Inddrivelsesspecialist til Afregning og Inddrivelse i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vodskov

Aalborg Forsyning forsyner sine kunder med vand, varme og gas, samt håndterer deres spildevand og renovation. Det kræver mange forskellige jobfunktioner at varetage alt dette, derfor har vi netop nu jobbet til dig, der brænder for kundekontakt og inddrivelse.

Jobbet

Team Afregning og Inddrivelse består af 13 kollegaer, der varetager følgende opgaver: Indhentning og validering af data, udsendelse af fakturaer, rykkerforløb inkl. lukkeforretning og overdragelse af krav til inkasso, bogføring af betalinger samt udbetalinger. Teamet håndterer således mange forretningskritiske processer og arbejdsgange relateret til afregning og inddrivelse overfor vores kunder.
Du kan forvente at varetage administrative opgaver indenfor inddrivelse primært lukkeforretning:

  • Udarbejdelse af lukkeliste ud fra restanceoverblik efter endt betalingsfrist for rykkerforløb.
  • Udsendelse af lukkevarsling.
  • Planlægge og foretage lukkebesøg ved kunden for evt. at afbryde forsyning.
  • Registrering efter endt lukkebesøg i afregningssystem.
  • Udarbejdelse og udsendelse af brev om garanti for fremtidigt forbrug til kunden.
  • Samarbejde med låsesmed og fogeden.

Et af kendetegnende ved teamet er, at vi løfter i flok. Det er vi stolte af, og det betyder, at vi hjælper hinanden, når noget ”brænder på”, eller der foreligger en større opgave, som kræver flere hænder. Derfor er det væsentligt, at du er frisk på alle de typer af opgaver, der måtte indtræffe.


Hvad forventer vi af dig?


Vi forestiller os, du har en kontoruddannelse og gerne 2 – 5 års relevant erfaring med lignende administrative opgaver og det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet som gældsrådgiver-/specialist, inkassomedarbejder eller foged.
Af personlige egenskaber forventer vi, at:

  1. Du er selvstændig og struktureret. Du kan planlægge og strukturere din hverdag.

  2. Du er robust. Du er god til forskellige mennesketyper og formår at bevare professionalisme selv i tilspidsede kundesituationer.

  3. Du er nysgerrig og tør bringe nye idéer i spil. For at blive dygtigere og mere effektive i vores opgaveløsning, har vi brug for dine værdifulde inputs.

  4. Du kan lide at samarbejde. Du putter dig ikke bag et skrivebord, men ejer opgaverne og tager gerne kontakt til dine mange kollegaer i organisationen for at kunne skabe de bedste resultater i fællesskab.

  5. Du er humoristisk. Så kan vi sammen skabe det bedste miljø på arbejdspladsen!

  6. Du stiller høje krav. Kravene stilles til dig selv, din arbejdsplads og dine kollegaer. Du vil være med til at give noget af dig selv, men forventer også, at dine kollegaer gør det samme.


Det er afgørende, at du er selvstændig og har mod på at stå på egne ben, hvilket også vil medføre, at du har rig mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt med egne opgaver.
Vi forventer, at du har indgående kendskab og behersker Microsoft Office pakken samt er det en fordel hvis du har kendskab til afregningssystemet Xellent.


Vi tilbyder


Vi tilbyder et fleksibelt job med gode udviklingsmuligheder samt en arbejdsplads i udvikling, hvor der er et stærkt fagligt miljø, og hvor der altid er mulighed for at sparre og søge inspiration hos dygtige kollegaer.
Desuden tilbyder vi:

  • mulighed for at være med til at højne kvaliteten i vores processer og arbejdsgange
  • en arbejdsplads, hvor det tilstræbes at skabe de bedste løsninger og oplevelser for vores kunder
  • et sundt og godt arbejdsmiljø, hvor der drages omsorg for hinanden
  • mulighed for i høj grad selv at tilrettelægge din arbejdsdag
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde, fitnessfaciliteter og kantineordning



Interesseret?


Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2023. Samtaler forventes afholdt i uge 43. Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2023. Stillingen er fuldtid. Aflønning sker efter gældende overenskomst.

Ansættelsesområdet er Norbis Park, Nefovej 50, 9310 Vodskov.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Ann-Katrine Herringsfeldt Jensen på telefon 25 20 04 77, træffes dog ikke mandag den 16. oktober 2023 og fredag den 20. oktober 2023.
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling hen imod en mere grøn forsyning. Med mere end 500 medarbejdere forsyner vi vores kunder med varme, gas, køling og rent vand. Og vi håndterer regnvand, spildevand, genbrug og sortering med fokus på at opnå mere bæredygtighed – også på den lange bane. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Aalborg Forsyning er derfor også partner i Green Hub Denmark med ambitionen om at være med helt fremme, når fremtidens grønne løsninger skal testes. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, samt Aalborg Renovation og er en del af Aalborg Kommune. Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.

Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vodskov.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Vodskov
  • Søndag den 22. oktober 2023

Lignende jobs

  • Kontorassistent deltid

    Kontorassistent, deltid Er du vores nye kollega i [xxxxx] Miljø A/S, Bladknæk, Aabenraa [xxxxx] har i mange år sorteret og håndteret affald, jord og genbrugsprodukter. I dag har vi .
    • Administrativ medarbejder
    • Thisted
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder

    Administrativ medarbejder til Praksisafregning, [xxxxx]Har du sans for struktur, tal og service? Brænder du for at arbejde i et professionelt, teambaseret miljø med engagerede koll..
    • Administrativ medarbejder
    • Aalborg Øst
    Få mere info
  • Klinisk assistent i Onkologi

    Ved Aalborg Universitetshospital (AAUH), Klinik kirurgi og Kræftbehandling, Onkologisk Afdeling er en stilling som Klinisk Assistent indenfor klinisk onkologi ledig fra d. 1. februar 2025, eller sn..
    • Administrativ medarbejder
    • Aalborg
    Få mere info
  • Landzone- og byggesagsbehandler til By og Land, [x...

    Administrativ medarbejder søges til organisation/virksomhed i Aalborg
    • Administrativ medarbejder
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Vodskov

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Vodskov over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Vodskov over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1