Skoleleder til Søndergades Skole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brønderslev

Pædagogisk skoleleder til Søndergades Skole

Vi søger en ny skoleleder til Søndergades Skole – Distrikt Syd – pr 1. juni 2020

Du bliver fuldtids skoleleder, der i samarbejde med distriktets og skolens øvrige ledere proaktivt vil arbejde med den pædagogiske- og personalemæssige udvikling og drift på Søndergades Skole, i Distrikt Syd og i det kommunale skolevæsen.

Distriktet

I skoledistriktet er der en økonomi, en bestyrelse og et MED-udvalg og 1 SFO på 3 matrikler.
I ledelsen er vi 8 ledere, nemlig 6 skoleledere fordelt på 3 skoler, 1 skoleleder for sfo og en Skoledistriktsleder. Der er ca. 1100 elever i dsitriktet med ca. 150 medarbejdere ialt

Skolen

Søndergades Skole er en afdelingsopdelt, skolen består af fem afdelinger – indskoling (bh.kl. – 3.kl.), SFO, mellemtrin (4. – 6.kl.), overbygning (7. – 9.kl.), specialafdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der går godt 500 elever på skolen.
Ledelsen af skolen består af 2 skoleledere og en skoleleder for distrikts-SFOen.

Om stillingen

Du kommer til at indgå i den daglige ledelse på Søndergades Skole. Dit hovedansvarsområde vil være indskolingsafdelingen og specialafdelingen. Derudover vil du indgå i vores distriktsledelsesteam bestående af 7 sideordnede skoleledere og 1 skoledistriktsleder. Vi har i Brønderslev Kmmune en stor grad af videndeling og udviklingspotentiale via ledelsesnetværk på tværs af distrikterne i rammen af forvaltningen. Her vil du også få plads i relevante ledelsesnetværk.
Din ledelsesreference vil være skoledistriktsleder Carl-Otto Borup.

Om dig

Vi søger en leder, som har en lærende tilgang til sig selv og kan skabe mening i nedenstående pejlemærker og stadig har lyst til at lege med:
  • Du har hjertet placeret i børnehøjde, kobler dig på vores børnesyn og ved hvorfor du går på arbejde.
  • Du har lyst til at have ansvaret for indskolingsafdelingen og specialafdelingen på Søndergades Skole.
  • Du er professionel og involverer medarbejderne i den fremtidige udvikling af skolen
  • Du har blik for evaluering, opfølgning og feedback
  • En ledelsesstil, der er baseret på samarbejde, tillid og dialog
  • Du glæder dig til at arbejde med vores vejlederkultur i samarbejde med de øvrige ledere
  • Du vil indgå aktivt i distriktets ledelsesteam og bidrage til den strategiske og pædagogiske udvikling
  • Du vil agere proaktivt med den pædagogiske udvikling af både skolen, distriktet og væsnet.
  • Du har en læreruddannelse og lederuddannelse (eller accepterer krav om at gennemføre denne snarest)
  • Du har (gerne) erfaring som skoleleder og med undervisning i eller ledelse af specialområdet.
  • Du har blik for at lede nedad, til siden og opad og erkender, at du kan meget selv og det meste sammen med andre!
  • Du har på det personlige plan blik for ordentlighed, mod, nysgerrighed, relationer og samarbejde pragmatisk i og ud af organisationen og at du frisk på at arbejde på tværs ind i felter, hvor din viden og erfaring måske ikke altid rækker.


Hvad optager os:

Udvikling i Fællesskaber – aktionslæring.

Vi deltager i et aktionslæringsforløbet der har overskriften ”Udvikling i Fællesskaber” og tager afsæt i den nyeste viden om, hvordan vi fagligt styrker vores inklusionsindsats i indskolingen. Forløbet er toårigt og målrettet både lærere og pædagoger i indskolingsteamene. Der er timer til sparringer fordelt over hele skoleåret. Derudover forventes det, at teamet afprøver aktioner i egen praksis imellem sparringerne.

PLF

Brønderslev Kommune har søgt kompetenceudviklingsmidler til medarbejdere og ledere med afsæt i erfaringerne og viden fra PLF Nord 1.0. De deltagende kommuner i dette 3-årige kompetenceløft er Frederikshavn -, Brønderslev-, Mariagerfjord- og Hjørring Kommuner. Formålet med kompetenceløftet er at medarbejdere og ledere anvender systematik, struktur, forpligtelse, vedholdenhed og samarbejde til at videreudvikle en professionel læringskultur. Dette skal ske ved en højere grad af deprivatisering af praksis, systematisk evaluering og analyse af elever, som omdrejningspunkt for teammedlemmernes arbejde. Hver deltager i kompetenceudviklingsforløbet skal således opnå at være i et lærings-, refleksions- og et praksisfællesskab, som styrker de professionelles læringsfællesskaber for den enkelte såvel som for hele organisationen. Du kan læse mere om det fælleskommunale PLF-projekt på www.plf-nord.dk.

Brønderslev Skolevæsen

Den 1. august 2016 blev alle skoler i Brønderslev inddelt i 4 fire distrikter. Målet med opdelingen i de fire nye distrikter har været at etablere ressourcemæssige robuste skoler, at styrke overbygningsstrukturen og at arbejde med at styrke inklusionsindsatsen. I forbindelse med oprettelsen af distrikterne er der udarbejdet et ledelsesgrundlag for skoleledelser, ”Ledelse i den nye skolestruktur”. (kan rekvireres)
Brønderslev kommunale skolevæsen består i dag af disse fire distrikter:

1. Brønderslev Nord med undervisningsstederne: Hedegaardsskolen, Toftegaardsskolen, Thise Skole samt specialafdelingerne Heldagsskolen og Toften. Der er desuden i distriktet placeret et af kommunens to 10. klassecentre.

2. Brønderslev Syd med undervisningsstederne: Søndergade Skole, Skolegades Skole, Øster Brønderslev Centralskole, samt specialafdeling x-klasserne. Der er desuden i distriktet placeret kommunens modtage- og asyl-klasser.

3. Distrikt Hjallerup med undervisningsstederne: Hjallerup Skole, Klokkerholm Skole og Flauenskjold Skole samt specialtilbuddet Kontaktklasserne.

4. Distrikt Dronninglund med undervisningsstederne: Dronninglund Skole, Asaa Skole samt specialafdelingerne X-klasserne og Q-klasserne. Der er desuden i distriktet placeret et af kommunens to 10. klassecentre.

I 2016 blev der vedtaget nye skolepolitiske målsætninger for at understøtte folkeskolereformen og skabe bedre læring og trivsel for den enkelte elev. Disse målsætninger er ved at tage fart med en version 2 til kommende skoleår og vil kalde på et tæt fokus på proces i praksis.

Som leder i Brønderslev Kommune arbejder alle ledere ud fra en model omkring forventninger. Modellen har til hensigt at skabe tydelighed i forhold til de forventninger, der stilles til dig som leder og den kerneopgave, der skal løses. Læs mere her: Forventning til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune
Du vil som skoleleder få et godt kendskab til ’Udvikling i fællesskaber’ og herunder ”Varige Spor” og ”PPR på Sporet”, som er tre væsentlige indsatsområder, der alle skal være med til at styrke det gode børneliv og sikre en vellykket omstilling til øget inklusion i kommunen. Du kan læse mere om udvikling i fællesskaber på www.udviklingifaellesskaber.dk

Praktiske oplysninger.

Der kan tages kontakt til Søndergades Skole for en rundvisning og snak med skoledistriktsleder Carl-Otto Borup (6093 2581) eller skoleleder Kasper Vineke. (2526 8377)

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat den 1. juni 2020
Ansøgningsfrist mandag den 13. april, klokken 12.00
Der forventes at afholde 1. ansættelsessamtale torsdag den 20. april kl. 16.00
For de kandidater, som går videre afholdes 2. ansættelsessamtale den 27. april fra kl. 16.00
Ret til ændringer i tidsplan og proces forbeholdes og kan blive aktuel pga corona.

Der vil blive indhentet referencer.
Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest.

Løn og ansættelsesforhold efter forhåndsaftale med Brønderslev Kommune og Skolelederforeningen.

Ansættelsesudvalget består af følgende repræsentanter:
Forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer, medarbejderrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter, skoledistriktslederen.
Ansættelsesudvalget rådgiver skoledistriktslederen om, hvem der bør anbefales til stillingen. Skoledistriktslederen træffer den endelige beslutning.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan oplysninger fås ved henvendelse til skoledistriktsleder Carl-Otto Borup på telefon 6093 2581 eller [email protected].

Ansøgning
Vi modtager kun elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du søger stillingen ved at klikke på linket nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside og vedhæfte din ansøgning og dit CV senest mandag d. 13. april kl 12.00.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brønderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Brønderslev
  • Mandag den 13. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Brønderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Brønderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Brønderslev over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0