Projektleder og foreningskonsulent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Vi er på udkig efter en projektleder, der skal være drivkraften i arbejdet med at få flere i bevægelse i Assens Kommune. Det er vi, fordi Assens Kommune og DGI Fyn har indgået en 3-årig ’Bevæg dig for livet’-aftale med ambitiøse mål, som du får ansvaret for at realisere.

Flere skal i bevægelse


Vi arbejder overordnet for at realisere de nationale mål i ’Bevæg dig for livet’- visionerne om, at 50 % af befolkningen skal være fysisk aktive i en idrætsforening, og 75% skal være fysisk aktive frem mod 2025. På vejen dertil skal vi i Assens Kommune løfte deltagelsen i idrætsforeningerne med 1700 flere medlemmer og få 2800 flere borgere til at blive fysisk aktive. ’Bevæg dig for Livet’-aftalen er en vigtig del af den samlede indsats i Assens Kommune for at realisere Byrådets ambitioner i Vision 2030 og målene i den nye sundhedspolitik.

Det kræver betydelige og også nye indsatser, og i kommuneaftalen skal vi arbejde med indsatser inden for følgende målgrupper:

  1. Flere børn i bevægelse
  2. Flere unge i fællesskaber
  3. Flere aktive voksne og seniorer

Din første opgave bliver at konkretisere rammeaftalen i en handlingsplan, baseret på et solidt vidensgrundlag, som du herefter skal stå i spidsen for at gennemføre. Det gør du selvfølgelig ikke alene, men efter dialoger med bl.a. borgere og foreninger, folkeoplysningsudvalg, faglige kolleger i Assens Kommunes forskellige forvaltninger og i DGI Fyn.

Da stillingen oprettes i samarbejde med DGI Fyn, vil vi også sikre, at du får tætte relationer til DGI Fyns idrætskonsulenter og kommer til at indgå i et netværk med tilsvarende projektledere fra flere af de fynske kommuner.

Du kan læse mere i ’Bevæg dig for livet’-aftalen.

Hvem er du


Til at realisere ’Bevæg dig for livet’-aftalen har vi brug for en idérig, ambitiøs og dygtig projektleder med et udpræget godt samarbejdsgen.

Vi forventer, at du:

  • besidder stærke netværkskompetencer og kan få tingene til at ske
  • er en erfaren projektleder
  • er en dygtig koordinator og brobygger
  • er initiativrig og handlekraftig
  • er lyttende og imødekommende
  • arbejder strategisk og analytisk med fokus på både processen og resultatet
  • har stærke formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
  • er en god kollega, der prioriterer sparring, videndeling og et godt arbejdsklima.

Vi forestiller os desuden, at du har:

  • en relevant videregående uddannelse
  • indsigt i arbejdet med frivillige foreninger
  • erfaringer med udarbejdelse af projektbeskrivelser og fundraising
  • en høj grad af strategisk og politisk tæft
  • indsigt i arbejdet i en politisk styret organisation.

Om jobbet


Som nævnt har du ansvaret for at udarbejde en handlingsplan, og efterfølgende stå for implementeringen og løbende justering heraf. Her bliver du bindeleddet mellem projektets mange aktører – foreninger såvel som andre aktører. Der ligger således en stor opgave i at ”gribe" og understøtte de initiativer, som opstår i foreningslivet, og skabe synergier på tværs af idrætslivet og kommunale forvaltninger. Herudover får du til opgave at arbejde med afrapportering, udarbejde analyser, rapporter, projektbeskrivelser, evalueringer og evt. fondsansøgninger, hvis det kan understøtte de valgte indsatser.

Du skal trives med at ”tage teten”, både i de små og store sammenhænge. Der ligger en væsentlig opgave i at drive initiativerne, og at sikre kommunikation, kontakt og netværk. Du skal også kunne stå for at gennemføre møder, hvor du typisk vil tage rollen som mødeleder, ligesom du vil have ansvaret for større arrangementer, hvor det er nødvendigt.

I sagen natur vil du skulle tilbringe en del af tiden ”i marken” – hvor foreningerne fungerer, og du må derfor påregne en del aften- og weekendarbejde.

Vi tilbyder


Et godt og levende arbejdsmiljø, hvor vi sætter et godt humør, en uformel omgangstone og et godt samarbejdsklima højt. Du får en tæt berørings- og samarbejdsflade med kolleger på tværs af kommunale forvaltninger, foreningslivet, DGI/DIF og en række øvrige organisationer.

Løn og ansættelsesvilkår


Stillingen er organisatorisk placeret i Plan og Kultur med reference til plan- og kulturchefen.

Arbejdssted er på Assens Rådhus og med en ugentlig arbejdsdag hos DGI Fyn, Odense.

Stillingen er på fuldtid og tidsbegrænset til 3 år fra tiltrædelsestidspunkt. Tiltrædelse forventes den 1. juni 2020 eller hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere


Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte plan- og kulturchef Peter M. Nielsen på tlf. 64 74 73 75.

Ansøgningsfristen er den 13. april 2020, og samtaler forventes gennemført den 21. april 2020.

Du bedes vedlægge CV og referenceliste til din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 12.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Fyn

Lignende jobs

  • Teamleder til IT-udviklingsteam i Odense

    Vil du stå i spidsen for et dynamisk team, der udvikler fremtidens IT-løsninger? Vi søger en engageret teamleder, der kan lede, motivere og udvikle et IT-udviklingsteam på mellem 6-8 medarbe..
    • Afdelingsleder
    • Fyn
    Få mere info
  • Test- og automatiseringsleder til IT-Udvikling

    Sæt retningen for testkvalitet og tværgående automatisering i vores IT-udviklingsteams. Har du erfaring med at styrke kvaliteten af softwareudvikling gennem teststrategier og automatisering? E..
    • Afdelingsleder
    • Fyn
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef/salgsleder i REMA 1000 Bogense I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fæ..
    • Afdelingsleder
    • Bogense
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 Svendborg, Nyborgvej I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fæ..
    • Afdelingsleder
    • Svendborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Fyn over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
6. januar 2025 51
5. januar 2025 55
4. januar 2025 56
3. januar 2025 55
2. januar 2025 54
1. januar 2025 54
31. december 2024 54
30. december 2024 55
29. december 2024 54
28. december 2024 54
27. december 2024 54
26. december 2024 54
25. december 2024 53
24. december 2024 55
23. december 2024 53
22. december 2024 56
21. december 2024 56
20. december 2024 54
19. december 2024 55
18. december 2024 53
17. december 2024 57
16. december 2024 61
15. december 2024 61
14. december 2024 63
13. december 2024 65
12. december 2024 69
11. december 2024 64
10. december 2024 71
9. december 2024 60
8. december 2024 62
7. december 2024 61