Skolesekretær (barselsvikariat) søges til Gudumholm Skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storvorde

Gudumholm Skole søger skolesekretær - 22-25 timer pr. uge - Barselsvikariat

Vores dygtige skolesekretær går på barsel i starten af det nye år og derfor søger vi en dygtig og glad barselsvikar til stillingen som skolesekretær med tiltrædelse senest 1. februar 2020.

Du vil blive nærmeste kollega med skolens ledelse, som består af serviceleder, viceskoleleder og skoleleder, men du vil helt sikkert også få et tæt samarbejde med vores ca. 30 ansatte samt 175 elever og endnu flere forældre og søskende.

Vi forestiller os at din arbejdstid er 07.30-12.30 hver dag, men det skal du være med til at have indflydelse på.
Der vil være mulighed for at supplere stillingen med en ansættelse på 4 timer pr. uge som husassistent i vores bod, ligesom der vil være mulighed for at tage vikartimer. Disse to opgaver er ikke en betingelse for ansættelse.

Dine opgaver vil bl.a. være:
  • Elevadministraton
  • Personaleadministration
  • Økonomi
  • Indberetninger i diverse systemer
  • Forældre- og elevhenvendelser
  • Dagsordener og referater
  • Desuden vil du i samarbejde med skolens ledelse have mulighed for at byde ind i den samlede opgaveløsning, så vi sammen står stærkest muligt.


Generelle krav
  • Bredt kendskab og alsidig erfaring med administration
  • Relevant administrativ/økonomisk uddannelse med vægt på offentlig administration
  • Er vant til it-baserede systemer – gerne de systemer vi bruger; Prisme, KMD elev og KMD Educa Personale, SD, Aula og eDoc.
  • Har interesse i folkeskolen, dens aktører og dens aktiviteter
  • Kan bevare overblikket og er omstillingsparat
  • Arbejder struktureret og har fokus på tidsfrister
  • Udviser initiativ og arbejder selvstændigt

Personlige kompetencer:
I vores øjne er en dygtig sekretær ikke kun faglig stærk. For os er det ligeså vigtigt, at man er god til at møde andre mennesker - både i direkte og indirekte betydning. På Gudumholm Skole vægter vi vores ansvar for andres læring og trivsel højt, hvorfor vi skal være i stand til at handle professionelt - også når en elev for 3. gang på en måned har mistet sit buskort...
Du kan have masser af kompetencer, som vi kan have gavn af, men hvis du har let til smil og latter, kan holde hovedet koldt når det går stærkt og kan koble dig på vores børnesyn (læs mere længere nede), så er du en oplagt kandidat.
Da vi fremadrettet skal bruge mange timer sammen hver uge, vil vi gerne lære dig så godt at kende som muligt - vi forventer derfor at du kontakter skolen med henblik på besøg, inden du søger jobbet.

Vi kan tilbyde:
  • En skole med plads til alle
  • Højt humør hos medarbejdere, elever og forældre
  • Masser af mulighed for at sætte sig eget præg på opgaveløsningen
  • Sparring med de nærmeste kolleger på skolen og en masse gode kolleger i Aalborg Kommune
  • Et børnesyn, som du kan læse mere om her:

Børnesyn på Gudumholm Skole

Alle børn er unikke og indeholder masser af ressourcer og udviklingspotentialer. Børn udvikler sig og lærer gennem relationer til andre – både børn og voksne – i et forpligtende fællesskab.
Det enkelte barn skal forstås ud fra de sammenhænge, det indgår i og de betingelser, det har for at handle. Barnets adfærd kan derfor ikke ses løsrevet fra de voksnes praksis (hverken hjemme, på skolen eller i andre sammenhænge) og slet ikke løsrevet fra de rammer og regler de voksne sætter op for børnenes liv med hinanden.
Børn gør altid det bedste de kan I en given situation. Når vi møder børn, hvor vi ikke forstår deres adfærd, skal vi udforske deres motiver og bevæggrunde. Alle børn har ret til at blive set og hørt ud fra deres egne præmisser. Det betyder også, at vi ikke kan behandle alle børn ens – eller sagt på en anden måde: "For at behandle alle børn ens, skal vi behandle dem forskelligt".
Et barn er aldrig et problem, men kan være en del af en problematik. Problematikken kan vi forholde os professionelt til.
Forældrene er aktive medspillere, som til hver en tid vil deres barn det bedste.

Som fagprofessionel på Gudumholm Skole betyder det:
  • At du er ansvarlig for den gode relation og er i stand til at forholde dig professionelt til den adfærd, som eleven udviser
  • At du er opmærksom på barnets livssituation, så du kan tage ansvar for at hjælpe barnet, hvis det ikke lykkes i forhold til de krav og forventninger, barnet møder i skolen
  • At du er bevidst omkring den måde du taler til og om barnet på. Negative beskrivelser og negativt ladede forventninger gør det sværere at forandre sig
  • At du inddrager barnet i beslutninger, som har stor eller længerevarende indflydelse på det
  • At du kan tænke ud fra flere forskellige perspektiver, idet alt kan se anderledes ud og kan ændres. Derfor benytter du flere forskellige tilgange for at barnet skal lykkes
  • At du er bevidst om, at forældres holdninger og deltagelse i børnenes liv har betydning for udviklingen af det enkelte barn og børnenes fællesskaber
  • At du er bevidst om at fællesskaber er rammen for individets dannelse og udvikling

Har du lyst til at høre mere om jobbet eller kontakte os for et besøg, kan du kontakte:
Martin (skoleleder): 3199 4357
Britta (viceskoleleder): 3199 0118

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdsstedets adresse
Aagade 72, Gudumholm
9280 Storvorde

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er lønmæssigt på 22-25 timer om ugen, men arbejdstiden er lidt højere, da timerne afvikles over 42 uger. Disse er de 40 skoleuger, samt første og sidste uge af skolernes sommerferie. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henholdt til gældende overenskomst for kontorpersonale mellem HK og KL.
Forud for endelig ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c46c2e83)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Storvorde.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.11.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Storvorde
  • Tirsdag den 10. december 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Storvorde

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Storvorde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Storvorde over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0