Leder til Stab og Projekt – ny afdeling i Ejendomme, Faciliteter og Arealer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksværk

Vi søger en nysgerrig leder med godt overblik, der i tæt samarbejde med medarbejdere, områdechef og lederkolleger kan bidrage til at sikre et stærkt tværgående samarbejde og udvikling af ejendomsporteføljen i Halsnæs Kommune.

Velkommen til EFA
EFA – Ejendomme, Faciliteter og Arealer – er det område i Halsnæs Kommune, der varetager driften af kommunens bygninger og arealer samt renoveringer, nybyg og vedligehold. Vi er omkring 130 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt i afdelingerne Bygningsdrift, Natur og Vej, Rengøring og Idrætshallerne samt Stab og Projekt.

Sidstnævnte afdeling – Stab og Projekt – er resultatet af en mindre ændring i vores organisering, som træder i kraft 1. januar 2025. Stab og Projekt dannes på baggrund af to teams, der slås sammen – Stab og Bygherrerådgiverne. Og det er her, du som ny leder kommer ind i billedet.

Ny afdeling – erfarne medarbejdere
Du bliver leder for ca. 10 fagligt kompetente, selvkørende og imødekommende medarbejdere med meget forskellige faglige baggrunde.

De løser opgaver indenfor køb og salg af ejendomme, bygherrerådgivning og projektledelse af byggeprojekter, tværgående projektledelse der berører alle ejendomme, klargøring og styring af sager til politisk behandling, styringen af intern budgetproces, løbende forbrugsopfølgning og bidrag til kommunes overordnede budgetlægning, brugsretsaftaler af bygningerne, ejendomsadministration, ledelsesbetjening mv.

Din fornemste opgave
Du skal stå i spidsen for implementeringen af den nye organisering for Stab og Projekt, og én af dine vigtigste opgaver er at skabe én samlet afdeling, der trækker i samme retning og løser opgaverne i fællesskab.

Derudover medvirker du til udarbejdelse af og har overblikket over de strategiske, tværgående ejendoms-projekter, og du understøtter i forskelligt omfang dine medarbejdere i at nå fra A og hele vejen til Z. Også når det handler om de mere driftsorienterede opgaver.

Dine medarbejdere er vidt forskellige, og det kalder på en balanceret ledelsesstil, hvor du med udgangspunkt i den enkelte både støtter og giver frihed.

Hvem leder vi efter?
Opgaveporteføljen i Stab og Projekt spænder bredt, og derfor er det ikke så vigtigt, lige netop hvilken faglig baggrund, du har, vi klæder dig på, der hvor din erfaring mangler. Det gælder også i forhold til ledelsesmæssig erfaring. Vi forestiller os dog, at du har en akademisk uddannelse.

Vi lægger i stedet stor vægt på, at du som menneske, er den helt rigtige til jobbet. Du er en mester i samarbejde og møder medarbejdere og samarbejdspartnere på tværs i organisationen med oprigtig nysgerrighed og respekt for deres faglige indsigt – gerne med en god portion godt humør.

Du har erfaring med strategisk arbejde og med projektstyring og er god til at prioritere og sørge for, at en opgave når i mål. Derudover har du erfaring fra det offentlige område, har en god organisatorisk forståelse og kan begå dig på alle niveauer af den kommunale forvaltning.

Hos os får du
Vi kan byde på et fagligt og socialt stærkt fællesskab – helt bogstaveligt ligger vi i planke to gange dagligt på vores flotte, lyse kontor på rådhuset i Frederiksværk. Vi har en god omgangstone, et stærkt ønske om at lykkes sammen og en forståelse for hinandens situationer både på arbejds- og privatfronten. Og så spiser vi kage sammen hver torsdag.

Du får et tæt samarbejde med områdechef Connie, som du refererer til, og med dine lederkollegaer Henrik, Kasper og Brian i en ledergruppe, hvor der er fokus på både det ledelsesmæssige håndværk og på strategien for EFA som område.

Vi glæder os til at tage imod dig og sørge for, at du falder godt til.

Interesseret i detaljerne?
Hvis ovenstående bouillonterning har vækket din interesse, kan du her læse en noget mere detaljeret beskrivelse af jobbet, opgaverne, afdelingen og området.

Du er også meget velkommen til at ringe til områdechef Connie Graul på tlf. 5168 6264 eller medarbejdere i Stab og Projekt: byggeherrerådgiver Rikke Romann tlf. 2974 3992 og ejendoms- og udviklingskonsulent Alvilde B. Bengtsson på 2496 5690.

Ansættelsesproces
Der er ansøgningsfrist torsdag den 7. november kl. 8.00.

Vi afholder første samtalerunde den 14. november og anden samtalerunde den 21. november. I forbindelse med anden samtale er der en case, som du får mulighed for at forberede før samtalen. Mellem de to samtalerunder gennemføres en online personlighedstest med en opfølgende samtale om testresultatet med en HR-konsulent.

Vi indhenter referencer efter forudgående aftale med dig, og derudover indhenter vi straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Forventet tiltrædelse er den 1. januar 2025.

Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fb4c304f)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksværk.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Frederiksværk
  • Torsdag den 07. november 2024

Lignende jobs

  • Risk Manager at Novo Nordisk Engineering

    Risk Manager at Novo Nordisk Engineering Ready for a new opportunity? Ensuring smooth sailing in the pharma landscape: Join us as a Risk Engineer and ensure shaping a future for life-changing m..
    • Afdelingsleder
    • Virum
    Få mere info
  • Driftsleder til stolt håndværkskøkken

    MAD til hver DAG er et moderne og dynamisk produktionskøkken i stor udvikling, omdrejningspunktet er stolt madhåndværk, høj kulinarisk kvalitet, gode råvarer, bæredygtig drift og økologi.Som dr..
    • Afdelingsleder
    • Nordsjælland
    Få mere info
  • Project Portfolio Manager til PMO

    Kan du drive og udvikle vores metoder og kompetencer? I Project & Agile Office driver og udvikler vi vores projekt- og agile metode på tværs af [xxxxx] Vi er ansvarlige for en bred portefølje af .
    • Afdelingsleder
    • Hillerød
    Få mere info
  • Manager of IT Development and Data in Novo Nordisk...

    Manager of IT Development and Data in Novo Nordisk Engineering Are you an experienced IT developer, architect or data specialist with team management experience? Can you run a team of skilled d..
    • Afdelingsleder
    • Virum
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Frederiksværk

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Frederiksværk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Frederiksværk over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1