Byggesagsbehandler og god kollega søges til Furesø kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Værløse


Byggesagsbehandlerpoesi
Furesø søger til Bygteamet en ny kollega - hvor vi pt. er 10.
Her er god sagsbehandling alfa og omega - inkl. byggesagsbehandlerpoesi.
Den nye stilling skyldes byggeaktivitet, så vi opnormerer med et par ekstra sko.
For både at styrke sagskapacitet, og vande vores sociale kapital, så den fortsat kan gro.

Til dagligt arbejder vi med BBR, plan- og byggelov - med ekstra fart på enhver erhvervssag.
Ud over faglig debat, laver vi også ting for sjov, for eksempel center- og teamdag.
Vi har det hele, dispensationer og selvfølgelig bevaringsværdigt byggeri.
Dertil kommer effektive brevskabeloner, og flextid så du kan få tidligt fri.

Om det er en carport eller et tag med stål, engagementet er i top.
Vi holder et skarpt fokus på servicemål, veksler mellem trav og galop mens vi holder styr på vores plantrop
Her går vi op i bæredygtighed og dialog om sager, faglighed sættes ikke i bero.

Vi dyrker både lovstof og torsdagskager - så søg stillingen før din nabo!

Om os
Vi er ingeniører, byggeteknikere, konstruktører, arkitekter og poeter, hvor flere af os har lang erfaring. Du vil fra første dag være en vigtig del af holdet, som samarbejder tæt i de mange sager om tilbygninger, nye enfamiliehuse, etageboligbyggeri og erhvervsbyggeri mm. Vi supplerer hinanden i enhver henseende.

Vores smukke kommune rummer en bred vifte af bolig- og erhvervsområder fra den gamle kaserne mod nord til flyvestationen i den sydlige del af kommunen. To af os arbejder primært med BBR og vi andre otte deles om opgaverne. Vi sigter efter, at vi kan vælge sager bredt alt efter interesse, viden og erfaring.
Det gode samarbejde mellem os rækker ud til de andre specialister i forvaltningen, og på den måde nyder vi dagligt den lette adgang til hinandens kompetencer på vores nye rådhus. Du vil også opleve, at vi arbejder benhårdt på at have rigtig godt samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv. Vi er blevet gode til tidlig dialog med borgerne og rådgivere – og vi vil gerne blive endnu bedre.

Vil du være med til at bevæge dig smidigt mellem borgernes ønsker om et godt liv i Furesø, byrådets 2030-mål, bæredygtighedsdagsordenen, planer og byggelovgivning?

Om dig
Det vigtigste er, at du har en faglig passion for byggeområdet og myndighedsbehandling. Det er også væsentligt, at du kan lide det tætte samarbejde vi har, og nyder dialogen med borgere og professionelle ansøgere. Du skal have lyst til være med til at præge og udvikle vores team og dermed også kommunen.

Du er klar til at lægge dig i selen for, at vi kan fastholde vores korte sagsbehandlingstider. Du kan håndtere til tider komplekse problemstillinger og en dynamisk arbejdsdag. Det vil også være en fordel hvis du kan bidrage til ambitionerne på bæredygtighedsdagsordenen. Vi skal fx have fokus på øget genanvendelse af ressourcer gennem renovering frem for nybyg. Interesse for at understøtte arbejdet med udbygning af solceller de kommende år vil også være godt.

Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt. Du skal synes, at det er meningsfuldt, at vi sammen yder en ekstra indsats, når det er nødvendigt.

Du kan være uddannet ingeniør, arkitekt, byggetekniker, konstruktør, landinspektør eller lign.

Din nye arbejdsplads
Bygteamet er en del af afdelingen for Plan og Byg, som består af 20 kolleger. Vi arbejder med kommuneplan, lokalplaner, byudvikling, byggesagsbehandling, BBR, adresser, boligpolitik og almene boliger. Plan og Byg er en del af Center for By og Miljø, som desuden består af Natur & Miljø og Vej, Trafik & Grøn Omstilling og Driftsgården.<br /
Din arbejdsplads vil være på rådhuset i Værløse. Vi sidder i åbne kontorer med fleksible pladser. Og så synes vi selv, at vi har en ret god kantine.

Det praktiske
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flextid.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anny Toftkær på tlf. 7216 5893 eller teamleder Henrik Kisbye på tlf. 7235 5468.

Er du nysgerrig på at møde os – så send din ansøgning senest den 18. april 2022. Vi glæder os til at møde dig.

Vi afholder 1. samtale 22. april og evt. 2. samtale 25. april 2021.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelses indhentes også børne- og straffetest.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cd9f1ef3)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Værløse.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Værløse
  • Mandag den 18. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Værløse

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Værløse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Værløse over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
16. november 2024 1
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 3
11. november 2024 4
10. november 2024 4
9. november 2024 4
8. november 2024 3
7. november 2024 3
6. november 2024 4
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 5
31. oktober 2024 5
30. oktober 2024 5
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 5