Skal du være [xxxxx]s nye afdelingsleder?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Vi søger en ny afdelingsleder for SFO/klub og klynge A (0.-3. klasse) pr. 1. januar 2023 til Egebakkeskolen.

Er du vores nye leder, der kan være med til give de mindste og deres forældre en god start på skolelivet? Vil du være den, der understøtter en hverdag, hvor undervisning og fritidstilbud går hånd i hånd, og hvor vi lykkes med at skabe sammenhængskaft mellem områderne og gode overgange for børnene?

I stillingen får du det daglige og pædagogiske ansvar for klynge A (indskoling) + vores SFO og klub. Du bliver ansvarlig for ca. 20 dedikerede og dygtige lærere / pædagoger.

Som leder understøtter du en hverdag, hvor børnenes trivsel er i fokus og sammenhængskraften mellem undervisning og fritidstilbud er tydelig.

En hverdag hvor lærere og pædagoger spiller naturligt sammen, og der er fokus på, at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Du trives også med de administrative opgaver, som knytter sig til det pædagogiske arbejde - eksempelvis planlægning, fagfordeling, arbejdstid og økonomi.

I visionsarbejdet bliver du en nøglespiller, som skal sikre, at skolestart og skolens fritidstilbud får den rigtige plads i skolens vision.

Du vil indgå i skolens ledelsesteam, der udover skolelederen, består af to pædagogiske ledere. Som en af dine første opgaver, skal du ansætte en gruppeleder, som bliver lederen på gulvet mellem medarbejdere, børn og forældre.

Du skal medvirke til at tegne Egebakkeskolen i fremtiden som et attraktivt og moderne skole– og fritidstilbud med en stærk værdimæssig forankring.

Du får særligt ansvar for at:

  • sætte retning og rammer for den pædagogiske og didaktiske udvikling i klynge A og SFO med afsæt i Egebakkeskolens værdier sammen med pædagoger og lærere
  • understøtte det tværprofessionelle samarbejde mellem skole og fritidstilbud – skabe nysgerrighed og følgeskab og derigennem sikre, at alle kompetencer bringes bedst muligt i spil
  • varetage rollen som personaleleder for indskolingens lærere og skolens pædagoger, og sikre at Egebakkeskolen fortsat er en attraktiv arbejdsplads med dedikerede medarbejdere og høj trivsel
  • sikre en velfungerende daglig drift
  • fungere som inspirator og sparringspartner for lærere og pædagoger tæt på den daglige opgave
  • have blik for optimal ressourceanvendelse i indskolingen til gavn for børnene
  • kommunikere og samarbejde med forældre
  • fungere som bindeled til eksterne samarbejdspartnere–sagsbehandlere, sundhedspleje, psykologer mfl.

Sammen med ledelsesteamet vil der være mulighed for at yde indflydelse på opgaveporteføljen.

Hvem er vi?

Egebakkeskolen er en velfungerende fri grundskole, der bygger på det kristne livssyn på folkekirkeligt grundlag. Det forpligtende fællesskab er en bærende værdi hos os. Vores tilgang til læring er både vidensbaseret og musisk-kreativ og bygger på, at alle børn har ressourcer, styrker og udviklingspotentiale. Vi ønsker en afdelingsleder, som vil være bærer af skolens værdier, børnesyn og faglige tilgange og med dette afsæt har lyst og energi til at gå foran i arbejdet med skolens videre udvikling.

Egebakkeskolen er en skole i vækst, hvor du møder ca. 320 skønne børn, dygtige medarbejdere, en engageret forældrekreds samt et ledelsesteam og en administration, som arbejder tæt sammen. Du får din faste gang på en skole med gode fysiske rammer, en sund økonomi og et tæt og tillidsfuldt samarbejde med skolens bestyrelse.

Hvem er du?

Vi søger en dedikeret afdelingsleder med pædagogisk indsigt i indskoling og fritidstilbud. Vi forventer, at du repræsenterer høj pædagogisk og didaktisk faglighed, som en forudsætning for at kunne fungere som inspirator og sparringspartner for medarbejderne.

Du skal være udviklingsorienteret og have visioner for udvikling af Egebakkeskolens klynge A og fritidstilbud.

Vi søger en afdelingsleder, der tør at udfordre vante tilgange til opgaverne i balance med at udvise respekt for skolens traditioner og værdier. Det forudsætter situationsfornemmelse og en evne til at stikke fingeren i jorden.

Din tilgang til at udfordre, skal være præget af nysgerrighed med henblik på at fremme refleksion over praksis.

Du skal i stillingen bygge bro mellem fagligheder og mellem skole- og fritidstilbud. Du skal derfor være god til at se en problemstilling fra flere perspektiver. Ligeledes skal du være god til at identificere muligheder for samarbejde.

Dine kompetencer indenfor koordinering og planlægning skal være fremtrædende med henblik på at sikre en fortsat velfungerende drift og at skabe rammerne for det tværprofessionelle samarbejde.

Du skal være en tydelig personaleleder, som skaber klare rammer om opgaveløsningen, og som kan træde i karakter og træffe nødvendige ledelsesmæssige beslutninger. Din ledelsesstil skal være anerkendende og inddragende, idet det er vigtigt, at udviklingen af klynge A og fritidstilbud drives i samspil med medarbejderne.

Som en del af ledelsesteamet er det en forudsætning, at du er en holdspiller, der bidrager til en ledelses- og samarbejdskultur kendetegnet ved ”at spille hinanden gode”.

Vi forventer, at du:

  • Ser frie skoler som et særligt rum for skoleudvikling og skoleliv
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor læring og/eller pædagogik
  • Praktiserer ledelse tæt på og med en åben dør for personale, børn og forældre
  • Har flair for økonomiske og pædagogisk-didaktiske aspekter og evner at balancere de to i en travl hverdag
  • Trives med den store variation i opgaverne, som følger med på en lille skole
  • Er detaljeorienteret og går til opgaver med struktur og systematik
  • Hurtigt kan sætte dig ind i nyt og omsætte det i bæredygtig skolepraksis
  • Evner at vurdere, hvornår og hvordan opgaver kan uddelegeres
  • Kan agere og kommunikere anerkendende ift. elever, forældre og medarbejdere – også i vanskelige situationer, og når der er mange bolde i luften
  • Ser samarbejdet mellem vores skole- og fritidstilbud som en styrke og har ambitioner og visioner for dette samarbejde
  • Har humor, er rummelig og går til komplekse og varierede opgaver med lethed og åbenhed

Ledelsesmæssig efteruddannelse er en fordel.

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, bedes du kontakte skoleleder Jens Peter Vrist, på tlf. 51 57 64 30 eller [email protected]. Vi viser også gerne rundt på skolen efter aftale.

Som afdelingsleder bliver du en del af Egebakkeskolens ledelsesteam sammen med skolelederen og en anden afdelingsleder. Ansættelse sker i henhold til vilkår aftalt mellem BUPL og Aftaleenheden ved frie grundskoler samt vilkår for ledere ved frie grundskoler.

Skriv i din ansøgning hvorfor du lige præcis søger stilling på Egebakkeskolen.

Ansøgningen med relevante bilag skal være skolen i hænde senest mandag d. 14. november 2022, kl. 12.00[email protected]

Der afholdes ansættelsessamtaler og test af kandidater i uge 47.

Der vil i processen medvirke en rekrutteringskonsulent efter første samtalerunde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Brabrand
  • Mandag den 14. november 2022

Lignende jobs

  • Senior Manager Gearbox Procurement

    [xxxxx] Technology & Operations Procurement Gearbox [xxxxx] Global Procurement is an award winning best in class Procurement function within the Worlds leading OEM for sustainable Energy Soluti..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Lead Senior Project Manager

    Ready to lead complex offshore wind projects? Join [xxxxx] as a Lead Senior Project Manager, where you'll oversee a program of exciting sub-projects, guiding teams and stakeholders to deliver inno..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 på Runevej i Aarhus I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét f..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Afdelingsleder til Hospitalsafdeling i [xxxxx]

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 8200 Århus N
    • Afdelingsleder
    • Århus N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1