Udviklingskoordinator til Frøslevlejren

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aabenraa


Visionær, engageret og ambitiøs udviklingskoordinator med fokus på formidling og oplevelser søges til Frøslevlejren

Har du lyst og evner til at fortælle om, hvordan nutiden reflekteres i historiens krystal? Kan du få alvor og fordybelse til at gå hånd i hånd med formidling og oplevelser? Og har du en gejst der smitter såvel ildsjæle som fonde? Så er du måske den, der skal folde fortællingen om Frøslevlejren ud i en samtidig kontekst med formidling og oplevelser.

Frøslevlejren er blandt Europas bedst bevarede interneringslejre fra 2. verdenskrig. Her sad først frihedskæmpere og siden værnemagere omkring krigens afslutning. Lejren ligge tæt på grænsen og Hærvejen og er med over 50.000 gæster årligt den største turistattraktion i Aabenraa kommune.

Sammen med Den Selvejende Institution Frøslevlejren har Aabenraa Kommune udarbejdet en Visions- og Handleplan der skal fremtidssikre lejren og gøre besøget i lejren relevant i en nutidig kontekst. Vi søger derfor en udviklingskoordinator med strategisk overblik og sans for detaljerne, der kan forløse det store potentiale lejren har gennem forskellige formidlingsformater, oplevelser og undervisningstilbud.

Lejren rummer aktører som Nationalmuseets afdeling Frøslevlejrens Museum, Frøslevlejrens Efterskole og barakker med udstillinger udarbejdet og bemandet af Beredskabsforbundet, FN-Museet og Amnisty International, samt en café der skal revitaliseres. Lejren ligger i øvrigt naturskønt, med særlige landskabstyper i hjertet af grænselandet.

Når planen er realiseret, vil gæsten helt bogstavligt kunne foretage en vandring fra krig og diktatur med pigtråd, mudder og kontroltårne, til en samtid præget af idealer om fred, demokrati, folkestyre og civilsamfundsmæssigt engagement. Uanset om man besøger lejren som elev, studerende, turist, familie, med en gruppe venner eller som efterkommer til en indsat, er ambitionen, at besøget giver gæsten oplysninger og oplevelser, men også spørgsmål der maner til refleksion, samtale og engagement.

En fuldstændig realiseringen af Visions- og Handleplanen er afhængig af ekstern fondsfinansiering. Sammen med Dsi. Frøslevlejren har kommunen derfor iværksat en proces, hvor vi tester en række formidlingsformater af i en brugerundersøgelse, for at få udarbejdet en overbevisende forretningsplan. Som udviklingskoordinator bliver du del af den proces.

Din vigtigste opgave bliver at skabe fremdrift for Visions- og Handleplanen for Frøslevlejren herunder at

  • være den samlende figur for både professionelle aktører og frivillige ildsjæle i lejren
  • arbejde konkret med udstillings- og formidlingsformater på kort og lang sigt
  • organisere fælles koncepter og events
  • arbejde med markedsføring
  • udarbejde fondsansøgninger
  • samarbejde med ekstern konsulent om tests og brugerundersøgelser
  • realiserer de prioriterede formater
  • udarbejde beslutningsoplæg til bestyrelse og politiske udvalg/byråd.

Vi har brug for en koordinator der

  • færdes hjemmevandt i den kulturelle branche og interesserer sig for historie og formidling
  • er nytænkende, involverende, fleksibel og fuld af gå-på-mod
  • kommunikerer godt: naturligvis på dansk, gerne tysk og selvfølgelig engelsk
  • har gode evner inden for faglig formidling og undervisning
  • har erfaring med fundraising
  • kan projektlede og -styre
  • kan koble mellem de lavthængende frugter og dem man virkelig skal strække sig efter
  • har erfaring med grafisk arbejde, SoMe og markedsføring
  • har kørekort til bil
  • ikke er for fin til også at give en praktisk hånd med samt er indstillet på skæve arbejdstider i perioder.

Vi tilbyder

Du vil blive ansat i Kultur- og Fritidsafdelingen som er del af forvaltningen Børn og Kultur i Aabenraa Kommune, hvor vi har

  • 16 gode kolleger med en bred vifte af kompetencer
  • en uformel omgangstone
  • en stærk kultur omkring sparring på kryds og tværs
  • åbenhed overfor idéer
  • blik for vekselvirkningen mellem udvikling og drift.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er i første omgang tidsbegrænset fra 1. december 2021 til den 31. decmeber 2023, med mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst efter principper om Lokal Løn. Stillingen er på overenskomstvilkår, og lønnen fastsættes efter forhandling med udgangspunkt i dine faglige kompetencer.

Du bliver ansat i tilknytning til Kulturteamet i Aabenraa Kommune, der sidder på Skelbækvej 2 6200 Aabenraa. Teamet står for administrationen af lejren og betjening af Dsi Frøslevlejrens bestyrelse. Du vil også få også en daglig arbejdsplads i selve lejren.

Yderligere oplysnigner
Spørgsmål til stillingen kan rettes til teamleder Charlotte Helt Brunsgaard ([email protected]) tlf. 73767209

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2021. Send din ansøgning og relevante bilag via linket.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 11. og 15. oktober 2021.

I ansættelsesudvalget sidder teamleder for kultur Charlotte Helt Brunsgaard, kultur- og fritidschef Mads Stendorff, kulturkonsulent Lotte Urfe og kulturkonsulent Pernille Knudsen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fd3d05b1)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Aabenraa.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Aabenraa
  • Tirsdag den 05. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Aabenraa

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Aabenraa over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Aabenraa over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 2
23. oktober 2024 2
22. oktober 2024 2
21. oktober 2024 2
20. oktober 2024 2
19. oktober 2024 2
18. oktober 2024 2
17. oktober 2024 2
16. oktober 2024 2
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 1
13. oktober 2024 1
12. oktober 2024 1
11. oktober 2024 1
10. oktober 2024 1
9. oktober 2024 1
8. oktober 2024 1
7. oktober 2024 1
6. oktober 2024 1
5. oktober 2024 1