Teamkoordinator søges til at understøtte rekruttering af velkvalificeret arbejdskraft

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Vil du være med til at sikre, at erhvervslivet får den arbejdskraft, som efterspørges? Og har du mod på en faglig koordinerende rolle, hvor du både skal evne at understøtte og motivere din kollegaer, samt formå at prioritere sager og følge op på teamets driftsmål?

Styrelsen for International Rekruttering og Integration søger netop nu en teamkoordinator til kontoret for Beløb.

Lidt om alt det vi tilbyder
Et af styrelsens hovedområder er at understøtte virksomheder og uddannelsesinstitutioner i at kunne rekruttere velkvalificerede udlændinge. Vi er her for vores ansøgere, og gennem en effektiv, rettidig og kvalitetsorienteret sagsbehandling hjælper vi personer, der gerne vil opleve Danmark som kollega eller som studerende.

I daglig tale kalder vi os selv SIRI, og udover at understøtte samfundet med relevant arbejdskraft og viden, bistår vi vores ministerium med policy og andre ministerbetjeningsopgaver, f.eks. spørgsmål fra Folketinget, mødemateriale med interessenter, forskning, ligesom vi også deltager i internationalt arbejde på området. Vi behandler årligt omkring 100.000 sager fordelt på et stort antal meget forskelligartede opholdsordninger, og vi er repræsenteret i fem byer i Danmark.

SIRI er kendetegnet ved at være et stort fællesskab, hvor høj faglighed værdsættes, og hvor der ikke er langt fra studenten til direktøren. Vi arbejder sammen på tværs og formår at balancere arbejdet med dit privatliv. Vores hverdag er præget af politisk, mediemæssig og erhvervslivets bevågenhed, hvilket gør, at vi til tider skal levere med kort aftræk og skal evne at implementere nye tiltag. Det betyder, at du hos os vil få betydelig indsigt i samspillet mellem jura og politik, samt opleve en god blanding af drift og udvikling.

I kontoret for Beløb varetager vi bl.a. ansøgninger om opholdstilladelse fra personer, der har særlige individuelle kvalifikationer, såsom dirigenter, sangere, kunstnere og sportsfolk. Vi har også ansvaret for udarbejdelse og offentliggørelse af positivlisten for faglærte, samt ansvaret for at administrere beløbsordningen, som kan søges af personer, der er tilbudt job i Danmark med høj løn.

Som teamkoordinator vil du skulle stå i spidsen for det team, der behandler ansøgninger om opholdstilladelse efter kontorets ordninger. Du skalkunne prioritere teamets opgaver og levere faglig sparring, ligesom du skal være empatisk og lyttende over for dine kollegaer. Du skal have lyst til at have en ledende rolle uden personaleansvar, hvor du understøtter teamet som en enhed ved f.eks. at skabe et godt sammenhold. Du vil skulle tage ansvaret for opgavestyringen og opfølgning på teamets mål - dette vil som udgangspunkt ske i samarbejde med kontorets ledelse på et ugentligt statusmøde med andre teamkoordinatorer.

Det forventes, at du selv tager del i sagsbehandlingen, hvorfor det er vigtigt, at du både har en forståelse for jura (gerne på udlændingeområdet), og at du gerne vil tale ansigt-til-ansigt med ansøgerne og med SIRIs mange eksterne samarbejdspartnere. Herigennem vil du opleve en tæt kontakt til omverden. Du vil kunne se, at dit arbejde gør en forskel ved, at virksomheden, der efterspørger arbejdskraft, får det, og at familien der medfølger, får mulighed for ophold i Danmark. Dit arbejde vil hjælpe samfundet med det som efterspørges.

I kontoret for Beløb får du 34 kolleger, som er fordelt på 3 teams. Teamet, som du skal være teamkoordinator for, består af 8-10 medarbejdere.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant uddannelsesbaggrund, og det er en fordel, hvis du har kendskab til sagsbehandling og udlændingeområdet, samt erfaring med koordinering og/eller med projektledelse/projektstyring.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor der stilles krav til såvel kvaliteten i afgørelserne som til sagsbehandlingstiden, og hvor vi forventer, at du er:

  • samarbejdende og motiveres af at få teamet til at levere resultater
  • serviceminded, fleksibel og kan bevare overblikket, når situationen kræver det, således at du kan tage dig tid i en travl hverdag til at lære fra dig og levere god service til ansøgere og samarbejdspartnere
  • fagligt dygtig og kvalitetsbevidst, således at du kan sparre med dine kollegaer om juridiske problemstillinger, som måtte opstå i behandlingen af ansøgninger og at disse er af høj kvalitet
  • i stand til at veksle mellem sagsdetaljer og teamets mål

Yderligere information
Styrelsen for International Rekruttering og Integration ligger i Valby. Vi bor i en gammel industribygning fra starten af 1900-tallet, der er nyrenoveret og ombygget til kontorarbejde tæt på Ny Ellebjerg Station.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Beløb Torben Jensen på telefonnummer 72 14 25 21.

Søg stillingen
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest mandag den 13. september 2021, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 38.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Valby
  • Mandag den 13. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Valby

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Valby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Valby over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1