Enhedschef til Institution Sydvestjylland, Esbjerg Arrest og KiF Esbjerg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Esbjerg

Institution Sydvestjylland i Kriminalforsorgen Syddanmark søger pr. 1. september 2021 en enhedschef.

Vil du være med i et ambitiøst, stærkt og effektivt ledelsesteam i Institution Sydvestjylland? - Så er muligheden her nu.

Vi ønsker et ledelsesteam, hvor vi er både ambitiøse og resultatorienterede, dygtige til at give medarbejderne ansvar og mulighed for udvikling, giver kontinuerlig feedback til medarbejderne og hinanden, giver faglig sparring til medarbejdere og enhedsledere og har stort fokus på institutionens arbejdsmiljø.

Om stillingen:
Din primære opgave er at sikre driften af de enheder, du er chef for, og være en solid ledelseskraft i institutionen og i institutionsledelsen.

Du skal være ambitiøs, resultatorienteret, dygtig til at uddelegere og give dine medarbejdere ansvar. Du skal sikre, at dine enheder leverer resultater og samtidig deltage i de tværgående drøftelser af institutionens drift og udvikling i samspil med institutionens andre enheder. Det er vigtigt, at du sørger for at skabe tværgående sammenhæng mellem enhedens forskellige fagligheder og differentierede arbejdsopgaver.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være, at:

  • Sikre effektive processer og fælles standarder, der skaber resultater med rette kvalitet og med opgaven i centrum
  • Anerkende positiv adfærd og følge op på adfærd, der er uhensigtsmæssig
  • Være garant for de rette værdier og et godt arbejdsmiljø i din enhed og institutionen som helhed
  • Sikre og optimere driften i egne enheder gennem planlægning, målsætning, ressourcestyring, prioritering og opfølgning
  • Skabe rammer for trivsel og selvledelse og arbejde aktivt med at skabe motiverede medarbejdere
  • Afholde MUS-samtaler
  • Afholde omsorgs- og sygefraværssamtaler
  • Håndtere vold og trusler samt sikre opfølgning på voldsomme hændelser og være institutionens gennemgåede person i håndtering og udvikling af dette område
  • Sikre optimal ressourceanvendelse

Som enhedschef deltager du på lige fod med de andre enhedschefer i institutionsledelsen. Du er ansvarlig for at bringe din viden i spil via samarbejdet med institutionschefen. Du vil dermed få en central rolle i Kriminalforsorgens ledelseskæde, som sørger for, at vi effektivt bringer viden fra den enkelte enhed til områdeledelsen og videre til koncernledelsen.

Derudover skal du indgå i et tæt samarbejde med institutionens enhedsledere, for derigennem at sikre institutionens og medarbejdernes kontinuerlige faglige udvikling.

Du indgår på lige fod med de øvrige enhedschefer i institutionens bagvagtordning.

Du vil få ansvaret for Institution Sydvstjyllands enheder; Esbjerg Arrest og KiF Esbjerg. Du vil være personaleansvarlig chef for 2 enhedsledere og ca. 50 uniformerede og civile medarbejdere, der er tilknyttet enhederne.

Om dig:
Du har solid ledelseserfaring. Du forstår at omsætte strategiske opgaver til et operationelt niveau. Du formår på én gang sikkert at styre driften, samtidig med at der kontinuerligt bliver taget hånd om udviklingsopgaverne.

Kendskab til Kriminalforsorgen er en fordel.

Det er vigtigt, at du formår at opbygge relationer på tværs i Kriminalforsorgen. Du skal se vigtigheden af at samarbejde om ressourcer og kompetenceudvikling dels i eget område, dels på tværs af hele Kriminalforsorgen.

Vi forventer, at du har en relevant ledererfaring, og at du fortsat ønsker at udvikle og dygtiggøre dig som leder.

Vi forventer yderligere, at du:

  • Kan sætte tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde og det gode arbejdsmiljø
  • Kan lede gennem andre med engagement og tillid samtidig med, at du bevarer overblikket
  • Evner at arbejde i et omskifteligt miljø og formår at signalere ro og overskud til hele personalegruppen

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til tjenestemandsloven for allerede uniformerede ansatte tjenestemænd i Kriminalforsorgen. Alternativt efter relevant gældende overenskomst eller individuel kontrakt afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet.

Aflønning sker efter principperne i Ny Løn. Hvis du i forvejen er uniformeret tjenestemand, sker ansættelsen som tjenestemand i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplaceringen sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i løngruppe 7, hvor der er tilknyttet et funktionstillæg for deltagelse i rådighedsordning.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer uden højeste tjenestetid og er ledig til besættelse 1. september 2021.

Ansættelsesområdet for tjenestemænd er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. For overenskomstansatte/individuelt ansatte er ansættelsesområdet Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Institution Sydvestjylland med Esbjerg Arrest, Jyllandsgade 101, 6700 Esbjerg, og KiF Esbjerg, Skolegade 33, 6700 Esbjerg, som dine primære tjenestesteder. Du må dog forvente en vis mødeaktivitet i Renbæk Fængsel, Renbækvej 12, 6780 Skærbæk.

Om Institution Sydvestjylland:

Institution Sydvestjylland består af enhederne Renbæk Fængsel med både åbne – og lukkede fængselsafsnit, Esbjerg Arrest og KiF Esbjerg. I alt er der ca. 600 indsatte tilknyttet institutionen, der varetages af ca. 150 medarbejdere.

Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”.

Din motiverede ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest den 19. juli 2021.

Hvis du i forvejen er tjenestemand skal du senest den 23. juli 2021 tillige have uploadet en bedømmelse fra din nærmeste leder.

Samtaler forventes afholdt ultimo uge 29.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Det er ligeledes en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse. Sagsbehandlingstiden for dette er typisk 1-2 måneder.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte institutionschef Anne Therkelsen på telefon 7240 3001.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Esbjerg
  • Mandag den 19. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Esbjerg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Esbjerg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Esbjerg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 3
25. november 2024 2
24. november 2024 3