Frederiksberg Kommune søger ambitiøs digitaliseringschef

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vi søger en empatisk og visionær leder, der kan sætte retning og sikre, at de digitale muligheder når hele vejen ud til brugerne og borgerne. En leder, der brænder lige så meget for at hjælpe Henrik med at få automatiseret dele af byggesagsbehandlingen, som for at hjælpe direktionen med at prioritere, hvilke digitale indsatser der skaber mest værdi for kommunen.

Tag del i rejsen mod en moderne digital kommune

I Frederiksberg Kommune er vi i fuld gang med at styrke det digitale område. Vi er startet med at få styr på det tekniske fundament og er i gang med at forny vores IT-setup, så vi for alvor kan udnytte de digitale muligheder. Du kommer ind og skal være med til at definere, hvordan vi skal sætte vores brugere i stand til at kunne mere med digitale løsninger. Du skal være samlingspunkt for kommunens mangeartede digitale forretningsbehov, der omfatter alt fra affaldshåndtering over folkeskoleundervisning forbi hjemmepleje og til koncerthusdrift. Hvordan udnytter vi de løsninger, vi allerede har på hylderne bedre? Hvordan anvender vi de muligheder, der opstår inden for kunstig intelligens? Hvordan skal vi implementere digitale løsninger, så brugerne får den værdi ud af dem, vi ønsker? Det er spørgsmål som disse, du skal være med til at finde svaret på.

Digitaliseringskontoret er under opbygning og består pt. af fire dygtige og engagerede medarbejdere, der leder kommunens arbejde med automatisering og sikrer, vi udnytter alle fordelene ved Microsoft Power Platformen. Fremadrettet skal kontoret vokse sig større og kunne drive tværgående digitaliseringsprojekter og digitale fokusområder, og det skal koordinere de samlede digitaliseringstiltag. Vi prioriterer at få en chef med ombord nu, som kan være med til selv at definere, hvilke opgaver der skal løftes og udvide holdet.

Dine primære arbejdsopgaver
  • Være drivende og bidrage til at Frederiksberg får en ny strategi og handleplan for IT-, Digitalisering og Data i foråret 2024, som sikrer, at digitalisering gør en forskel for kommunens service
  • Opbygge Digitaliseringskontoret, herunder sikre at de faglige kompetencer er i overensstemmelse med en ny strategisk retning
  • Lede udviklingen af kommunens anvendelse af Microsoft Power Platformen, herunder udvikling og drift af eksisterende såvel som nye RPA-løsninger
  • Indgå i og lede kommunens tværgående IT-, digitaliserings- og datanetværk i samarbejde med chefen for IT. Du får ansvaret for at videreføre og udvikle det gode tværgående samarbejde, der i dag eksisterer på digitaliseringsområdet
  • Være samlingspunkt for kommunens mange it-behov og eje og udvikle et porteføljeoverblik over kommunens digitaliseringsprojekter og sikre, de er sammentænkt med de udviklingsopgaver, der foregår i IT og resten af organisationen
  • Udvikle en fast samarbejds- og implementeringsmodel for samarbejde med fagområder og de konkrete brugere
  • Holde dig up-to-speed med den teknologiske udvikling og repræsentere kommunen i relevante digitaliseringsfora (fx i regi af KL)

Om dig
Du har en relevant længerevarende uddannelse og gerne ledelseserfaring fra en lignende stilling. I din ansøgning vil vi gerne læse eksempler på, at du:
  • Ved hvordan man implementerer digitale forandringer fra start til slut og har erfaring med at drive store digitaliseringsprojekter, hvor værdien for brugeren er i centrum
  • Har interesse for – og meget gerne erfaring med – IT-udvikling fx indenfor automatisering, AI, IoT, velfærdsteknologi eller lignende
  • Kan give feedback og sparring til medarbejdere og hjælpe dem med at udvikle sig
  • Kender til de fælleskommunale og nationale digitale dagsordner og har forståelse for IT-arkitektur
  • Ved hvordan man skaber forudsætninger for det gode tværgående samarbejde og kan navigere i en organisation med mange forskellige fagligheder og opgaver
  • Ved hvordan det gode beslutningsoplæg ser ud og kan se dig selv lede og facilitere en digital drøftelse blandt topledelsen og i den politiske ledelse

På tværs af IT og Digitaliseringskontoret arbejder vi mod i stigende grad at implementere agile principper og metoder. Det er en derfor en fordel, hvis du har kendskab til at arbejde med agile metoder (fx SAFE og/eller SCRUM), men ikke et krav.

Om os
Du vil blive chef i en grøn, ansvarlig kommune, der er lille nok til at føles lokal, men samtidig stor nok til at være visionær. Vi har simple og smidige beslutningsgange, men også en størrelse, der gør, at vi bidrager til at sikre, der skabes værdi ved digitalisering.
Digitaliseringskontoret er en del af afdelingen ’Analyse, Strategi, Digitalisering og IT’ (ASDI) og placeret i Kommunaldirektørens område (KDO). Du vil referere til afdelingschefen for ASDI og blive en del af et lederteam med 3 andre dygtige chefer. Som lederteam har vi ivrige diskussioner om den faglige retning, og vi udfordrer hinanden på de beslutninger, vi tager. Hos os prioriterer vi det bedste argument, fremfor hvilken cheftitel man har. Vi vægter feedback og sparring på ledelsesmæssige problemstillinger højt og gør os umage med at være der for hinanden. Vi synes først, at vi lykkedes, når vi som kommune – på tværs af kontorer, områder og fagområder – har succes med at hjælpe brugerne og ultimativt borgerne.

Det praktiske
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte afdelingschef Line Bruhn Skytte Hejbøl på tlf. 2898 2661.

Deadline for ansøgninger er søndag d. 19. november kl. 22.00. Samtaler forventes afholdt i uge 46 og 47. Stillingen ønskes besat til den 1. januar 2024.
Frederiksberg Kommunes ledelsesgrundlag sætter en tydelig retning for god ledelse.Læs om de grundlæggende værdier for god ledelse og de tre centrale spørgsmål, som alle ledere i Frederiksberg Kommune skal arbejde med

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Frederiksberg
  • Søndag den 19. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 8
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 8
16. december 2024 9
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 11
11. december 2024 11
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 10
7. december 2024 10
6. december 2024 10
5. december 2024 12
4. december 2024 12
3. december 2024 13
2. december 2024 14
1. december 2024 18
30. november 2024 18
29. november 2024 20
28. november 2024 19
27. november 2024 19
26. november 2024 19
25. november 2024 20
24. november 2024 20
23. november 2024 20