Juridiske sagsbehandlere til vigtig rolle på området for selskabs-, aktionær- og kapitalgevinstbeskatning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vil du arbejde med spændende og principielle sager på et vigtigt område af stor samfundsmæssig betydning, og har du viden om eller interesse for skatteret, selskabsbeskatning, aktionærbeskatning og/eller kapitalgevinstbeskatning? Kunne du tænke dig ansvar, mulighed for faglig udvikling og fleksibilitet? Så er det formentlig dig, vi søger som vores nye kollega.

Retssikkerhed, det rigtige resultat og fastlæggelse af praksis på skatteområdet
I Skatteankestyrelsens 6. kontor arbejder vi med mange forskellige sager inden for selskabs-, aktionær- og kapitalgevinstbeskatning, når vi behandler klager over Skattestyrelsens afgørelser og bindende svar fra Skatterådet. Vores sager omhandler bl.a. skattepligt for selskaber, fonde og foreninger, beskatning af gevinst og tab på aktier og fordringer, beskatning af kryptovaluta som f.eks. bitcoins, sambeskatningsforhold og indeholdelse af udbytte og kildeskat.

Fælles for vores sager er, at de ofte rejser spændende og principielle spørgsmål af afgørende betydning for virksomheder og borgere. Vi arbejder bl.a. med lovfortolkning, formalitetsspørgsmål, forvaltnings- og EU-ret samt international skatteret, og vi arbejder for retssikkerhed og det rigtige resultat, når vi er med til at fastlægge praksis på skatteområdet.

Som sagsbehandler i kontoret får du en vigtig rolle, hvor du er med til at fastlægge praksis på skatteområdet, der er i løbende udvikling. Du får selvstændigt ansvar for dine egne sager, som du følger fra A-Z, og vil være ansvarlig for at:

• afholde møde med klagere og rådgivere
• udarbejde forslag til afgørelse
• deltage i retsmøder i Landsskatteretten og skatteankenævn

Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx er du jurist (cand.jur. eller cand.merc.jur.) eller har en masteruddannelse inden for skatteretten. Relevant erfaring med kontorets fagområder og/eller skatteområdet generelt er en fordel, men bestemt ikke et krav. Det er også en fordel, hvis du er erfaren sagsbehandler, men nyuddannede kan også komme i betragtning.

Du skal kunne lide at fordybe dig i det faglige juridiske arbejde og arbejde selvstændigt med sagerne for at nå frem til det rigtige resultat, men du sætter også pris på at være en del af et stærkt fællesskab, som du ønsker at bidrage til både fagligt og socialt. Det er derudover vigtigt, at du:

• evner at skabe og bevare overblik over omfattende og kompliceret materiale
• arbejder drifts- og samarbejdsorienteret
• sikrer den rette kvalitet til rette tid og
• kan kommunikere klart både i skrift og tale.

Om os
Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed, og vi behandler klager over skatteforvaltningens afgørelser på skatte- og vurderingsområdet. Vi vægter en effektiv og ensartet klagebehandling af høj kvalitet, hvor faglighed, ansvarlighed, samarbejde og udsyn er nøgleord for vores opgaveløsning. Vi er godt 500 ansatte i styrelsen, og sammen sikrer vi retssikkerhed via en kompetent og uafhængig behandling af klager.

På 6. kontor er vi i alt 21 medarbejdere med forskellig juridisk baggrund og anciennitet.

Vi arbejder for retssikkerhed og for at finde det rigtige resultat i sagerne, og det gennemsyrer vores arbejdsmæssige DNA. Vi har et dynamisk og stærkt fagligt miljø og socialt fællesskab, som vi værner om og udvikler løbende, og den faglige sparring er central for vores opgaveløsning, så ingen står alene:

”Skatteankestyrelsen og 6. kontor er en unik arbejdsplads. Vi har – foruden at have gode og nærværende kollegaer – et stærkt fagligt fællesskab og tid til fordybelse og sparring. Det er ikke noget, vi bare taler om, men noget vi faktisk efterlever og jeg som leder prioriterer. Vi engagerer os i hinanden, i sagerne og de faglige problemstillinger -og det gør vi sammen.” siger kontorchef Anders Roed.

Hos os får du både ansvar, faglig udvikling og balance i dit arbejds- og privatliv. Vi tilbyder stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne og din dagligdag.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 23. maj. 2022, kl. 12.00. Tiltrædelse snarest muligt eller pr. 1. august 2022.
Vi forventer at afholde samtaler løbende. Der kan anvendes test i forbindelse med ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Anders Roed på telefon 3376 0982.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst i staten, og du bliver afhængigt af dine kvalifikationer ansat som enten fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Strandboulevarden 89, 2100 København Ø eller Glarmestervej 4, 8600 Silkeborg.

Læs mere om ansættelse i Skatteankestyrelsen på www.skatteankestyrelsen.dk/job-og-karriere/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København V
  • Mandag den 23. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København V over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1