Børnehuset [xxxxx] i Furesø Kommune søger en afdelingsleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Farum

Vi søger en dygtig, engageret og fagligt stærk pædagog til at være en del af vores skønne børnehus som afdelingsleder i en nyoprettet stilling.

Farumsødal er et integreret dagtilbud i Furesø Kommune med børn i alderen 0-6 år, fordelt på 4 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vi er 30 medarbejdere, der alle går på arbejde, fordi vi gerne vil gøre en forskel i børnenes liv. Vi er et spændende hus med høj faglighed, god energi og humor.

Farumsødal ligger i et dejligt kvarter, med god adgang til offentlig transport og et dejligt nærmiljø. Vi har let adgang til skov, sø, grønne områder, bibliotek, haller, skolelandbrug mm.

De voksne i Farumsødal er lige så forskellige som de tilknyttede familier. Vi tror på et bredt menneskesyn og vi skaber løsninger i fællesskab, og ser muligheder i stedet for begrænsninger.

Vores mål er, at være med til at skabe et samfund og en samfundskultur, hvor vi ser og bruger hinandens kompetencer og forskellighed, til at skabe bæredygtige, innovative og socialbevidste løsninger.

Vi tror på, at nærvær, tryghed og kærlighed, samt at blive set, hørt og forstået lægger grundstenene til et stærkt fundament, som skaber børn der har mod på at vise sig selv og verden hvad de kan, har at byde på og viljen til i fællesskab med andre at udvikle et samfund, hvor der er plads til alle.

Vi er et hus der lægger stor vægt på det kreative og på at inddrage børnene i det praktiske arbejde. Vi arbejder meget målrettet med vores hverdagsrutiner og med årets gang.

Du kan læse mere i vores styrkede læreplan her: https://www.furesoe.dk/media/10762/06-10-2020-11-48-28_den-nye-styrkede-paedagogiskelaereplan-for-farumsoedal.pdf

Stillingen som afdelingsleder i Farumsødal er et alsidigt job, hvor du både har et samarbejde med dagtilbudslederen og børnetid fordelt i hele huset. Stillingen er på 37 timer, og fordelt således at du har ca. 17 timer børnetid og 20 timer ledelsestid.
Vi søger dig, med en god pædagogisk ballast, som møder børn og kollegaer med anerkendelse i et inkluderende perspektiv. Du er engageret og reflekteret i dit pædagogiske arbejde og i samarbejdet med dine kollegaer – du sætter samarbejde højt, hvor refleksion og sparring i det daglige arbejde er vigtige elementer.
Du er en teamplayer, der kommer med input ift. den fælles pædagogiske opgave, og som loyalt samarbejder omkring denne. Du møder hverdagens udfordringer med en positiv indstilling, godt humør og et godt overblik – du tager tingene med et smil og en humoristisk tilgang.

Som afdelingsleder skal du:
  • samarbejde med dagtilbudslederen og medarbejderne i forhold til at organisere, udvikle og følge op på det pædagogiske arbejde.
  • være pædagogisk rollemodel og aktivt fremstå som en del af ledelsen af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet.
  • være empatisk, reflekterende praktiker, som har høje forventninger til den pædagogiske kvalitet.
  • fremstå tydelig, handlekraftig og træffe beslutninger – også i pressede situationer.
  • være positiv, anerkendende og motiverende.
  • opsøge aktivt uløste problemer og medvirke til hurtig afklaring.
  • være en holdspiller sammen med dagtilbudslederen og medarbejderne

Du får også mulighed for at arbejde med administrative opgaver som fx skemalægning og ferieplanlægning; koordinering, indkaldelse og deltagelse i faste møder med PPR og skoler; løsning af praktiske arbejdsopgaver, fx kontakt med håndværkere; administration af arbejdstidssedler, afspadsering og ferieafregning.

Vi kan tilbyde dig
  • Mulighed for sammen med dagtilbudslederen at stå i spidsen for udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø.
  • Et tæt samarbejde med en gruppe fagligt engagerede og dygtige medarbejdere.
  • En god mulighed for at afprøve og udvikle dit talent for ledelse.
  • Mulighed for at sparre med andre afdelingsledere i Furesø Kommune.

Vil du vide mere om jobbet som afdelingsleder i Farumsødal i Furesø Kommune?
Så må du meget gerne ringe og lave en aftale, så kan du se huset, inden du søger stillingen.
Kontakt pædagogisk konsulent Karen Thingstrup på telefon 7216 3984 eller på mail [email protected] for en aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Praktiske oplysninger
Der er tale om en fuldtidsstilling og forventet opstart er senest 1. april 2022.
Ansøgningsfristen er 20. februar 2022 kl. 12.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og med tillæg for afdelingslederfunktion.
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og straffeattest.

Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 10.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, hvordan vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c66806e2)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Farum.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Farum
  • Søndag den 20. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Farum

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Farum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Farum over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0