt sagsbehandling, så har du nu en unik mulighed for at arbejde med den historiske erstatning af minkerhvervet og være med til at fastlægge praksis og processer på et helt nyt retsområde. Du bliver samtidig en del af et team med godt humør og fagligt dygtige kollegaer.

Du bliver en vigtig medspiller i et sekretariat med fokus på høj kvalitet og et godt sammenhold. Et godt arbejdsklima er vigtigt for os. Her arbejder du 37 timer om ugen med afsæt i en sund work-life balance, med betalt frokostpause, flekstid og gratis psykologordning. Efter din opstart kan der blive mulighed for hjemmearbejde med fokus på at skabe et fleksibelt arbejdsliv.

Du får kollegaer, som er topmotiverede for at give en korrekt og ensartet behandling til minkavlerne og følgeerhvervene. Du vil opleve en stæk pionerånd, entusiasme samt stor evne og vilje til at komme i gang med opgaveløsningen. Vi værner om vores sammenhold gennem forskellige sociale arrangementer som fx fredagsbar, sommerfest, julefrokost, mv.

Dine arbejdsopgaver

  • Klagesagsbehandling af afgørelser truffet af 1. instans
  • Deltage på besigtigelsesforretninger fordelt på hele landet og i den forbindelse føre referat
  • Udarbejde udkast til afgørelse
  • Tværfagligt samarbejde med økonomer og kontorfunktionærer
  • Behandling af aktindsigter

Vi forestiller os, at du har en juridisk uddannelse eks. Cand.jur. eller Cand.merc.jur., og at du har lyst til juridisk klagesagsbehandling. Du har en høj faglighed, et godt humør og lyst til at være med til at udvikle processer og finde løsninger. Du vil som nyansat indgå i et kompetenceudviklingsforløb med en stejl udviklingskurve. Du vil hurtigt få egne ansvarsområder, samtidig med at du vil blive en del af et internt oplærings- og sparringsmiljø gennem sidemandsoplæring og ved deltagelse i interne introkurser.

Løn og ansættelsesforhold
Din fuldtidsansættelse er som udgangspunkt med opstart fra 1. august 2022, men er du i gang med at færdiggøre din uddannelse, tilbyder vi en deltidsansættelse som bachelorfuldmægtig, indtil du har færdiggjort dit studie.

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Finansministeriet. Lønmæssig indplacering sker på baggrund af erfaring og kompetencer. Alle stillinger er tidsbegrænset til udgangen af 2024 med mulighed for forlængelse. Arbejdsstedet er Toldboden i Viborg.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos Sekretariatschef, Birgitte Østergaard Simonsen på tlf. 3012 5237 og hos Kontorchef, Tina Henriksen på tlf. 4178 0321. For spørgsmål om personaleforhold, kan du kontakte HR-Partner, Sofie Kirkegaard på tlf. 4178 0201.

Ansøgning
Send din ansøgning samt eksamensbeviser til os inden den 16. maj 2022, kl. 12.00.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 20 og 2. samtaler i uge 21.

Minksekretariatet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere om Minksekretariatet på https://www.minksekretariatet.dk/


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København V
  • Mandag den 16. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1