Rekrutteringsfirma
sekretariatschef

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

På vegne af Politiforbundet søger Randstad en sekretariatschef med erfaring fra en faglig organisation eller lignende. Den nye sekretariatschef skal varetage ansvaret for forbundets forretningsmæssige drift, og herunder have fokus på både servicering af forbundets medlemmer, på formandskabet, og på optimal drift og trivsel i sekretariatet.

Har du solid erfaring med at tilføre værdi til en politisk og fagligt drevet virksomhed? Har du en stærk fornemmelse for kommunikation og dialog? Og formår du at interagere med fagligt stærke kolleger samt sætte dit ledelsesgen i spil, så der skabes mærkbare resultater for alle parter? Så er denne stilling en spændende udfordring for dig.

Om jobbet


I rollen som sekretariatschef i Politiforbundet vil du blive del af et succesfuldt fagforbund, som organiserer medarbejdere i den danske politistyrke. Du vil indgå i et succesfuldt samarbejde med et visionært formandskab, få driftige og engagerede kolleger, og lede et velfungerende sekretariat.

Du vil blive en vigtig og betroet sparringspartner for forbundets formand, næstformand, forhandlingsudvalg og hovedbestyrelse i øvrigt, og samtidig sikre både fokus på det fremadrettede strategiarbejde, det udadrettede arbejde i forhold til medlemmerne, og den indadrettede optimering af sekretariatets funktioner.

I det daglige vil du varetage ledelsen og udviklingen af det samlede sekretariat, og sikre at faglig og personlig trivsel i sekretariatet kombineres med fortsat kvalitet, effektivitet og driftssikkerhed.

Blandt dine overordnede arbejdsopgaver vil være:

- Sikring af bedst mulig service og bistand for forbundets medlemmer
- Sikre sekretariatets kvalitet, effektivitet samt fortsatte værdi ift. medlemmerne
- Deltage i forbundets udvikling af strategier og politikker til gavn for medlemmerne
- Levere sikker betjening af forbundets formand, næstformand, hovedbestyrelse, forhandlingsudvalg, og diverse udvalg og lokalforeninger
- Løbende sparring med sekretariatets advokat, økonomichef og kommunikationschef
- Daglig ledelse, sparring og udvikling af sekretariatets medarbejdere generelt
- Overordnet sikring af økonomi- og ressourcestyring, der understøtter upåklagelig drift og udvikling
- Samarbejde med relevante fagpersoner internt, i politiverdenen samt hos eksterne samarbejdspartnere

Der er tale om en nøgleposition, som både skal sikre resultater gennem andre, og som også selv skal stå i front på projekter. Derfor vil flere års erfaring fra en tilsvarende funktion og strategisk ledelse i en politisk drevet organisation være nødvendig.

Din profil


Du vil formentlig have en uddannelse på kandidatniveau, og gerne med forretningsdrift, ledelse og HR som fokusområder. En politimæssig uddannelse vil ligeledes være attraktiv, dog i så tilfælde gerne kombineret med supplerende kommerciel, ledelsesmæssig eller HR-relateret uddannelse.

Dertil skal du have adskillige års erfaring med ledelse og gerne mere end 5 års erfaring fra ledelse af en politisk drevet organisation.

Du er vant til at betjene et formandskab, en bestyrelse eller tilsvarende, har erfaring med administration, og er vant til at optimere processer. Du kan arbejde på såvel strategisk niveau som på systemniveau. Du drives af taktisk forståelse for optimering af processer og er vant til at lede gennem andre. Det er naturligt for dig at levere rettidigt og loyalt på specifikke præmisser og at bistå formandskabet i at føre forbundets visioner ud i livet via præcis planlægning og upåklagelig implementering.

Du har styr på detaljerne og sætter en ære i at levere høj kvalitet. Du evner også at tilpasse dig eventuelle skiftende dagsordner, og er altid åben over for nye muligheder samtidig med, at du leverer sikker og stabil drift.

Det er naturligt for dig at være nysgerrig og udvise interesse både i forskellige faglige problemstillinger og i den enkelte medarbejder, og på den baggrund sikre, at både sekretariatets kompetencer og trivsel er i top.

Blandt dine personlige karaktertræk vil være:

- En dygtig kommunikator med stærke relationelle evner
- Ambitiøs, fagligt stærk, nuanceret og tydelig
- En leder, der sætter kursen og sikrer, at målene nås – enten direkte eller gennem andre
- Struktureret og faktuelt orienteret med blik og sans for detaljer
- Fokuseret og vedholdende med evnen til at arbejde over lange beslutningsstræk
- Sætter en ære i at levere i høj kvalitet og til tiden
- Høj integritet og troværdighed
- Ordentlighed og evnen til at skabe tillid
- Evner at skabe optimale rammer for velfungerende samarbejde
- Formår at lytte, undersøge, analysere og afveje input fra andre.

Om organisationen


Politiforbundet er verdens ældste, politifaglige organisation, skabt tilbage i 1902. Forbundet har til opgave at passe på politiet, så politiet kan passe på vores samfund og demokrati, og dermed skabe tryghed og sikkerhed uden at gå på kompromis med de dele af velfærdssamfundet, som handler om nærhed, retssikkerhed og lighed.

Forbundet organiserer alle polititjenestemænd og har i alt næsten 12.000 medlemmer i Danmark, på Færøerne og i Grønland, hvoraf politifolkene udgør lidt over 11.300. Dertil kommer overenskomstansatte politikadetter, ATK-målere, 112-operatører og fingeraftrykseksperter samt administrative tjenestemænd i politikredsene og ved domstolene.

Forbundet varetager medlemmernes interesser og dermed sikres der blandt andet ordentlige arbejdsvilkår, løn, sikkerhed, anseelse, samt faglig og juridisk bistand, når det er nødvendigt. Forbundet arbejder for, at landets politifolk har de bedst mulige arbejdsbetingelser, så de kan trives i deres arbejde og have såvel ressourcerne som den faglige frihed og dygtighed til at løse stadigt mere komplekse arbejdsopgaver til gavn for borgerne.

Politiforbundet er del af den faglige paraplyorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og forhandlingsorganisationen, Centralorganisationen af 2010 – CO10.

Ansøgning og kontaktinformation


Randstad varetager rekrutteringsprocessen og hvis stillingen har din interesse, bedes du ansøge via denne side. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cand.Psych. Malene Gude på e-mail: [email protected] eller telefon +45 25 97 42 33.

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Samtaler vil derfor blive afholdt løbende, hvorfor du anbefales at ansøge snarest. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om Randstad


Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad Danmark er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Frederiksberg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
27. november 2024 19
26. november 2024 19
25. november 2024 20
24. november 2024 20
23. november 2024 20
22. november 2024 20
21. november 2024 17
20. november 2024 17
19. november 2024 15
18. november 2024 16
17. november 2024 14
16. november 2024 14
15. november 2024 14
14. november 2024 14
13. november 2024 15
12. november 2024 14
11. november 2024 13
10. november 2024 14
9. november 2024 15
8. november 2024 16
7. november 2024 16
6. november 2024 17
5. november 2024 17
4. november 2024 17
3. november 2024 20
2. november 2024 20
1. november 2024 20
31. oktober 2024 24
30. oktober 2024 24
29. oktober 2024 23
28. oktober 2024 23