Centerleder til Ydelse og Administration i Syddjurs Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ebeltoft

Centerleder til Ydelse og Administration i Syddjurs Kommune

Vil du med på et hold af engagerede afdelingsledere, der sammen med chefen for Erhverv og Beskæftigelse sætter kursen for Syddjurs Kommunes arbejde med at bringe ledige borgere ind på arbejdsmarkedet og arbejder med at skabe nye arbejdspladser og jobåbninger i dialog med virksomheder, så har vi en ledig lederstol i afdelingen for Ydelse og Administration.

Afdelingen for Ydelse og Administration tager sig af de kommunale opgaver med at udbetale midlertidig forsørgelsesydelse i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, fleksløntilskud m.m. samt enkeltydelser og særlig støtte til høje boligudgifter. Afdelingen udbetaler også tilskud og refusion til arbejdsgivere.

Det er også afdelingens opgave at modtage borgere, der melder sig ledige. Afdelingen står for at screene alle de indkomne ansøgning, og er meget aktive med en tidlig indsats, hvor borgeren får præsenteret en helt konkret og personlig beregning, som ofte betyder, at vi vender borgeren i døren med job eller uddannelse i hånden i forbindelse med deres ansøgning. Ydelsescenteret er dermed en aktiv medspiller i forhold til den første visitering af borgeren, og der arbejdes meget tæt sammen med myndighedsafdelingerne i erhverv og beskæftigelse.

Sidst men ikke mindst er afdelingen en praktisk serviceenhed i den samlede afdeling for Erhverv og Beskæftigelse, der servicerer chef og ledere med praktiske opgaveløsninger som sekretariatsbistand til samarbejdsudvalg, mødekoordinering og –booking, betaling af fakturaer o.lign.

Vi er en afdeling, der har stort fokus på udnyttelse af digitale løsninger og ikke mindst at deltage i udviklingen af nye løsninger i tæt samarbejde med Syddjurs Kommunes’s IT og digitaliseringsenhed. Afdelingen har 27 medarbejdere med mange kompetencer og høj faglighed.

Organisationen
Erhverv og Beskæftigelse har ca. 170 medarbejdere fordelt på 8 afdelinger med hver deres leder. Afdelingen ledes af chef Mette Vestergaard Byskov.

Retningen er sat med en ny-organisering af Erhverv og Beskæftigelse pr. 1. december 2018, som er skudt i gang med et stort kompetenceudviklingsprogram. Vi forventer derfor, at du som vores nye kollega deltager i opbygningen af en styrket samarbejds- og læringskultur i din afdeling og i Erhverv og Beskæftigelse, så vi er klar til fuld implementering af Forenklingsreformen, og så der kan høstes synergier mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet.

Opgaverne
Ydelse og Administrations opgaver består i:
  • Udbetaling forsørgelsesydelser
  • Udbetaling af virksomhedsrettede ydelser
  • Behandling af ansøgning om kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse
  • Behandling af ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde
  • Håndtering af sanktioner og praksis
  • Administrativ enhed for erhverv og beskæftigelse – herunder:
    • Betaling af regninger
    • Personaleadministration

  • Udviklingsopgaver i afdelingen – herunder procesoptimering og udvikling af digitale løsninger i samarbejde med digitalisering.

Du vil blive en del af et hold af afdelingsledere, som mødes to gange ugentligt til korte koordinationsmøder og 1 gang hver fjortende dag til ledermøde.

Faglige og personlige kompetencer
Vi forventer af vores nye kollega, at du
  • kan arbejde fleksibelt både i geografi og tid
  • trives med både den udadvendte og relationsskabende tilgang til kolleger, samarbejdspartnere og virksomheder og den indadvendte servicerende administrative praksis
  • har personlig gennemslagskraft og er vedholdende
  • er god til at se muligheder og kan lide at arbejde udviklingsorienteret
  • har organisatorisk forståelse og kan koble op på de retninger, som sættes i politikker og strategier
  • kan holde mange bolde i luften og bevare overblikket i en travl og foranderlig hverdag
  • kan træffe beslutninger og sikre fremdrift i de aktiviteter, du får ansvaret for
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og med en høj grad af ansvarlighed for opgavens løsning
  • opsøger, modtager og giver sparring til kolleger
  • har en relevant videregående uddannelse og erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation

Ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til reglerne om Ny Løn

Tiltrædelse senest 1. oktober 2019.

Arbejdsstedet er Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Erhverv og Beskæftigelse, Mette Vestergaard Byskov på 87 53 53 25

Ansøgningsfrist: 15. august 2019 kl. 12.00

1. Samtale den 22. august 2019

2 . Samtale den 27. august 2019


Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.”.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
(De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune har omkring 43.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Ebeltoft.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.6.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Ebeltoft
  • Torsdag den 15. august 2019

Lignende jobs

  • Head of Global Commercial Development

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 7130 Juelsminde
    • Afdelingsleder
    • Juelsminde
    Få mere info
  • Project Manager

    Are you an experienced Project Manager with great stakeholder and change management skills? Are you someone who is enthusiastic about sustainable energy solutions and is motivated to protect the en..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Senior Software Engineer

    Join the movement towards sustainable energy - [xxxxx]'s products have enabled our clients to prevent 1.7 billion tons of carbon emissions. [xxxxx] Technology & Operations Research & Developmen..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Specialist Blades

    Do you want to be at the core of making the world more sustainable? Do you have a deep understanding of the entire lifecycle of wind turbine blades, bringing a focus on stakeholder management and t..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Ebeltoft

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Ebeltoft over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Ebeltoft over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
4. november 2024 1
3. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1