Områdeleder til dagtilbudsområde ØST

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brønderslev

Vi søger en områdeleder til dagtilbudsområde ØST

Er du klar til at sætte kursen mod nye pædagogiske horisonter?
Vi søger en områdeleder til vores nye struktur på dagtilbudsområde pr. 1. juni 2020

Er du modig i forhold til at indgå i etableringen af en helt ny dagtilbudsstruktur og sammen med forældre, medarbejdere og andre ledere være nysgerrig på, hvordan vi skaber de bedste betingelser for læring, trivsel og udvikling for alle børn i Brønderslev Kommune? Så byder vi velkommen til en kommune, der tror på, at vi gennem fællesskabende og tværgående aktiviteter lykkes bedst med vores kerneopgave, for i Brønderslev arbejder vi målrettet for altid at være i samspil med borgerne.

Baggrund for områdeledelse skal findes i ønsket om at styrke både den faglige og økonomiske robusthed på dagtilbudsområdet. Vi har 16 dygtige børnehaver i Brønderslev Kommune, der i den nye områdestruktur er fordelt på to områder:
- et vestligt dagtilbudsområde med 9 institutioner
- et østligt dagtilbudsområde med 7 institutioner

Du kan læse om den politiske beslutning på Børne og Skoleudvalgsmødet den 4. juni 2019:
https://www.bronderslev.dk/Politik/ByraadOgUdvalg/DagsordnerOgReferater2018-2021/150/150-1818.aspx

Vi tror på, at vi gennem professionelle læringsfællesskaber skaber de bedste betingelser for udviklingen af den pædagogiske praksis, og derfor er det vigtigt, at du har erfaring og kendskab til dagtilbudsområdet og tør at have høje ambitioner for den videre udvikling af vores dygtige institutioner. Selvom områdelederens primære ansvarsområde bliver ledelse af dagtilbudslederne, ønsker vi, at det hele tiden udfoldes med udgangspunkt i børnene, sker i et tæt samarbejde med både forældre og de fagprofessionelle og på baggrund af et videns- og datainformeret grundlag.

De primære ansvarsområder bliver derfor:
  • At varetage den overordnede ledelse i forhold til institutionerne i samspil med de andre ledere, forældrebestyrelserne, forvaltninger og eksterne aktører på området
  • At sikre effektiv drift og udvikling af området og dets opgaveløsninger
  • At omsætte de vedtagne politikker og lovgivning på området til praksis
  • At indgå i og bidrage til lederteamet


I forbindelse med processen omkring arbejdet med til at overgå til en områdestruktur har ledergruppen peget på forskellige ansvarsområder og opgaver mellem områdelederen og dagtilbudslederne. Der vil naturligvis være mulighed for, at man i ledelsesteamene finder sin måde at fordele opgaverne på. Derudover vil områdestrukturen åbne op for en teambaseret opgaveløsning i fremtiden, hvilket bliver et fokuspunkt i forbindelse med etableringen af den nye struktur. Læs mere her: https://www.bronderslev.dk/~/media/ESDH/committees/150/1818/Punkt_5_Bilag_1_Bilag_1_Notat_II_vedr_omorg_DTomraadet.pdf

Vi har naturligvis store forventninger til dig
Først og fremmest søger vi et menneske med hjertet på rette sted. En leder som formår at favne, rumme og håndtere samt forene vores forskelligheder, særlige kendetegn og behov for individualitet som institutioner og samtidig skabe en fællesskabsfølelse. Vi søger en leder, som kan navigere i, at institutionerne har brug for forskellige rammer, hvori den enkelte institution kan tilgodeses.

Der lægges stor vægt på områdelederens evne til at lede, understøtte og skabe rammerne for kvalitet, samarbejde og udvikling af området. I det ligger implicit, at områdelederen skal have lyst til og kunne mestre en overordnet ledelsesopgave, dvs. at kunne lede gennem ledere og navigere i en politisk styret organisation.

Det forventes, at områdelederen har et solidt kendskab til dagtilbudsområdet, erfaring med ledelse samt relevant efteruddannelse på enten diplom eller masterniveau. Områdelederen refererer til Carsten Otte, der er chef for Skoler og Dagtilbud.

Forældrene, medarbejderne og lederne har samarbejdet om at opstille følgende punkter, som vi finder særlige vigtige hos vores kommende områdeleder.
Områdelederen skal…
  • kunne tilgodese de forskellige interesser, rammer og vilkår for den enkelte børnehave
  • være troværdig, handlekraftig, engageret, motiveret, driftssikker og have gennemslagskraft samt anerkendende kommunikationsevner
  • kunne omsætte ord til handlinger i praksis
  • have gode kommunikations- og formidlingsevner, der kan “komme ud over scenekanten”
  • have ledelseserfaring evt. fra forskellige børnehaver, kommuner og ledelse af ledere
  • have mod og pondus samt være en tydelig og synlig leder
  • kunne skabe ligeværdige og gode forpligtende fællesskaber institutionerne imellem, så der skabes rammer for gensidig tillidsskabende sparring
  • kunne samle ledelsesteamet og samtidig se og udvikle den enkelte leder


Helt grundlæggende har vi brug for en dygtig og engageret leder, som med et glimt i øjet, humor og en stærk faglig profil kan understøtte et godt børneliv for alle børnene.

Vil du vide mere
Er du interesseret i stillingen, kan du læse mere om ledelse i Brønderslev Kommune på hjemmesiden http://www.ansatibronderslev.dk, og du kan finde dagtilbudsområdet på www.bronderslev.dk.

Vi er optaget af at skabe gode inkluderende børnefællesskaber og henviser til vores fælles kommunale projekt: ”Udvikling i Fællesskaber”: www.udviklingifaellesskaber.dk. På linket finder du ligeledes vores Sammenhængende Børnepolitik.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Skole og Dagtilbudschef Carsten Otte på mobil 2555 9341.

Løn og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter gældende overenskomst og konkret forhandling. En ansættelse forudsætter en ren børneattest.

Der er ansøgningsfrist den. 15 april 2020. Første samtalerunde gennemføres den 20. april og den anden samtale den 27. april. Ansættelsesudvalgene består af repræsentanter fra forældrebestyrelserne, medarbejderne og dagtilbudsledere.

I Brønderslev Kommune gør vi brug af en Garuda-test for ledere. Testen gennemføres med de kandidater, der går videre til anden samtalerunde.

I Brønderslev Kommune arbejder vi ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til ledere af ledere er:
  • At du har fokus på kerneopgaven og optimerer de tværfaglige rammer
  • At du arbejder for en høj faglighed samt et godt samarbejde med vores samarbejdspartnere
  • At du er ansvarlig for et arbejdsmiljø, der er præget af trivsel, anerkendelse, respekt og tillid
  • At du ser dig selv som en del af ledelsesfællesskabet


Du kan læse mere om hvilke andre forventninger, der er til en leder af ledere i voresforventningsmodel

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Brønderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Brønderslev
  • Onsdag den 15. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Brønderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Brønderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Brønderslev over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1