Praktikanter til HR, Administrationen, [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Praktik - Midtjylland

Brænder du for personaleadministration, kompetenceudvikling og projektarbejde? Kunne du tænke dig at være en del af en arbejdsplads, som både udvikler og implementerer HR-tiltag, som skaber værdi for både medarbejdere og borgere? Er du initiativrig og nysgerrig på at lære, hvordan man arbejder med HR i sundhedsvæsenet? Så skal du måske være en af vores nye praktikanter til efteråret 2021!

Vi har to stillinger som praktikant ved HR, Administrationen, Hospitalsenhed Midt (Viborg) i henholdsvis HR Uddannelse og HR Personale og Arbejdsmiljø, med forventet start den 16. august 2021.Praktikant til HR Uddannelse

I HR Uddannelse varetager vi en lang række opgaver inden for uddannelse og kompetenceudvikling. Vi koordinerer og bistår afdelinger og centre med pædagogisk udvikling og vejledning i forbindelse med uddannelse af elever og studerende; Vi udvikler og koordinerer kompetenceudvikling og kursusaktiviteter; Vi rådgiver afdelings- og centerledelser samt Hospitalsledelsen i uddannelsesspørgsmål.

Dine opgaver vil være forskelligartede og kan fx være at medvirke i
  • planlægning af, evaluering og afrapportering af projekter og Sundhedsfagligt Symposium
  • sagsbehandlingsopgaver om uddannelses- og kompetenceudviklingsspørgsmål
  • planlægning, koordinering og gennemførsel af pædagogiske aktiviteter og temadage
  • sekretariatsbetjening, herunder udarbejdelse af dagsordenspunkter, referater, bidrag til præsentationer, mødeplanlægning, mødeindkaldelser, m.m.
  • ad hoc-opgaver – bl.a. med afsæt i interesser

For yderligere information

Leder af HR Uddannelse, Lone Geertsen Kolbæk på tlf. 7844 1243
Læs mere om uddannelsen her. Praktikant til HR Personale og Arbejdsmiljø

I HR Personale og Arbejdsmiljø er vi 14 medarbejdere. Teamet varetager primært
opgaver med personalesager, nærvær-/fraværssamtaler, lønforhandling, MED-struktur,
organisationsudvikling, arbejdsmiljø samt rådgivning af afdelings- og centerledelser og
betjening af Hospitalsledelsen i HR-relaterede spørgsmål.

Dine opgaver vil være forskelligartede og kan fx være at medvirke i
  • udviklingsprojekt vedrørende rekruttering og trivsel blandt hospitalets ansatte
  • projektplanlægning, opfølgning samt evaluering og afrapportering
  • sekretariatsbetjening, herunder udarbejdelse af dagsordenspunkter, referater, bidrag til præsentationer, mødeplanlægning, mødeindkaldelser, m.m.
  • opgaveløsning af personalejuridiske og -administrative opgaver
  • ad hoc-opgaver – bl.a. med afsæt i interesser

For yderligere information

HR-konsulent, Nina Centio, tlf.: 7844 1218
Læs mere om afdelingen her. At være HR-praktikant ved Administrationen

Du vil stifte bekendtskab med HR-områdets forskelligartede funktioner samt få et bredt
indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation som konsulent i
sundhedsvæsenet; herunder indgående kendskab til administration og offentlig
forvaltning. Vi vægter i høj grad din læring i forløbet, hvorfor du har stor indflydelse på dine opgaver med afsæt i egne interesser. HR er en del af Administrationen på Hospitalsenhed Midt med i alt 110 medarbejdere.

Vi forventer, at du:
  • er kandidatstuderende på en samfunds- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse eller bachelorstuderende på fx administrationsbacheloruddannelsen
  • evner at samarbejde på tværs af alle niveauer i en organisation
  • arbejder selvstændigt og struktureret og kan prioritere imellem dine opgaver
  • trives med mange opgaver og en uforudsigelig arbejdsdag med hyppige deadlines
  • har mod på nye udfordringer og er proaktiv i din egen udvikling
  • evner hurtigt at sætte dig ind i nye områder, fx retningslinjer, strategier m.m.
  • har gode mundtlige og skriftlige kundskaber og erfaring med behandling af kvantitativ og kvalitativ data

Vi tilbyder:
  • et introduktionsprogram, der giver dig indblik i de forskellige arbejdsområder i HR
  • mulighed for etablering af praktikant-netværk i Administrationen
  • mulighed for at præge arbejdsopgaver på tværs af teamet
  • typisk en større opgave, du selvstændigt vil løse med sparring fra dine kolleger
  • et godt og socialt arbejdsmiljø, hvor den viden du bidrager med vægtes højt
  • et arbejdsområde som er spændende, udfordrende og altid under udvikling
  • en praktikvejleder, der løbende giver feedback, da vi vægter et godt og udbytterigt forløb

Om Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg,
Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive.
Hospitalsenheden har ca. 4.350 ansatte samt et budget på omkring 2,5 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig
profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde - en af de bredest
specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på http://www.hospitalsenhedmidt.dk/om-os/ Løn- og ansættelsesvilkår

Datoerne for start og slut af forløbet er fleksible, men vi forventer et ca. fire måneders praktikforløb på 30-37 timer pr. uge. Stillingen som praktikant er ulønnet, men der vil være mulighed for at få dækket eventuelle udgifter til transport svarende til prisen på billigste offentlige transportform. Læs mere her. Formalia

Du har mulighed for at søge merit og således optjene ECTS-point ved at være i praktik
hos os, hvilket du selv skal undersøge nærmere hos din uddannelsesinstitution. Vi
tilbyder både praktikforløb med 20 og 30 ECTS-point og vil i fællesskab udarbejde en
praktikaftale sammen med dig og uddannelsesinstitutionen. Praktikstedet er ved
Region Midtjylland med tjeneste ved Administrationen i Hospitalsenhed Midt,
Regionshospitalet Viborg.Din ansøgning

Din ansøgning, vedlagt CV og karakter- eller eksamensudskrift skal være os i hænde
senest mandag den 5. april 2021.
Du må gerne lave én samlet ansøgning, selvom
du er interesseret i begge teams. Efter samtalen finder vi frem til, hvilket team du skal
placeres i ud fra dine kompetencer og interesser.

Ansættelsessamtaler finder sted mandag den 12. april 2021.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 26.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Midtjylland
  • Mandag den 05. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
23. november 2024 32
22. november 2024 33
21. november 2024 27
20. november 2024 30
19. november 2024 29
18. november 2024 33
17. november 2024 37
16. november 2024 37
15. november 2024 37
14. november 2024 38
13. november 2024 37
12. november 2024 38
11. november 2024 38
10. november 2024 37
9. november 2024 36
8. november 2024 32
7. november 2024 33
6. november 2024 33
5. november 2024 34
4. november 2024 34
3. november 2024 32
2. november 2024 32
1. november 2024 32
31. oktober 2024 30
30. oktober 2024 33
29. oktober 2024 33
28. oktober 2024 31
27. oktober 2024 29
26. oktober 2024 29
25. oktober 2024 23
24. oktober 2024 28