Nærværende, inddragende og tydelig leder til Strandgården

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Vi søger snarest muligt en leder med stærke ledelsesmæssige og demensfaglige kompetencer til Strandgården i Haarby.

Hvem er vi


Strandgården er et plejehjem for mennesker med demens, som er beliggende i udkanten af Haarby by omgivet af dejlige grønne områder.

Hos Strandgården har vi 28 plejeboliger og tre aflastningspladser. Boligerne er fordelt i tre bo-enheder; Rosenhaven, Bøgehaven og Solkrogen.

Personalegruppen består af 30 engagerede og rummelige medarbejdere med høj faglighed. Vi er både social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, en sygeplejerske og en fysioterapeut.

Vi arbejder med stor fleksibilitet i vores tilgang og møder beboerne, hvor de er i livet og tilrettelægger plejen individuelt.

Vi har arbejdet efter Eden Alternatives filosofi og principper siden 2008. Det betyder, at vores mission er:

”at forbedre oplevelsen af velbefindende hos ældre mennesker og de, der drager omsorg for dem. Dette gøres ved at omskabe vores nuværende plejeboliger til levesteder, hvor enhver kan vokse og gro”.

og vores vision er at:

”eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed”.

Vi blev registeret som Eden-hjem i 2014, og vores ambition er fortsat at udvikle os som Eden-registreret hjem.

Hvem er du


Som vores nye leder brænder du både for ledelse og for mennesker med demens, og du kan understøtte og videreudvikle vores arbejde med Eden Alternative. Du har viden om og erfaring med arbejdet med demensramte og deres pårørende, og du har også gerne ledelseserfaring.

Derudover forventer vi, at du har stærke ledelsesmæssige kompetencer. Det betyder for os, at du:

  • Kan oversætte de politiske beslutninger, eksempelvis initiativerne omkring det nære og sammenhængende sundhedsvæsen eller Værdighedspolitikken ind i Eden Alternative, så det er meningsfuldt og sammenhængende
  • Kan skabe rammer for et godt arbejdsmiljø og en god arbejdsplads
  • Har viden og erfaring med økonomi- og ressourcestyring
  • Har blik for delegering og giver frihed og ansvar
  • Kan sætte tydelige mål og retning og kommunikere disse på en meningsskabende måde
  • Er tydelig i dine forventninger og beslutninger.

Som leder i Assens Kommune skal du:

  • Efterleve Assens Kommunes ledelsesgrundlag og værdigrundlag og motiveres af at efterstræbe disse
  • Skabe rammer for et aktivt, udviklende og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne gennem Eden Alternative
  • Støtte og udvikle det aktive medborgerskab til gavn for beboerne
  • Understøtte, at vi som arbejdspladser udviser social ansvarlighed og ser os selv som del af noget større
  • Skabe rum for innovation – du skal forstyrre det kendte og finde nye og bedre løsninger.

Beboernes forventninger til dig som leder:

  • Du er nærværende og kender hver enkelt af os og vores pårørende
  • Du giver dig tid til os og kan forstå vores situation.

Pårørendes forventninger til dig:

  • Du ved, hvad der skal gøres for beboere og pårørende
  • Du prioriterer tid til beboere og pårørende.

Medarbejdernes forventninger til dig:

  • Du er synlig
  • Du er tydelig og præcis i udmeldinger og forventninger.
  • Du har forståelse for vores arbejdsopgaver, som til tider kan være udfordrende og mangeartede
  • Du er retfærdig
  • Du lytter og vil gå i dialog med os.

Du kan læse mere i job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår


Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Grundlønsindplacering er som udgangspunkt L6 for SHK og trin 39+1 for KTO. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere


Er du inspireret og har lyst til at høre mere om stillingen? Så må du meget gerne kontakte leder af Fagområdet Ældre & Sundhed, Signe Lunn Walls, på tlf. 64 74 67 42, som gerne inviterer til ”kaffemøde”, eventuelt en rundvisning og en helt uforpligtende snak om den her spændende lederstilling.

Ansættelsesprocedure


Ansøgningsfristen er den 16. november 2020.

Første samtalerunde med ansættelsesudvalget afvikles den 23. november 2020 på Strandgården.

Som led i rekrutteringsprocessen foretages der mellem første og anden samtale en personprofilanalyse med efterfølgende tilbagemelding af vores HR-afdeling. Tilbagemelding gives den 30. november 2020 på Assens Rådhus.

Anden samtalerunde med ansættelsesudvalget afvikles den 4. december 2020 på Strandgården.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 29.10.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Fyn

Lignende jobs

  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef/salgsleder i REMA 1000 Bogense I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fæ..
    • Afdelingsleder
    • Bogense
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 Svendborg, Nyborgvej I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fæ..
    • Afdelingsleder
    • Svendborg
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 Vestergade i Svendborg I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med é..
    • Afdelingsleder
    • Svendborg
    Få mere info
  • Chefværter/Lukkeansvarlige søges til vores melleml...

    Har du en drøm om at blive eller være leder? Er du klar til at skabe rammerne for at vores gæster får en unik oplevelse? - se nærmere her. Vil du: Lede andre, have ansvar og samtidig serv..
    • Afdelingsleder
    • Svendborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Fyn over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
11. januar 2025 60
10. januar 2025 55
9. januar 2025 52
8. januar 2025 54
7. januar 2025 53
6. januar 2025 51
5. januar 2025 55
4. januar 2025 56
3. januar 2025 55
2. januar 2025 54
1. januar 2025 54
31. december 2024 54
30. december 2024 55
29. december 2024 54
28. december 2024 54
27. december 2024 54
26. december 2024 54
25. december 2024 53
24. december 2024 55
23. december 2024 53
22. december 2024 56
21. december 2024 56
20. december 2024 54
19. december 2024 55
18. december 2024 53
17. december 2024 57
16. december 2024 61
15. december 2024 61
14. december 2024 63
13. december 2024 65
12. december 2024 69