TEAMLEDER SØGES TIL CENTER FOR AKTIVITETER I F86 – AFKLARING OG BESKÆFTIGELSE

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vil du være med til at videreudvikle Arbejdsmarkedsafdelingens interne beskæftigelsestilbud?
Frederiksberg Arbejdsmarkedsafdeling/F86 – Afklaring og beskæftigelse søger pr. 1. februar 2023 en målrettet og fagligt kompetent teamleder til Center for Aktiviteter (CFA), som kan understøtte udviklingen af vores interne tilbud.

Teamleder for Brancheværksteder og Velkomstværter
Som teamleder er du ansvarlig for den daglige drift, udvikling og personaleledelse af centrets 2 interne Brancheværksteder: Serviceteamet (rengøring, vaskeri, ejendomsservice og montage) og Kursus-køkkenteamet. Derudover vil du være ansvarlig for vores 4 velkomstværter, der aktuelt løfter en stor opgave for kommunens ukrainske flygtninge.
Medarbejderne på værkstederne har forskellige faglige baggrunde og arbejder både fagligt og pædagogisk med de tilknyttede borgere. Der arbejdes med deadlines og virkelighedsnære produktioner på alle værkstederne og vores mål er, at borgerne opnår fagligt kendskab og kompetencer indenfor områder, hvor der er efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft. Sideløbende med opkvalificering i produktionerne arbejdes der med borgernes personlige og sociale progression i relation til arbejdsmarkedet.
Funktionen kræver tæt personaleledelse, tilrettelæggelse og udvikling af den daglige drift, udvikling af indsatser i samarbejde med medarbejderne, ledelsesteamet og både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Som teamleder bliver du leder for 19 medarbejdere. Du vil referere til en centerleder. Herudover består ledelsen af din teamlederkollega for vores Jobformidler- og Underviserteam samt en faglig koordinator.
Center for Aktiviteter
Center for aktiviteter understøtter de centre i Arbejdsmarkedsafdelingen, som henviser borgere til beskæftigelsestilbud. Vi har indsatser for alle ledige mellem 18-65 år i Frederiksberg Kommune.
Center for Aktiviteter består af 4 teams: Brancheværkstederne/Velkomstværter, Jobformidlerteam, Underviserteam og F86s Administrationsteam.

Arbejdsmarkedsafdelingen ser ind i en fremtid med færre vejlednings- og opkvalificeringsforløb og et større fokus på virksomhedsrettede indsatser. Det kommer til at afspejle sig i CFAs opgaveløsning fremadrettet, hvor kombinationsforløb i højere grad bliver aktuelt, så vi kan tilbyde borgeren den/de indsatser, der mest kvalificeret og hurtigst muligt bringer borgeren i stand til et virksomhedsrettet tilbud.

Vi ønsker os en teamleder med:
  • En erhvervsfaglig baggrund og eller erfaring
  • Ledelsesmæssig erfaring
  • Personlig gennemslagskraft og anerkendende ledelsesstil
  • Kendskab til beskæftigelsesområdet og relevant lovgivning
  • Formår at sætte borgeren i centrum, og arbejde med borgerens perspektiv både i daglig drift og i udvikling af indsatser
  • En diplomatisk, løsningsfokuseret og serviceorienteret tilgang til samarbejde
  • Lyst til at samarbejde med mange aktører
  • Lyst og evner til at lede i hyppige forandringer – omstillingsparathed er et grundvilkår


Vi tilbyder:
  • Et team med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere
  • Et tæt og konstruktivt samarbejde med din centerleder, teamlederkollega og koordinator
  • Et tæt samarbejde med øvrige ledere i Arbejdsmarkedsafdelingen
  • Et spændende, varieret og udfordrende job med mulighed for at udvikle centrets indsatser
  • Et fagligt højt niveau og et godt arbejdsmiljø med plads til mangfoldighed og humor.
  • Flekstid inden for tidsrummet 07:00 - 17:00


Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst. Stillingen aflønnes i henhold til principperne i Ny Løn og efter overenskomst med relevant faglig organisation, som i udgangspunktet er Frederiksberg Kommunalforening.

Praktiske oplysninger
Du kan læse mere på: https://www.frederiksberg.dk/f86

Har du behov for at vide mere om stillingen, kan du kontakte Centerleder for Center for Aktiviteter, Jacob Regel Møller, tlf. 28983842 eller teamleder, Lene Bramsen, tlf. 28983845.

Ansøgning
Ansøgninger pr. almindelig post modtages ikke!
Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist og proces
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 8. december 2022, kl. 12.00
Samtaler afholdes d. 15. og 16. december.
Eventuel 2. samtale afholdes d. 20. december

Forventet opstart
1. februar 2023

Frederiksberg Kommunes ledelsesgrundlag sætter en tydelig retning for god ledelse. Læs om de grundlæggende værdier for god ledelse og de tre centrale spørgsmål, som alle ledere i Frederiksberg Kommune skal arbejde med.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Frederiksberg
  • Torsdag den 08. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 9
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 8
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 8
16. december 2024 9
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 11
11. december 2024 11
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 10
7. december 2024 10
6. december 2024 10
5. december 2024 12
4. december 2024 12
3. december 2024 13
2. december 2024 14
1. december 2024 18
30. november 2024 18
29. november 2024 20
28. november 2024 19
27. november 2024 19
26. november 2024 19
25. november 2024 20